Debat

ITU: Kunstig intelligens vender op og ned på det meste – men ikke universiteternes kernemission

Kunstig intelligens er et utroligt positivt værktøj, der kan skabe et bedre, mere rummeligt universitet, hvis det bruges rigtigt. Men kerneopgaven vil forsat være at uddanne mennesker til tidens opgaver og kritisk refleksion, skriver tre personer fra IT-Universitetet.

Hvis det giver mening at afholde eksaminer i programmering i et lukket eksamenslokale med pen og papir, så er det den vej, vi går, skriver Anna Rogers, Louise Fischer og Per Brockhoff fra ITU.
Hvis det giver mening at afholde eksaminer i programmering i et lukket eksamenslokale med pen og papir, så er det den vej, vi går, skriver Anna Rogers, Louise Fischer og Per Brockhoff fra ITU.Foto: Ivar Myrhøj/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

At skabe sig overblik over kunstig intelligens anno 2023 er på mange måder ligesom at dressere ti katte til at gå i takt. En teoretisk mulighed, der stort set er umulig at føre ud i virkeligheden.

Begrebet kunstig intelligens dækker over en verden af teknologier og muligheder med så vidtrækkende konsekvenser, at det for nærværende er umuligt at sige, hvor udviklingen har ført os hen om bare et par år. Især med fremkomsten af generativ kunstig intelligens, der kan skabe tekst, billeder, video, lyd og 3D-modeller, oplever vi et behov for en radikal omkalfatring af praksisser på stort set alle niveauer af samfundet.

Som landets eneste universitet specifikt dedikeret til informationsteknologi står vi på IT-Universitetet i København med en særlig udfordring, der både rummer muligheder og faldgruber.

Kunstig intelligens kan føre til uddannelsestilbud, der kan rumme mange flere personlighedstyper og studerende, der måske ellers ikke ville have været i stand til at tage en længere uddannelse.

Anna Rogers, Louise Fischer og Per Brockhoff
Hhv. adjunkt, lektor og rektor, ITU

På den ene side er det vores opgave at uddanne unge mennesker i fundamentet for, udviklingen og integrationen samt brugen af kunstig intelligens-værktøjer – kompetencer, der allerede er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Og på den anden side, skal vi sikre integriteten af uddannelserne ved at foregribe og løse problemer forbundet med kunstig intelligens i såvel lærings- som eksamenssituationen.

Kan hjælpe flere studerende igennem

Hvordan gør vi så det?

Vi skal være åbne over for de redskaber, den generative kunstige intelligens giver os. Teknologien er et utroligt potent og positivt værktøj, når det anvendes korrekt. Vores undervisere kan med fordel bruge teknologien i forbindelse med udvikling af cases og til at generere eksempler på indhold, når det tjener en pointe i undervisningen. Der er uden tvivl mange flere muligheder på længere sigt.

Ligeledes kan kunstig intelligens være et godt redskab i den studerendes værktøjskasse. Hvis man lærer de studerende om teknologiens muligheder og begrænsninger vil man eksempelvis kunne benytte AI-værktøjer som metode i forbindelse med løsning af opgaver. Teknologien vil kunne fungere på lige fod med andre hjælpemidler og ressourcer, som vi i forvejen opfordrer studerende til at benytte sig af.

Læs også

Kunstig intelligens rummer også et enormt potentiale for udviklingen af såkaldt "adaptive learning" – altså individuelt tilpassede læringsprocesser. Vi har endnu ikke set eksempler på personaliseret chatbot-teknologi, der er udslagsgivende for den enkelte studerendes motivation. Men hvis kunstig intelligens kan hjælpe med at strukturere læring og måle fagligt niveau på en måde, der er skræddersyet til den enkelte studerende, kan vi pludselig ane en fremtid med et langt mere fleksibelt undervisningslandskab.

Temadebat

Hvad stiller vores universiteter og forskning op med kunstig intelligens?
Kunstigt intelligente chatbots er efterhånden blevet en del af hverdagen de danske campusser. 

Med en enkelt kommando kan forskere og studerende hurtigt få svar på alverdens spørgsmål. Derfor spørger Altinget Forskning nu: Hvordan bør universiteter og forskere forholde sig til kunstig intelligens?

Se oplægget til debatten og panelet lige her.

Om Altingets temadebatter
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Det betyder uddannelsestilbud, der kan rumme mange flere personlighedstyper og studerende, der måske ellers ikke ville have været i stand til at tage en længere uddannelse.

Kernemissionen er den samme

Fordelene er mange, hvis vi går til udviklingen med en fornuftbåren åbenhed. Og det er selvfølgelig ikke kun den enkelte studerendes moralske ansvar at bruge teknologiske virkemidler på en fornuftig måde, der er i overensstemmelse med reglerne.

Som institution har vi et ansvar for at udforme undervisning og eksamensaflægning på en måde, så det – som det altid har gjort – belønner bearbejdelsen af en problemstilling og giver en dybere forståelse for de emner, der har afgørende betydning for de studerendes faglige udvikling og kvaliteten af deres fremtidige arbejde.

Også her må vi være åbne over for nye veje. Vi må følge udviklingen og hele tiden sørge for at bevare kvaliteten og sikre integriteten af vores uddannelser. Hvis det eksempelvis giver mening at afholde eksaminer i programmering i et lukket eksamenslokale med pen og papir, så er det den vej, vi går.

Pointen er, at vi ikke kan sige noget med sikkerhed om, hvordan udviklingen af kunstig intelligens kommer til at ændre uddannelseslandskabet. Det eneste vi kan sige med vished er, at AI-revolutionen ikke kommer til at ændre på universitetets kerneopgave: at uddanne unge mennesker til tidens opgaver og til at reflektere kritisk over deres eget og andres arbejde. Om noget er den mission kun blevet vigtigere.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Bruun Brockhoff

Rektor, IT-Universitetet i København
kandidat i statistik (Aarhus Uni. 1991), ph.d. i statistik (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00