DTU-rektor: Pak sørgebindet væk

Af Anders Overgaard Bjarklev

Rektor, Danmarks Tekniske Universitet

I 2014 hentede Danmark ’kun’ 2,3 procent fra Horizon 2020, EU’s enorme forsknings- og innovationsprogram med et svimlende budget på 592 milliarder kroner (ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet). Vi nåede dermed ikke målet på 2,5 procent.

Tillad mig at være tilfreds på Danmarks vegne alligevel. Horizon 2020 gik i luften for knapt halvandet år siden. Programmet indebærer væsentlige ændringer i forhold til, hvordan danske virksomheder og vidensinstitutioner hidtil har hentet forskningsmidler i EU.

Europæiske netværk skal dyrkes

Derudover kræver Horizon 2020 en ny måde at arbejde på i alle organisationer. Lidt karikeret sagt, så kan vi ikke længere sidde hjemme ved pc’en og vente på EU’s opslag til forskningsansøgninger. Vi skal derimod i langt højere grad være til stede i Bruxelles. Her kan vi opnå indflydelse på, hvilke emner EU skal udpege som de samfundsmæssige udfordringer, som vores forskning og innovation skal løse. Her kan vi desuden, og det er en yderst vigtig pointe, indgå i de europæiske netværk, hvor vi kan møde nye, potentielle samarbejdspartnere fra andre EU-lande. Samarbejdspartnere er et af de vigtige omdrejningspunkter for overhovedet at kunne få en del af Horizon 2020-midlerne. 

Alt det er Danmark langt hen ad vejen lykkedes med på under halvandet år. Vi er jo ikke hægtet af og ser heller ikke milliarderne flyve forbi vores næser.

Vi trækker ikke nok midler til teknologi 

Forskningsmidlerne er fordelt mellem de tre søjler: videnskabelig topkvalitet, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer.

Kigger vi nærmere på tallene for, hvordan forskningsmidlerne er fordelt imellem de tre søjler, som er de overordnede prioriteter i Horizon 2020, ser vi, at Danmark henter flere midler hjem end forventet på prioritet 1 og 3. Vi gør det flot her, selvom vi endnu ikke lever op til vores fulde potentiale i prioriteten industrielt lederskab. Her kan vi gøre det meget bedre.

"Det burde derfor være lige til højrebenet at få sparket bolden langt ned i EU, så vi kan hente flere midler hjem til forsknings- og innovationsområder under industrielt lederskab," skriver Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU.

Anders Overgaard Bjarklev
Rektor, Danmarks Tekniske Universitet

Industrielt lederskab dækker blandt andet over områder som bioteknologi, informations- og kommunikationsteknologi, nanoteknologi, rumfart og avancerede materialer. Det er et paradoks, at vi ’under-performer’ med at hente midler hjem under denne prioritet, fordi det er områder, hvor Danmark normalt gør det godt: Vi har forskningsområderne, innovationen og virksomhederne inden for disse felter. Og måske vigtigst: Vi har allerede samarbejdet mellem parterne.

En god start

Det burde derfor være lige til højrebenet at få sparket bolden langt ned i EU, så vi kan hente flere midler hjem til forsknings- og innovationsområder under industrielt lederskab. I mit næste indlæg vil jeg komme mere ind på, hvad jeg finder, der skal til for, at vi lykkes med netop dette.

Men lad det stå klart indtil da: Jeg står ikke med hængende mundvige og sørgebind rundt om armen, fordi Danmark hentede 2,3 procent hjem fra Horizon 2020. Vi kan gøre det bedre, javel. Vi kan altid gøre alting bedre. Men vi er kommet rigtigt godt fra start.