Dansk Erhverv: Forskning er et rammevilkår for erhvervslivet

DEBAT: Den teknologiske udvikling går lynende hurtigt. Det giver masser af muligheder – både erhvervsmæssigt og forskningsmæssigt, skriver Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv.

Af Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Vi skal have tårnhøje ambitioner for dansk forskning. Ambitionen bør være, at Danmark skal være en ”knowledgehub” – et kraftcenter for forskning og viden.

Vi skal være et land, som kan tiltrække og fastholde de bedste talenter, forskere og forskningsintensive virksomheder. Det giver vækst, velstand og flere jobs. Det kræver politisk mod og skarp prioritering, for vi skal ikke smøre midlerne for tyndt, men satse benhårdt, der hvor vi er bedst, og hvor vi har potentiale.

Med FORSK2025 har vi fået et gennemarbejdet grundlag og en retning på, hvor Danmark skal satse sin strategiske forskningsindsats fremadrettet. FORSK2025 er et godt kompas i forhold til de politiske prioriteringer, som er nødvendige.

Danmark skal og kan ikke være lige gode inden for alle forskningsområder, det har vi ikke størrelsen til. Men vi kan i langt højere grad prioritere vores forskningsmidler, således at vores forskningsmiljøer kan udvikles til og forblive på et højt internationalt niveau, som kan konkurrere med de bedste i verden og skabe forskning i verdensklasse.

Nye områder giver nye muligheder

Forskning skaber fremtiden, og det er afgørende, at vi er på forkant. Vi har ingen krystalkugle, og den teknologiske udvikling går lynende hurtigt. Det giver masser af muligheder – både erhvervsmæssigt og forskningsmæssigt.

Derfor er det positivt, at temaet om teknologiske muligheder har fået en så central rolle i FORSK2025. Teknologisk udvikling bliver på mange måder et bindeled mellem de temaer, som vi skal satse på. De nye teknologiske muligheder er naturligvis også banebrydende forskning i sig selv – kunstig intelligens, kvantecomputer, data, digital infrastruktur og meget, meget mere.

Men forskning inden for teknologi og digitale løsninger kan også understøtte de andre udvalgte områder. Mulighederne er mange; Bio og life science kan anvende data, kunstig intelligens - samt udvikle personlig medicin gennem DNA-modeller og modellering - transport og logistikog kan gøres mere effektivt ved eksempelvis selvkørende biler.

Med andre ord – temaet om teknologiske muligheder understreger i høj grad fundamentet for FORSK2025 – nemlig at tage afsæt i at udvikle løsninger, som kan bidrage til at løse samfundsudfordringerne.

Bevillingerne skal med

Men skal FORSK2025 flyve og udvikle sig til mere end et brugbart idékatalog, er det nødvendigt at understøtte med bevillinger. Ligesom Lia Leffland fra ATV påpeger i sit indlæg, kræver det politisk vilje.

Barcelonaerklæringen, om at der skal være offentlige forskningsinvesteringer på mindst en procent af BNP, bør være gulvet og ikke loftet. Investeringer i forskning er investeringer i fremtiden.

Derfor er det også positivt, at regeringen vil afsætte næsten 400 millioner kroner mere til forskningen i årets finanslovsforslag. Det er et skridt i den rigtige retning - og forhåbentligt et første skridt til at prioritere og understøtte forskning igen efter de heftige besparelser på 1,4 milliarder kroner tilbage i 2015.

Det siges ofte, men det kan ikke gentages for tit: Vi lever i høj grad af vores viden i Danmark – vores virksomheders succes afhænger af solid forskning, som danner grundlag for fremtidens løsninger.

Forrige artikel Akkrediterings-chefer: Nyt kvalitetstjek kan styrke uddannelserne Akkrediterings-chefer: Nyt kvalitetstjek kan styrke uddannelserne Næste artikel IT-universitetet: It-forskning er afgørende for Danmarks vækst IT-universitetet: It-forskning er afgørende for Danmarks vækst