DF: Vis tillid til uddannelsesinstitutionerne

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Uddannelses- og forskningsordfører

Skal vi vove det ene øje og vise tillid. Tillid til, at man på uddannelsesinstitutionerne kan finde de gode løsninger selv – og vi politisk kan ”nøjes” med at stille de skrappe krav. Er det ikke for nemt – nej tværtimod. Da vi for et par år siden arbejdede med fremdriftsreformen, var det mit overordnede sigte at få gjort op med en kultur, som på en række steder var, at jo længere tid man brugte på sit studie, jo bedre blev man. Den dagsorden var ledelserne på uddannelsesstederne ikke indstillet på at følge. Det har siden ændret sig – så nu er tiden i mine øjne kommet til at udfordre ledelserne.

I forhold til fremdriftsreformen har der vist sig en række bureaukratiske følger, som ikke nødvendigvis giver de rigtige resultater. Eksamener, som ingen møder op til. Manglende mulighed for at supplere, hvor det ville give mulighed for det uddannelsesskift, som ville øge beskæftigelsesmuligheden. Svækkede muligheder for at deltage i forskningsmæssige forløb.

Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi kan justere reformen, så hensigten fastholdes – men på en mere konstruktiv måde. Hvis det skal være muligt, skal uddannelsesstederne selv have ansvaret – og så må vi indrette reglerne i forhold til de værktøjer, som man har brug for derude.

Fornuftig dimensionering
Dimensionering skal naturligvis foretages med fornuft. En dimensionering, som kigger bagud – som baseres på, hvordan ledigheden har været – er uden mening og fornuft. Vi skal sikre os, at der ses på mulighederne for beskæftigelse fremadrettet. At uddannelserne skal have et tilstrækkeligt erhvervssigte, en god kontakt til aftagervirksomheder. Vi skal også have plads til, at der f.eks. på kunstneriske uddannelser er en anerkendelse af de specielle kulturer – f.eks. at der typisk er en kultur med mange, som ønsker at skabe deres egen virksomhed – nærmest koste hvad det vil.

Det vil ofte betyde, at der kan være en meget langsom indfasning til arbejdsmarkedet – hvilket efter dimensioneringens ”regler” vil betyde en meget kraftig dimensionering. Og specielt på uddannelser, som antalsmæssigt er meget små – og hvor blot få ledige giver store procentvise ledighedstal, kan en matematisk dimensionering give ødelæggende resultater.

Kort sagt, så ønsker jeg, at vi politisk har øjnene rettet mod resultaterne og rammerne og overlader processer og detailstyring til uddannelsesinstitutionerne og de studerende.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Uddannelses- og forskningsordfører

Samtidig mener jeg, at vi skal have meget mere fokus på, at uddannelsesstederne gør noget aktivt for at sikre en kontakt til erhvervslivet og for at skabe muligheder for fremtidige ansættelser for de nuværende studerende. Hvis ikke de studerende kender erhvervslivet, og erhvervslivet kender de studerende, kommer vi ikke videre. Vi skal turde satse på uddannelser, som kan, vil og tør noget – og dermed kan sandsynliggøre, at jobmarkedet for dimittenderne findes, når eksamensdagen er nået.

Tænk alternativt
Måske skal vi også have fokus på bachelorarbejdsmarkedet – og på muligheden for iværksætteri. Som reglerne er i dag, kan det være vanskeligt at få det optimale ud af de studerende. Der er brug for at tænke alternativt. Hvorfor giver vi ikke et mere fleksibelt retskrav. Hvorfor siger vi ikke, at hvis du går ud som bachelor, så kan du komme tilbage efter 2, 4, 7 år og tage en kandidat. Og hvorfor skulle det ikke være muligt at tage kandidaten på deltid – uden SU - samtidig med at man arbejder. Det ville give en hurtigere udfasning til arbejdsmarkedet samt muligheden for en målrettet efteruddannelse på det rigtige tidspunkt.

Kort sagt, så ønsker jeg, at vi politisk har øjnene rettet mod resultaterne og rammerne og overlader processer og detailstyring til uddannelsesinstitutionerne og de studerende.