Debat

Hvordan fremmes god undervisning?

PRÆSENTATION: I den kommende måned sætter Forskningsdebatten fokus på, hvordan man giver undervisningen på de videregående uddannelser en højere status. Læs mere her, og mød panelet.

Foto: Colourbox.com
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kvalitet i uddannelserne handler i høj grad om mødet mellem underviser og studerende. De fleste danske universiteter har i dag en pris til årets underviser – men hvad kan universiteterne ellers gøre for at fremme, at undervisningen får højere status?

Hvordan kan de videregående uddannelser i højere grad belønne og motivere til god undervisning? Og hvordan kan universiteter arbejde strategisk med at anerkende og belønne gode undervisningskompetencer?

De spørgsmål vil Altinget: forskning gerne undersøgere nærmere, og vi har derfor inviteret en række eksperter og fagpersoner til at debattere emnet i den kommende måned.

Læs mere om debattørerne her:

Fakta
Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Mikkel HaarderMikkel Haarder, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Mikkel Haarder er direktør for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har til formål at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning, uddannelse og læring i Danmark. Han har bred viden om det danske uddannelsessystem fra folkeskole til universitet og er særligt optaget af de videregående uddannelsers styring samt af kvaliteten af den undervisning, de studerende møder. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Svend HyllebergSvend Hylleberg, professor på School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet
Svend Hylleberg er professor i økonomi ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet, hvor han har været ansat siden 1971 og som professor siden 1986. Han har endvidere forsket og undervist ved MIT og UC San Diego. Han var dekan ved Aarhus Universitet fra 2006 til 2015 og institutleder ved Institut for Økonomi fra 1998 til 2006. Fra 1992 til 2005 var han formand for Konkurrencerådet.

Jens DolinJens Dolin, professor på Institut for Naturvidenskabernes Didaktik, Københavns Universitet
Jens Dolin er professor i naturfagsdidaktik ved Københavns Universitet. Han har undervist og forsket i hvorledes man kan undervise især i de naturvidenskabelige fag og har været medforfatter til en række rapporter og bøger herom. Fra 2007-2015 har han været leder af det nyoprettede Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet og samtidig været aktiv i udviklingen af universitetets universitetspædagogiske indsats.

Hans HüttelHans Hüttel, lektor på Institut for Datalogi, Aalborg Universitet
Hans Hüttel er lektor på Institut for datalogi, og han underviser primært på deres bachelor- og kandidatuddannelser i datalogi og software. Hans forskningsområde er matematiske teorier for programmeringssprogs adfærd, herunder bl.a. typesystemer og logik. Han sidder desuden i Studienævn for Datalogi og indtil februar 2016 i Akademisk Råd for det teknisk-naturvidenskabelige fakultet. Og så er han med i bestyrelsen for den lokale klub i Dansk Magisterforening ved Aalborg Universitet.

Rie TroelsenRie Troelsen, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet
Rie Troelsen har gennem de seneste 17 år arbejdet med undervisnings- og uddannelsesudvikling, pædagogisk efteruddannelse og kompetenceudvikling hos universitetsansatte. Hun laver kurser og giver pædagogisk sparring inden for områder som den interaktive forelæsning, eksamensstrategier, undervisningsevaluering og undervisningsportfolio. Særligt har hun ansvar for tilrettelæggelsen af SDU's Universitetspædagogikum samt Studielederkursus med et samlet årligt deltagerantal på 125 undervisere og studieledere. Forskningsmæssigt har hendes arbejde især centreret sig om professionaliseringen af universitetsundervisningen/-underviseren og mødet mellem studerende og studium. Herudover er hun i de senere år begyndt at interesse sig for samspillet mellem læring og det fysiske læringsrum.

Hanne Leth AndersenHanne Leth Andersen, rektor for RUC
Hanne Leth Andersen er rektor og professor i universitetspædagogik på RUC. Hun har tidligere været direktør for CBS Learning Lab, og prodekan og centerleder på Humaniora ved AU. Hun forsker i uddannelseskvalitet, med særligt fokus på eksamen, evaluering og kompetenceudvikling. Hun har været medlem af Akkrediteringsrådet, Rådet for de gymnasiale uddannelser og Ph.d.-rådet, og er ekspert for det norske NOKUT og European University Association.

Henrik Øregaard DamHenrik Dam, rektor på Syddansk Universitet
Henrik Dam er oprindeligt uddannet ved Københavns Universitet, hvor han i 2005 fik en doktorgrad i skatteret og samme år blev udnævnt til professor og prodekan. I 2006 blev han dekan ved universitetets juridiske fakultet. Han overtog posten som rektor på SDU i 2014. Han har en række tillidsposter i Syddanmark, blandt andet i Udvikling Fyn, Syddansk Vækstforum, Energi Fyns udviklingsfond og Odense Havn. Derudover er han medlem af styregruppen for et fagligt samarbejde om forskning og uddannelse mellem akademiske institutioner i Region Syddanmark og Slesvig-Holsten.

Yasmin DavaliYasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd
Yasmin Davali er formand for Danske Studerendes Fællesråd. Hun har tidligere i år færdiggjort sin bachelor i socialvidenskab på Roskilde Universitet, hvor hun var næstformand for Studenterrådet. Desuden har hun tidligere været repræsentant for DSF. Hun ønsker som leder af DSF bl.a. en ny diskussion af fremdriftsreformen, som er udskældt blandt mange studerende, og regner også med at skulle kæmpe for at bevare retskravet, der i dag sikrer alle studerende retten til at læse en kandidatuddannelse.

Henrik BuschHenrik Busch, dekan på det Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol
Henrik Busch er dekan ved Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet på Professionshøjskolen Metropol. Han har tidligere arbejdet med forskning, udvikling og undervisning inden for naturfagsdidaktik som lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og har som prodekan for uddannelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fra 2006-2015 haft strategisk ansvar for universitetets forskningsbaserede SCIENCE-uddannelser. Han har en D.E.A. fra Université Paris XI (1992), Cand. Scient (1993) og Ph.d. Scient (1998) fra Københavns Universitet og har taget forskellige lederuddannelser.

Randi Brinckmann WienckeRandi Brinckmann Wiencke, dekan på Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol
Randi Brinckmann er dekan for Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet på Professionshøjskolen Metropol – her har hun været ansat siden 2008, først som direktør, siden som dekan. Hun har en fortid som radiograf og leder i sundhedsvæsenet, og har suppleret sin sundhedsuddannelse med først en HD og siden en Masteruddannelse i Management Development, begge fra Copenhagen Business School.  Siden 1998 har hun arbejdet med ledelse af videregående uddannelser og hun har bred viden om særligt professionsuddannelserne og koblingen mellem teori og praksis.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00