Her er forskningens finanslov

Aftale mellem regeringen, Enhedslisten
og Liberal Alliance om:

Fordeling af forskningsreserven i 2013
8. november 2012

A. Udmøntning af forskningsreserven
Med denne aftale udmønter partierne 770 mio. kr. i 2013 til forskning og udvikling.
Anmærkning: Heraf anvendes 1,5 pct. af midlerne til administration af initiativerne.

(Mio kr (2013 pl) 2013)
Forskningsreserve til udmøntning 770
1. Strategiske investeringer i forskning 250
Det Strategiske Forskningsråd
Miljøteknologi 30
Sundhed 50
Fødevareforskning
- Fødevareforskning 60
- Hertil omprioriteret til fødevareforskning fra finanslovsforslagets midler til fremtidens energisystemer i Det Strategiske Forskningsråd 20
Produktionsforskning 40
Udviklings- og Demonstrationsprogrammer
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 30
Det Grønne Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 40
2. Forskningsinfrastruktur 20
3. Innovation og entreprenørskab 267
Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) 62
ErhvervsPhd 10
Innovationsmiljøer 95
Innovationsprojekter 35
Innovationsnetværk 40
Fonden for Entreprenørskab og Global Entrepreneurship Week (GEW) 25
4. Styrket europæisk og internationalt forskningssamarbejde 30
Internationalt forskningssamarbejde 25
Målrettet EU-rådgivning 5
5. Fri forskning og forskningsformidling mv 200
Det Frie Forskningsråd (herunder Sapere Aude) 163
EliteForsk 12
Grundtvigcentret 10
Prioriteringsgrundlag for forskning og innovation 3
Analyse og evaluering 10
Forskningsportalen 2
6. Terrorforskning 3

Anmærkning: Heraf anvendes 1,5 pct. af midlerne til administration af initiativerne.
Note: Der flyttes i alt 65 mio. kr. fra finanslovsforslagets midler til fremtidens energisystemer i Det Strategiske Forskningsråd, som fordeles med 45 mio. kr. til Højteknologifonden og 20 mio. kr. til fødevareforskning i Det Strategiske Forskningsråd.

1. Strategiske investeringer i forskning
Der tilføres samlet set 250 mio. kr. til strategiske satsninger inden for forskning og udvikling med udgangspunkt i temaerne i FORSK2020, hvor der er identificeret en række globale samfundsudfordringer inden for bl.a. miljø, energi, sundhed og fødevarer.

1.1 Miljøteknologi
Der tilføres 30 mio. kr. til strategisk forskning i miljøteknologi, der skal bidrage til at udvikle globalt konkurrencedygtige miljøteknologier og løsninger på globale udfordringer inden for miljø, vand og ressourceudnyttelse. Udviklingen af miljøteknologier kan skabe vækst og beskæftigelse i Danmark og bidrage til renere miljø, sundhed og ressourceeffektivitet både i Danmark og
globalt.

1.2 Sundhed
Der tilføres 50 mio. kr. til sundhedsforskning, der skal gøre det muligt at gå fra grundlæggende biologisk forskning og sygdomsforståelse til bedre forebyggelse, diagnostik og mere præcist virkende individuelt orienterede behandlinger og rehabiliteringsindsatser, som på sigt kan erstatte mindre effektive tilgange udviklet til brede grupper af patienter. Forskningen skal endvidere bidrage til udviklingen af nye organisatoriske løsninger og innovative sundheds- og velfærdsteknologier.

Målet er, udover ressourceoptimering og kontinuitet i behandlingsbeløb på tværs af sektorer, at skabe større sammenhæng i patientens liv og involvering i eget helbred. I den forbindelse er social lighed i sundhed fortsat en væsentlig udfordring, som kan inkluderes i forskningen. Partierne noterer sig, at der er finansiering af aktiviteterne inden for stamcelleforskning i 2013. Partierne vil i forbindelse med finansloven for 2014 vende tilbage til den videre finansiering af stamcelleforskning.

1.3 Fødevareforskning
Der tilføres samlet set 80 mio. kr. til fødevareforskning, der skal bidrage til realiseringen af potentialerne i bioøkonomien gennem effektiv og konkurrencedygtig produktion af fødevarer, økologiske- og andre biologiske produkter. Af de 80 mio. kr. stammer 60 mio. kr. fra forskningsreserven og herunder tilføres 20 mio.kr. fra finanslovsforslagets midler til fremtidens energisystemer under Det Strategiske Forskningsråd.

