Det Frie Forskningsråd er uafhængigt

Af Professor Peter Munk Christiansen
Bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd

Bør Det Frie Forskningsråds sekretariat løsrives fra det ministerielle system? Det spørgsmål rejses af Socialdemokraternes Jeppe Bruus og Akademikernes formand Finn R. Larsen. Samtidig har det internationale ekspertpanel, som netop har evalueret Det Frie Forskningsråd (DFF) anbefalet, at det overvejes at gøre rådets sekretariat organisatorisk uafhængigt af ministeriet.

Det Frie Forskningsråd skal naturligvis være politisk uafhængigt. Politikerne skal bevilge rådets midler og fastsætte de rammer, inden for hvilke rådet skal udøve sin virksomhed. De konkrete beslutninger om støtte til forskningsprojekter skal derimod træffes på baggrund af videnskabelige kriterier – og ikke andet – og rådet må have fuld frihed til at udvikle og tilpasse virkemidler ud fra, hvad rådet finder vil tjene dansk forskning bedst.

Som konstruktionen er i dag, er rådets sekretariat en del af Styrelsen for Forskning og Innovation. Der eksisterer dog en aftale mellem rådets formand og styrelsens direktør, der giver rådet fuld råderet over sekretariatet i præcis de nævnte forhold.

Hverken fra mit tidligere medlemsskab af og formandsskab for Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv eller som formand for DFF’s bestyrelse har jeg set nogen som helst forsøg på fra politisk hold at påvirke rådets beslutninger. Rådet er derfor allerede uafhængigt. Der er armslængde mellem såvel minister som andre politikere på den ene side og rådet på den anden. Man kan godt lave en konstruktion, hvor rådet bliver formelt uafhængigt af ministeriet, men så løser man et problem, der ikke eksisterer.

Løft til tværvidenskabelig forskning
Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl peger på, at der er et stort potentiale i at støtte forskning, der går på tværs af de etablerede discipliner. Det er Det Frie Forskningsråd meget enig i. En meget stor del af de forskningsprojekter, vi støtter, går på tværs af etablerede discipliner, og en del går også helt på tværs af de faglige råd.

For rådet er det afgørende, at tværvidenskab skal bidrage til løsning af konkrete videnskabelige problemer. Vi efterspørger ikke tværvidenskabelig forskning for sin egen skyld, men vi støtter den, når den er nødvendig for at udforske spørgsmål, som en forsker eller forskergruppe har sat sig for at løse. Og vi støtter den, når alle dele af projektet lever op til de høje kvalitetskrav, som rådet stiller. Det Frie Forskningsråds livsnerve er den forskerinitierede forskning, ikke den topstyrede.

Man kan godt lave en konstruktion, hvor rådet bliver formelt uafhængigt af ministeriet, men så løser man et problem, der ikke eksisterer.

Peter Munk Christiansen
Bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd

Lad mig i denne forbindelse nævne, at alle forskningsråd i verden tumler med en udfordring med tværvidenskabelig forskning. Vi er ikke perfekte til at støtte de gode, tværvidenskabelige projekter, når de kommer, men vi er heller ikke dårlige. DFF har brugt og bruger megen energi på at sikre, at vi kan støtte de allerbedste projekter, hvad enten de er enkelt- eller flervidenskabelige. Blandt andet har rådet etableret det såkaldte Matrixudvalg, der netop fokuserer på de projekter, der går på tværs af de faglige råd.

Gennemsigtighed og kommunikation
Jeppe Bruus efterspørger endnu mere gennemsigtighed i forhold til Det Frie Forskningsråd. Det er en kommentar, vi tager til os. Vi er nok ikke gode nok til at kommunikere, hvordan rådets beslutninger træffes, og hvad der kommer ud af dem. Derfor vil vi arbejde på at blive bedre til at kommunikere om såvel processer som resultater, så vi kan være med til at skabe forståelse for, at den frie forskning er den, der i det lange løb skal sikre kvalitet og diversitet, så dansk forskning også om 20 år kan være med til at løse allehånde problemer.