Undervisning i nattøj, sløve internetforbindelser og lange dage inden for de samme fire vægge. Det har været virkeligheden for mange studerende på de videregående uddannelser en stor del af det seneste år.

Nu er Danmark ved at åbne op, og det begynder at lysne for os alle. Også for de studerende, der i forskelligt omfang er vendt fysisk tilbage til deres uddannelser. Det er godt.

Men perioden med nedlukning og hjemmeundervisning er kommet med en pris.

’Det er foruroligende’
Mistrivslen blandt de studerende har været udbredt.

Det viser en undersøgelse fra EVA, der også giver et billede af, at det er gået særligt slemt ud over de nye studerende, der føler sig mere ensomme end tidligere årgange, blandt andet fordi de har haft sværere ved at lære deres medstuderende at kende.

Det kan i høj grad skyldes færre sociale aktiviteter ved studiestart, som for mange studerendes vedkommende har stor betydning for deres faglige og sociale tilknytning til studiet.

Det er foruroligende, fordi mistrivsel i sig selv er et stort problem.

Og det er bekymrende, fordi mistrivslen risikerer at få en afsmittende effekt på frafaldet for nye studerende. Flere studerende end tidligere overvejer at droppe ud af deres uddannelse, viser undersøgelsen fra EVA.

Denne holdning må ikke blive til virkelighed.

Kræver håndholdte løsninger
Uddannelsesinstitutionerne gør allerede meget, og det er vigtigt, at rammerne også er til stede, så der er mulighed for at sørge for at få taget hånd om de studerende og igangsætte de tiltag og initiativer, der kan styrke trivslen blandt de studerende.

Det er en investering – for får vi ikke fulgt op, så risikerer vi, at frafaldet stiger – og i sidste ende er det både dyrt for den enkelte og for fællesskabet.

Mette Fjord Sørensen
Underdirektør, DI, forskning og uddannelse

Det hjælper uden tvivl, at man kan komme tilbage til studier på uddannelserne, men det er næppe nok.

Der er ikke en one size fits all-løsning, der kan styres centralt. Det kræver håndholdte og målrettede løsninger på de enkelte uddannelser.

Og det kan koste en pose penge. En pose penge, som der skal prioriteres – og som jeg håber, at man også kan finde lidt til på Slotsholmen udover de 100 millioner kroner, der er afsat til ekstraundervisning med videre.

Det er en investering – for får vi ikke fulgt op, så risikerer vi, at frafaldet stiger – og i sidste ende er det både dyrt for den enkelte og for fællesskabet.

Fagligt efterslæb skal lukkes hurtigt
Det er ikke kun trivslen, der har været under pres det seneste år. Hjemmeundervisningen har samlet set også været negativ for de studerendes faglige udbytte af undervisningen.

Det viser en undersøgelse lavet for Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er gået i dybden med de faglige konsekvenser på ni uddannelsesinstitutioner.

Det er særligt den diskussionsbaserede og forsøgsbaserede undervisning, der har lidt under onlineundervisningens herredømme. Ikke overraskende, da det er svært at lære, hvordan man tager en blodprøve eller arbejder med pipetter og reagensglas via en skærm – det skal øves og prøves i virkeligheden.

Skal de næste årgange af dimittender fra landets videregående uddannelser kunne bryste sig af en lige så stærk faglighed som tidligere årgange, skal der sættes hurtigt ind for at lukke det faglige efterslæb, der er opstået blandt en del studerende.

Det kan for eksempel være gennem et øget udbud af fagcaféer, flere én til én-møder med underviserne, sommerkurser og lignende.

Det seneste år har de studerende betalt en pris og været hårdt ramt. Vi skylder dem at gøre alt for, at de ikke også skal betale en pris i fremtiden.

Vi har hverken menneskeligt eller økonomisk råd til at ende i en situation med ringere, faglige kvalifikationer og højere dimittendledighed, når de studerende engang skal træde ind på arbejdsmarkedet.

Derfor skal vi for deres og for samfundets skyld række de studerende en hjælpende hånd i den kommende tid.