AAU: Forbedringer af censorsystemet vil give endnu mere kvalitet

Af Inger Askehave
Prorektor på Aalborg Universitet

Det danske censorsystem medvirker allerede i dag til at højne kvaliteten på landets videregående uddannelser. Eksterne censorer bidrager med viden og sparring, sikrer transparens og giver mulighed for at sammenligne de studerendes arbejde på tværs af landets universiteter.

Men det kan blive bedre. Censorkorpsene har potentiale til at bidrage endnu mere til kvalitetssikring og videreudvikling af vores uddannelser. Flere andre debattører har her på Altinget givet deres bud på, hvordan det kan ske. Dem vil jeg gerne supplere.

På Aalborg Universitet inddrager vi systematisk censorernes erfaringer i vores arbejde med at højne kvaliteten af både uddannelser og eksamener. Et af de centrale redskaber i den forbindelse er censorformandsskabets årsberetning, som er baseret på de enkelte censorers indberetninger om de eksamener, de har medvirket i.

Men årsrapporterne er ofte af meget generel karakter – blandt andet fordi nogle censorkorps dækker rigtig mange forskellige uddannelser. I de tilfælde kan det være svært for universiteterne at bruge årsrapporten til forbedring af bestemte uddannelser.

Det er derfor nødvendigt at konkretisere evalueringerne fra censorerne, så de bliver mere detaljerede og møntet på enkelte uddannelser. På den måde vil universiteterne få flere værdifulde tilbagemeldinger, som kan bruges i arbejdet med kvalitetssikring.

Jeg ønsker ikke at anfægte censorkorpsenes kompetencer og engagement. Men hvis de skal spille en større rolle i arbejdet med at højne kvaliteten af vores uddannelser, kræver det en anden organisering og et mere overordnet blik, end tilfældet er i dag.

Inger Askehave, prorektor på Aalborg Universitet

I forlængelse af det er det også vigtigt at holde censorkorpsene fast på, at de er forpligtede til at levere evalueringerne. Det sker desværre ikke sjældent, at universiteterne slet ikke modtager de årsrapporter, som censorerne har pligt til at udarbejde.

Strukturen revideres
Censorkorpsenes struktur bør også revideres. Ikke alle censorkorps er i dag landsdækkende, men det er en forudsætning, hvis uddannelserne og de studerendes niveau skal kunne sammenlignes på tværs af institutioner og landsdele.

Samtidig er der i dag ikke klare regler for, hvilke uddannelser hvert enkelt censorkorps skal dække. Det betyder, at nogle fagområder som eksempelvis kommunikations- og antropologiuddannelserne har flere censorkorps, hvilket gør systemet mindre gennemskueligt for universiteterne og giver færre sammenlignelige data.

Kunne indføre central styring

I den anden ende af skalaen dækker nogle censorkorps, deriblandt Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps, mange forskelligartede uddannelser, som er omfattet af forskellige bekendtgørelser.

De forskellige bekendtgørelser stiller ikke de samme krav til censorernes kvalifikationer, og det kan i sidste ende betyde, at korpsets censorer ikke nødvendigvis lever op til de formelle krav om uddannelsesniveau, selv om de er beskikkede af Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Man kunne derfor med fordel indføre central styring af censorsystemet. Det ville blandt andet give mulighed for at udarbejde klare retningslinjer for, hvilke uddannelser der er tilknyttet hvilke censorkorps.

I dag kan censorerne afslå et universitets ønske om at knytte en uddannelse til korpset, hvilket er problematisk, da universitetet i de tilfælde er nødt til at finde et andet og mindre relevant censorkorps.

En del af den centrale styring kunne også være en fælles database for alle censorkorps, hvor institutionerne har mulighed for at søge relevante censorer frem på baggrund af deres kompetencer.

Jeg ønsker ikke at anfægte censorkorpsenes kompetencer og engagement. Men hvis de skal spille en større rolle i arbejdet med at højne kvaliteten af vores uddannelser, kræver det en anden organisering og et mere overordnet blik, end tilfældet er i dag.

Central styring og mere detaljerede tilbagemeldinger til universiteterne vil øge chancen for gode resultater betydeligt.