Debat

Slagtermestre: God dyrevelfærd handler om at beskytte dyrene mod hinanden

REPLIK: Mine argumenter om dyrevelfærd deles ikke af hverken veganere eller økologer. Men skønt påstandene har været mange, har argumenterne været få, skriver Torsten Buhl.

Vi kan jo ikke lukke ti-tolv millioner grise, og jeg ved ikke hvor mange kyllinger ud af de danske stalde, så de kan gå frit omkring, skriver Torsten Buhl.
Vi kan jo ikke lukke ti-tolv millioner grise, og jeg ved ikke hvor mange kyllinger ud af de danske stalde, så de kan gå frit omkring, skriver Torsten Buhl.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg formulerede engang for mig selv en form for konklusion på livet: "Chancen for lykke er ligefrem proportional med evnen til at abstrahere."

Måske er det denne evne, der fik mig til i et indlæg i denne debat om dyrevelfærd at hævde, at danske produktionsdyr generelt har det godt og er privilegerede ved at bo i Danmark. Det er i hvert fald ikke alle deltagere i debatten, der har givet mig ret i det, og nu er tiden måske inde til at overveje, om abstraktionsniveauet er for højt.

Tema: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?
Med indgangen til 2021 fik Danmark sin første dyrevelfærdslov, der anerkender alle dyr som sansende væsener. Veganerpartiet er opstillingsberettiget, og fødevareministeren har som et af flere dyrevelfærdstiltag sat gang i en udfasning af buræg.
Altinget Fødevarer gør i den kommende tid status på dyrevelfærden i Danmark, når vi spørger: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Her er debattørerne:
  • Pia Kjærsgaard (DF), dyrevelfærdsordfører
  • Søren Egge Rasmussen (EL), dyrevelfærdsordfører
  • Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
  • Sybille Kyed og Per Kølster, Økologisk Landsforening
  • Per Olsen, veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer
  • Erik Østergaard, direktør for DTL - Danske Vognmænd
  • Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening
  • Torsten Buhl, direktør for Danske Slagtermestre
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor har jeg forsøgt med et så åbent sind som muligt at holde mine argumenter op imod, hvad de, der mener det modsatte, har fremført af argumenter. Og omvendt: At holde deres argumenter op imod mine. Det har været en overskuelig opgave, for skønt påstandene har været mange, har argumenterne været få.

Selvom vi er ved at få gang i eksporten af økologiske fødevarer, er de kun i begrænset omfang animalske, så økologien står ikke lige parat til at overtage hele den animalske sektor

Torsten Buhl
Adm. direktør, Danske Slagtermestre

En bjørnetjeneste
Mine argumenter byggede egentlig på ren logik: Hvis vi stiller så høje krav til dyrevelfærd, at produktionen ikke længere kan betale sig, vil de danske dyr blive erstattet af dyr i lande, hvor de typisk ikke har det så godt som i Danmark. De vil ikke flytte til Sverige eller Storbritannien eller andre lande, hvor dyreværnsforkæmpere nok vil hævde, at dyrenes velfærd er bedre. Disse landes animalske produktion er af samme grund så presset, at de ikke kan brødføde deres egne befolkninger og er nødt til at importere fra lande, hvor dyrene har det værre.

Det samme vil vi naturligvis skulle, hvis vi øger dyrevelfærden til et niveau, hvor produktionen ikke længere kan betale sig. Så må vi på indkøb i Sydamerika og Spanien, og hvor det nu ellers er, standarderne ikke er så høje, at der ikke er nogen eksport af betydning. Og så har man gjort dyrene en bjørnetjeneste, lød mit argument.

Og hvilke modargumenter er det så blevet mødt med? Det har for eksempel været, at vi har alt for mange dyr til, at de kan have det godt. Det kan man jo mene, men det ændrer ikke ved, at produktionen vil flytte hen, hvor dyrene har det værre, hvis vi lægger for mange sten i vejen for den danske produktion. De steder, hvor de har det bedre, kan de ikke øge produktionen.

Læs også

Dyr interesserer sig ikke for dyrevelfærd
Et andet og udbredt argument har været, at økologisk landbrug har vist vejen, at dyrene har det bedre dér, og at det har vist sig også økonomisk bæredygtigt. Men for det første kan vi jo ikke lukke ti-tolv millioner grise, og jeg ved ikke hvor mange kyllinger ud af de danske stalde, så de kan gå frit omkring, og for det andet har også økologerne erfaret, at bæredygtigheden forudsætter, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel.

Økologiske varer er som bekendt dyrere at producere end konventionelle, og hvis der ikke er kunder nok, falder prisen og presser producenterne. Og selvom vi er ved at få gang i eksporten af økologiske fødevarer, er de kun i begrænset omfang animalske, så økologien står ikke lige parat til at overtage hele den animalske sektor (i konkurrence med udlandet), og økologi er derfor ikke et alternativ for alle de dyr, der nu bor i staldene – om end det går fremad.

Og så bør den omstændighed måske også indgå i debatten, at dyr slet ikke interesserer sig for dyrevelfærd. I hvert fald ikke for hinandens. De er faktisk slet ikke søde ved hinanden. Det kan både hønseavlere, griseproducenter og kvægbrugere tale med om.

I praksis handler god dyrevelfærd derfor i høj grad om at beskytte dyrene mod hinanden, og det kræver dygtigt management, som det hedder på moderne dansk. Også her er det mit indtryk, at danske landmænd generelt ligger i top, og at disse færdigheder derfor også er noget, som danske dyr nyder godt af.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torsten Buhl

Adm. direktør, FødevareDanmark, adm. direktør, Danske Slagtermestre

0:000:00