1.4 Produktionsforskning
Der tilføres 40 mio. kr. til produktionsforskning, der skal understøtte koblingen mellem viden og produktion for derved at skabe grundlag for højere innovationskapacitet og nye industrijobs. Forskningen skal f.eks. bidrage til udvikling af fremtidens effektive produktionssystemer, som kan gøre produktion i Danmark konkurrencedygtig, samtidig med at produktionsmetoderne lever op til samfundets krav til miljø og sundhed. Produktionssystemer omfatter både systemer, udstyr og teknologier, men omfatter også organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, herunder medarbejderinvolvering.

1.5 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)
Der tilføres 30 mio. kr. til det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram,
der skal støtte virksomheders udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologiske løsninger med fokus på vand og klimatilpasning, ressourceeffektivitet og affald, kemikalier samt luftforurening. Indsatsen skal på én gang bidrage til en grøn omstilling, herunder sikre et bedre miljø og sikre dansk erhvervsliv de bedste muligheder for at forberede, tilpasse og udnytte de muligheder, som ligger i at være på forkant med teknologiudviklingen.

1.6 Det Grønne Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)
Der tilføres 40 mio. kr. (samt 30 mio. kr. årligt i 2014-2015) til Det Grønne Udviklings- og Demonstrationsprogram, der skal støtte den økologiske forsknings- og innovationsindsats i regi af Internationalt Center for Forskning i Økologi, Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS)/GUDP.

2. Forskningsinfrastruktur
Der tilføres 20 mio. kr. til realisering af projekter i den danske roadmap for forskningsinfrastruktur, der skal bidrage til, at dansk forskning og videnbaseret produktion kan være med i front. Heri indgår midler til videreførelse af Dansk Center for Havforskning.

3. Innovation og entreprenørskab
Der tilføres samlet set 267 mio. kr. til innovationsaktiviteter, der sigter mod at øge produktiviteten i dansk erhvervsliv gennem tæt samspil med videninstitutioner samt mod at styrke omsætningen af viden til innovation i ikke mindst de små og mellemstore virksomheder.

3.1 Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
Der tilføres 62 mio. kr. til de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter for at understøtte et højt fagligt niveau i den teknologiske service og samtidig sikre, at indsatsen når ud til flere virksomheder via – og i samspil med – professionshøjskoler, erhvervsakademier, erhvervsskoler mv. Samtidig skal midlerne bidrage til en styrkelse af danske virksomheders videnhjemtagning fra udlandet, der giver mulighed for at etablere internationale forsknings- og innovationsalliancer
til gavn for danske virksomheder.

3.2 ErhvervsPh.d.
Der tilføres 10 mio. kr. til erhvervsPh.d.-ordningen med henblik på at fastholde antallet af ErhvervsPhD’er og sikre mulighed for ErhvervsPhD’er i den offentlige sektor.

3.3 Innovationsmiljøerne
Der tilføres 95 mio. kr. til medfinansiering af innovationsmiljøernes investeringer i højteknologiske og videnbaserede virksomheder. Midlerne anvendes i den helt tidlige fase af virksomhedens udvikling, hvor risikoen er størst og betingelserne for at tiltrække privat kapital vanskeligst. Der er behov for at innovationsmiljøerne i højere grad kan bistå iværksættervirksomhederne med kapital, sparring og hjælp til at finde private investorer.

3.4 Innovationsprojekter
Der tilføres 35 mio. kr. til innovationsprojekter i samarbejde med forskningsinstitutioner og forskningsaktive virksomheder. Midlerne skal anvendes til videnkuponer, så omkring 300 små og mellemstore virksomheder kan starte førstegangssamarbejde med forskningsinstitutioner, og til at 30-40 forskningsaktive virksomheder kan få udvidet videnkupon eller EuroStars-projekter.

3.5 Innovationsnetværk
Der tilføres 40 mio. kr. til styrkelse af Innovationsnetværk Danmarks internationale samarbejde med udenlandske netværk med henblik på at skabe flere innovative virksomheder og sikre dannelse af videnrelationer og matchmaking med virksomheder og videninstitutioner. Midlerne skal samtidig give Rådet for Teknologi og Innovation mulighed for iværksættelse af nye strategiske platforme for innovation og forskning (SPIR) i samarbejde med Det Strategiske
Forskningsråd.

