Prodekaner: Ph.d.-uddannelse betaler sig

Af Lise Wogensen og Ole Steen Nielsen
Prodekaner for henholdsvis talentudvikling og forskning ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, Aarhus Universitet

Ph.d.’erne er for dyre, der uddannes for mange af dem – især for mange sundhedsvidenskabelige ph.d.’er - og den samfundsværdi, de bidrager med, står ikke mål med investeringen. Det er et budskab med fynd og klem, som er nemt at forstå og afsætte til medierne. Det er desværre lykkes for Tænketanken DEA, som har lavet en undersøgelse af ph.d.’ernes jobmønster og lønniveau efter endt forskeruddannelse. Og den konkluderer, at indsatsen er uden effekt.

Men det er en alt for simpel konklusion.

Den fremtidige succes for dansk forskning i international målestok afhænger af, om vi kan rekruttere og fastholde de mest talentfulde kandidater til en karriere som forsker. Samtidig skal de ph.d.’er, der ikke får en universitetsansættelse, ud og være en del af den veluddannede arbejdsstyrke i virksomheder og i den offentlige sektor.

Kvaliteten fortsat i top
Vi anvender en betragtelig stor sum om året på ph.d.-uddannelse. Det er derfor logisk, at vi undersøger, om den store satsning giver pay off. Men DEA’s undersøgelse reflekterer ikke over ph.d.-uddannelsens kvalitet eller over den værdi og dynamik, som de ph.d.-studerende har i forskningsmiljøerne, i samfundet eller i internationale sammenhænge. En ph.d. er et bidrag til en stærk og velkvalificeret arbejdsstyrke, som er en forudsætning for, at vi kan klare os i den globale konkurrence.

Ifølge DEA uddannes der især for mange sundhedsvidenskabelige ph.d.’er, de forkerte, og industrien kan ikke opsuge dem, og derved bidrager de ikke til øget vækst.

Det er imidlertid intet belæg for, at kvaliteten af ph.d.’erne er faldet.

Lise Wogensen og Ole Steen Nielsen
Prodekaner for hhv. talentudvikling og forskning ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, Aarhus Universitet

Der er imidlertid intet belæg for, at kvaliteten af ph.d.’erne er faldet. DEA glemmer også, at ifølge sundhedsloven skal al forebyggelse og patientbehandling være forskningsbaseret, hvilket de sundhedsvidenskabelige ph.d.’er bidrager til med nye forsknings- og udviklingsresultater.

På universiteterne sigter vi efter at uddanne dygtige og selvstændige ph.d.’ere. Vi vurderer kvalifikationerne hos ph.d.-ansøgerne, og vi har undervejs i forskeruddannelsen fokus på vejledning, integrering i forskningsmiljøerne og tilbud om relevante kurser, som er med til at skærpe den ph.d.-studerendes kompetencer. Vi arbejder i tiltagende grad på at sikre, at en ph.d. kan matche de krav, der stilles til de typer jobs på arbejdsmarkedet, som kræver en ph.d.

Internationalt konkurrencedygtige ph.d.’er
Vi skal være åbne over for en efterprøvning af, om vi opnår det ønskede mål med ph.d.-satsningen, målt på kvaliteten af den forskning, den pågældende leverer og deres egne erhvervede kompetencer. Vores ph.d.-studerende og vores ph.d.-uddannelse skal være internationalt konkurrencedygtige og stå i forreste række i den internationale konkurrence om bevillinger og jobs. Det skal måles ved at sammenligne kvaliteten med andres landes. Ikke på, om ph.d.’erne alene passer sømløst ind i det private erhvervsliv eller får en høj løn.