Debat

Skipperskole: Embedsvældet og uddannelser taler ikke samme sprog

DEBAT: Vi skal passe på ikke at skabe et uddannelsessystem, der taler samme sprog som embedsvældet, og som mister kontakten med erhvervene. Det skriver Anders Andersen, forstander på Skagen Skipperskole.

Vi skal passe på ikke at skabe et uddannelsessystem, der taler samme sprog som embedsvældet, og som mister kontakten med erhvervene. Det skriver Anders Andersen, forstander på Skagen Skipperskole.
Vi skal passe på ikke at skabe et uddannelsessystem, der taler samme sprog som embedsvældet, og som mister kontakten med erhvervene. Det skriver Anders Andersen, forstander på Skagen Skipperskole.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Andersen
Forstander, Skagen Skipperskole

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ansvaret for en række institutioner, som spænder lige fra universiteter til Skagen Skipperskole. Hvis man forsøger med en politisk dagsorden hvor ”one-size-fits-all”, vil det naturligvis give nogle forskellige problemstillinger.

På de mindre selvstændige institutioner må vi erkende, at det er vanskeligt alene at leve op til de stadigt stigende administrative krav fra ministeriet, men også - for visse erhvervsrelaterede og lovbestemte uddannelser - krav fra erhverv og lovgivning.

Vi skal matche et stadigt større embedsværk og helst gøre dette på en ligeværdig og akademisk korrekt facon.

Fakta
Fra 10. december og en måned frem sætter Forskningsdebatten fokus på bedre styring og governance i uddannelsessektoren.

Følg debatten her.

Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark. 
Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Det er en vanskelig opgave for de mindre institutioner, derfor er løsningen umiddelbart blot at fusionere og hermed blive større.

Men er ”stor” nødvendigvis det samme som ”kvalitet”?

I Danmark har vi de seneste år skullet drive uddannelsesinstitutionerne som forretninger.

Anders Andersen
Forstander, Skagen Skipperskole

I Danmark har vi de seneste år skullet drive uddannelsesinstitutionerne som forretninger. Indtægten kommer fra antallet af studerende, samt antallet af semestre man kan beholde de studerende på en overbygning af uddannelsen.

Udgifterne må institutionerne selv slås med, taxameteret ligger fast.

Som jeg oplever det, skifter fokus dermed fra at være på uddannelse til at sigte mod økonomiske og administrative krav.

En vigtig brik i vigtige erhverv
Vælger man den umiddelbare løsning at samle alle uddannelser i store institutioner, får man økonomiske og administrative ”muskler” til at begå sig i ministerier og styrelser. Undervisningen kan være rigtig god og af høj kvalitet; i hvert fald så længe uddannelsen kan tiltrække et vist antal studerende.

Bliver uddannelsen for smal eller økonomisk krævende, kan den lukkes ned eller tildeles mindre opmærksomhed.

Men! Vi har uddannelser, der er små i antal studerende, men som samtidig også er uddannelser, der opfylder en vigtig brik i vigtige erhverv.

Et eksempel herpå er navigatøruddannelserne.

Navigatører er nødvendige for et af Danmarks største erhverv: søfartserhvervet.

  • Navigatøruddannelsen er dyre at udbyde for institutionerne, idet der ud over almindelig undervisning- endvidere er krav til simulatorudstyr og kurser bestemt af lovgivningen.
  • Navigatøruddannelserne kræver undervisere med erfaring fra erhvervet.
  • Navigatøruddannelsen kræver grunduddannelse og sejltid fra de studerende før optag.
  • Antallet af studerende er relativt lille.

Altså et eksempel på en uddannelse, som en økonomisk ansvarlig ledelse på en stor institution vil lukke ned eller i det mindste forsøge at gøre mindre attraktiv.

Konsekvensen kan blive, at man får et begrænset udbud og dermed færre dimittender, hvilket så igen vil medføre et erhverv, der mangler arbejdskraft.

Forskellige vilkår
Navigatøruddannelserne er i dag varetaget af nogle få maritime uddannelsesinstitutioner, der hver især har eksisteret i over 100 år.

Institutionerne har i alle årene leveret ”varen” til det erhverv, som de er sat i verden til at betjene, og har været med til at sikre Danmark en plads, som en af verdens førende søfartsnationer.

De samme institutioner har i dag en udviklingskontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Vi skal leve op til de samme krav som universiteter, Professionshøjskolen og erhvervsakademier, alt sammen for at leve op til kravene om kvalitet i uddannelserne. Men er virkeligheden ikke, at man fjerner kvalitet i uddannelserne og i stedet fokuserer på administration og økonomi.

For at begå sig i en barsk administrativ verden, er det nærliggende, at ansætte akademikere til at varetage den administrative byrde. Men vi skal passe på ikke at skabe et uddannelsessystem, der taler samme sprog som embedsvældet, og som mister kontakten med erhvervene og dermed den verden vi langt hen ad vejen er sat til at betjene.

Jeg er sikker på at alle institutioner - store som små - hellere end gerne vil drive en sund forretning med fokus på kvalitet og udvikling i undervisningen.

Men vilkårene for uddannelserne og institutionerne er forskellige, og derfor bør betingelserne også være forskellige.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Christian Toft Andersen

Forstander, Martec Skagen
skibsfører, fiskeskipper

0:000:00