3.6 Fonden for Entreprenørskab og Global Entrepreneurship Week
Der tilføres 25 mio. kr. til Fonden for Entreprenørskab, der skal muliggøre en fortsat indsats for at styrke uddannelse i iværksætteri, innovation og entreprenørskab på alle uddannelsesniveauer med henblik på at skabe en stærkere iværksætterkultur i Danmark. Heri indgår 5 mio. kr. til den årlige iværksætteruge – Global Entrepreneurship Week – der skal øge kendskabet til og interessen for at blive iværksætter.

4. Styrket europæisk og internationalt forskningssamarbejde
Der tilføres samlet set 30 mio. kr. til styrket europæisk og internationalt forskningssamarbejde
gennem bl.a. dansk deltagelse i fælles opslag med EU-lande, bilaterale samarbejdsaftaler, samt styrket vejledning i forbindelse med ansøgninger om forskningsmidler fra EU.

4.1 Internationalt forskningssamarbejde
Der tilføres 25 mio. kr. til internationalisering af dansk forskning gennem bl.a. dansk deltagelse i fælles opslag med EU-lande, nordisk samarbejde og bilaterale samarbejdsaftaler om forskning, uddannelse og innovation med strategiske forskningssamarbejdslande. Endvidere anvendes midlerne til forsknings og studieophold på udenlandske universiteter, afholdelse af videnskabelige workshops, konferencer og andre netværksaktiviteter. Af de afsatte midler udmøntes 15 mio. kr. af Det Strategiske Forskningsråd.

Såfremt der viser sig mulighed for dansk deltagelse i et af de videns- og innovationssamfund
(KIC), der udbydes af Det Europæiske Institut for Teknologi (EIT) i 2013, er partierne enige om at drøfte finansieringen.

4.2 Målrettet EU-rådgivning
Der tilføres 5 mio. kr. til målrettet EU-rådgivning, der skal bidrage til, at danske forskere og virksomheder får mulighed for at hjemtage flere forskningsmidler fra EU's forskningsprogrammer. Rådgivningen skal bl.a. ske ved i øget grad at inddrage brancheorganisationer, universiteternes forskerstøtteenheder, regionale væksthuse mv.

5. Fri forskning og forskningsformidling mv.
Der tilføres samlet set 200 mio. kr. til fri forskning og forskningsformidling mv. med henblik på at understøtte kvaliteten, internationaliseringen og formidlingen af dansk forskning.

5.1 Det Frie Forskningsråd
Der tilføres 163 mio. kr. til Det Frie Forskningsråd, herunder 92 mio. kr. til karriereprogrammet Sapere Aude, der skal sikre fastholdelse og udvikling af talenter i dansk forskning til højeste internationale niveau.

5.2 EliteForsk
Der tilføres 12 mio. kr. til videreførelse af EliteForsk-initiativet, som har til formål at finde, styrke og pleje nogle af landets dygtigste og mest talentfulde forskere og skal bidrage til at styrke unge talenters interesse for en karriere som forsker.

5.3 Grundtvigcenteret
Der tilføres 10 mio. kr. til videreførelse af Grundtvigcenteret, der har til formål at etablere en offentligt tilgængelig, digitaliseret og kommenteret udgave af N.F.S. Grundtvigs forfatterskab gennem forskning, undervisning og formidling.

5.4 Prioriteringsgrundlag for forskning og innovation
Der tilføres 3 mio. kr. til videreudvikling af grundlaget for prioritering i forsknings- og innovationspolitikken - FORSK2020. Der udvikles endvidere et lignende prioriteringsgrundlag for innovationspolitikken, som skal identificere konkrete og markante samfundsmæssige behov, erhvervsmæssige perspektiver og særlige danske forudsætninger for markante innovationspolitiske indsatser.

5.5 Analyse og evaluering
Der tilføres 10 mio. kr. til at udbygge det videngrundlag, der ligger til grund for regeringens initiativer inden for forskning, innovation og uddannelse for løbende at kunne følge op på, hvordan forskningsbevillingerne anvendes med den størst mulige nytte for samfundet.

5.6 Forskningsformidling
Der tilføres 2 mio. kr. til videreudvikling af forskningsportalen www.videnskab.dk, herunder udvikling af nye formidlingsplatforme, målrettede informations- og pr-tiltag, udvikling af nye journalistiske virkemidler, herunder brug af sociale medier mv.

6. Terrorforskning
Der afsættes 3 mio. kr. til at forlænge Dansk Institut for Internationale Studiers forskningsindsats inden for terrorbekæmpelse. Formålet er at styrke terrorforskningen, først og fremmest inden for radikalisering og rekruttering.

