Dansk Erhverv: Dyr dødskamp for små uddannelser kalder på en national uddannelsesplan

Dimensioneringen var en fantastisk landvinding, der vil redde mange unge mennesker fra arbejdsløshed. Et godt system kan dog blive bedre. Et konkret forbedringspunkt vil være en national plan for vores uddannelsesudbud.

Dimensionering rammer uddannelse for uddannelse. Er der fire danskuddannelser med ledighedsproblemer, så skæres de alle fire. Vi risikerer på dem måde at stå med en masse små uddannelser med små forskningsmiljøer og studenterbestande, som hverken er godt for de studerende eller universiteterne eller i sidste ende arbejdsmarkedet.

Der er behov for en national uddannelsesplanlægning, hvor uddannelser og forskningsmiljøer slås sammen, så de bliver stærkere og mere levedygtige.

Universiteterne bør lave en national plan

I Danmark har vi fem filosofiuddannelser, fem uddannelser i engelsk og fem i historie, fire i dansk og biologi. Fælles for disse uddannelser er, at de har tårnhøj ledighed. Mange af dem er også meget små.

Jeg vil opfordre universiteterne til at lave en national uddannelsesplan, som svar på aftalen om udflytning af uddannelser.

Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Når de hver især bliver skåret med op til 30 procent på grund af dimensioneringen, så bliver holdene endnu mindre. Med de helt små uddannelser, så falder indtægterne fra studenterårsværk (STÅ), mens udgifterne følger slet ikke med ned.

Det koster næsten det samme at undervise et hold på 30 studerende som et på 20. Dimensioneringen kan derfor betyde en dyr dødskamp, hvor små miljøer bliver svagere og svagere og mere og mere urentable.

Universiteterne bør derfor lave en national uddannelsesplan, hvor for eksempel fem små historieuddannelser bliver til to stærke uddannelser med et solidt forskningsmiljø bag.

Det samme bør overvejes for nogle af de mange helt små uddannelser, som også har store ledighedsproblemer. Det vil give bedre uddannelser, stærkere forskningsmiljøer og bedre økonomi.

Fornuftige reduktioner og stærkere forskningsmiljøer

I en tid med stærkt fokus på regionalisering kan sammenlægning af uddannelser lyde politisk tonedøvt. Jeg vil påstå, at sammenlægninger faktisk vil være en klog løsning på de politiske ønsker om reduktioner i de fire store byer.

I stedet for at køre en ti procents grønthøster hen over alle uddannelser vil en national plan kunne sikre fornuftige reduktioner på områder med stor ledighed samtidig med, at der kunne udvikles stærkere forskningsmiljøer.

Dertil skal man huske, at det langt fra kun handler om antallet af uddannelser, men i høj grad også om antallet af unge. Hvis for eksempel Aalborg Universitet lukker 50 pladser på deres humanistiske uddannelser, så er der 50 unge, som skal finde en anden uddannelse. De vil med stor sandsynlighed lede efter andre uddannelser i Nordjylland.

Jeg tror da, at de i Aalborg og omegn ville sætte pris på, at der kom for eksempel 50 nye lærerstuderende – som der er mangel på – frem for 50 humanister, hvor en del skal bruge lige rigeligt lang tid hos kommunens jobcenter. Lukning af studier med høj ledighed lokalt er på den måde en positiv nyhed, der er med til at styrke uddannelserne rundt om i landet.

Et godt initiativ, der dog kan blive bedre

Jeg vil opfordre universiteterne til at lave en national uddannelsesplan, som svar på aftalen om udflytning af uddannelser. Planen bør se på, hvilke universiteter, der har de stærkeste forskningsmiljøer.

Der bør skeles til hvilke uddannelser, der har den bedste beskæftigelse, og hvor det regionale arbejdsmarked har størst brug for uddannelsen. Det bør være muligt at lave en arbejdsdeling universiteterne imellem, så alle universiteter ikke har lidt af det hele, men i højere grad det, de er særligt gode til.

Dimensioneringen var et godt initiativ, der dog kan blive bedre. En national uddannelsesplan er et blandt flere steder, hvor modellen kan forbedres. Det vil samtidig være en klog måde at reducere optaget. På den måde kan den politiske udflytningsaftale overholdes uden at skære i de uddannelser, som erhvervslivet har størst efterspørgsel efter.