B. Tilpasninger i øvrigt
Udover udmøntning af forskningsreserven, er partierne enige om følgende justeringer.

7. Højteknologifonden
Partierne er enige om at overføre 45 mio. kr. fra finanslovsforslagets midler til fremtidens energisystemer i Det Strategiske Forskningsråd til udmøntning i Højteknologifonden inden for energiforskning.

8. Lektoratsordningen
Partierne er enige om at fastholde bevillingsniveauet fra 2012 for lektoratsordningen ved omprioritering inden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers ramme.

9. Finansiering
Partierne er i tilknytning til fordeling af forskningsreserven samtidig enige om, at tilvejebringe finansiering på 169 mio. kr. i 2013 stigende til 214 mio. kr. i 2016 gennem de elementer, der fremgår af bilaget til denne aftale.

Bilag. Finansiering
Som et element i finansieringen af aftale om udmøntning af forskningsreserven er partierne enige om at gennemføre følgende initiativer, jf. tabel 1.

Tabel 1
Finansieringselementer i aftale om udmøntning af forskningsreserven

Høreapparater
Der har fra 2000 til 2010 været en betydelig udgiftsvækst på høreapparatområdet, og flere har fået høreapparat – også til behandling af mindre høretab. Høreapparater er blevet af stadigt bedre kvalitet, men ikke dyrere. Tværtimod er der ved det seneste udbud opnået markant lavere priser for offentligt indkøbte høreapparater. Det forventes på den baggrund, at de private forhandlere også kan indkøbe apparater til tilsvarende lave priser. Samtidig har organiseringen
af høreapparatsområdet skabt unødigt bureaukrati for borgeren.
Partierne er derfor enige om en række initiativer på området, herunder at nedsætte tilskuddet til privat udleverede høreapparater og at samle høreapparatområdet i regionerne.

Aftalen indebærer, at:

• · Tilskuddet til privat udleverede høreapparater sænkes. Tilskuddet udgør idag 5.607 kr. pr. apparat. Tilskuddet foreslås sænket til 4.000 kr. for detførste øre og 2.350 kr. for det andet øre.
• Ansvaret for høreapparater samles i regionen. Hermed afskaffes overflødigt bureaukrati, idet borgeren ikke længere skal søge om bevilling af høreapparat hos kommunen, men kan nøjes med en henvisning fra en speciallæge.
• Styrket kvalitet. Fx indføres uanmeldte tilsyn med private forhandlere, der stilles kvalitetskrav til privat udleverede høreapparater, og der udarbejdes standardiserede henvisninger, som speciallægerne skal anvende ved henvisning.
• Afskaffelse af henvisningskrav ved flergangsudlevering for høreapparatbehandling hos private. Der er ikke afgørende fagligt belæg for at opretholde henvisningskrav ved flergangsudlevering for høreapparatbehandling hos private, bl.a. fordi patienter med ukomplicerede høretab ikke har væsentligt forøget risiko for udvikling af f.eks. tumorer el.lign. På baggrund heraf afskaffes henvisningskravet til genudlevering af høreapparat i privat regi.

Partierne tager til efterretning, at regeringen lægger til grund, at nedsættelsen af tilskuddet pr. høreapparat er begrundet i prisfald på høreapparaterne og ikke forrykker konkurrenceforholdet mellem de offentlige sygehuse og de private forhandlere til ugunst for de private forhandlere, samt at nedsættelsen af tilskuddet til behandlingsdelen for andet øre er fagligt begrundet i Kulegravningsrapporten.

Partierne er enige om at vurdere virkningen af omlægningen, når der foreligger data fra det første år.

Tilskud til håndkøbsmedicin
Partierne er enige om en omlægning af tilskud til håndkøbslægemidler. Initiativet indebærer, at det ikke længere vil være muligt for pensionister at få tilskud til håndkøbslægemidler (fx Panodil) alene på baggrund af pensioniststatus.
Omlægningen af tilskuddet til håndkøbslægemidler betyder, at ordningen målrettes pensionister og øvrige borgere, der har et særligt behov på grund af sygdom. En betydelig andel af pensionisterne vil således fortsat kunne få tilskud, fordi de lider af bestemte sygdomme, hvor det er hensigtsmæssigt at anvende håndkøbslægemidler i behandlingen. Initiativet indebærer mindreudgifter på 38 mio. kr. i 2013 og 76 mio. kr. årligt fra 2014 og frem.