Debat

Studerende: Der findes ikke et quickfix-filosofikum

Debat: Søren Pinds forslag om et moderne filosofikum skal gøre op med dannelsesforfaldet, men denne opgave bør løftes i samfundet og ikke på de videregående uddannelser, skriver studenterrepræsentant Esben Ø. Eriksen.

<div>Skulle et filosofikum blive indført, påpeger Esben Eriksen en række områder, ministeren ikke må overse.</div>
Skulle et filosofikum blive indført, påpeger Esben Eriksen en række områder, ministeren ikke må overse.
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Esben Ø. Eriksen
Studenterpolitisk Ordfører i Veterinærmedicinsk Forening og repræsentant i Akademisk Råd ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

I starten af marts bredte en historie sig i de danske medier. Børnehaveklasselederen Helle Müller havde på døren til sit klasseværelse hængt en planche.

Hun beskrev, hvad forældrene til hendes elever kunne forvente, hun ville lære dem i skolen. Og omvendt hvad hun forventede, at forældrene ville lære deres børn uden for skolen.

Eksempelvis er det i hjemmet, man lærer at være hæderlig, ikke lyve, komme til tiden, være flittig, være solidarisk og respektere sine venner, de ældre og alle lærere. Omvendt er det i skolen, man lærer dansk, matematik, historie, geografi, naturfag, engelsk og idræt.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Skolen forstærker kun den opdragelse, barnet får i hjemmet.

Lidt tidligere i år, i slutningen af januar, annoncerede uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i et interview med Altinget, at han var bekymret for et skred i forståelsen af rigtigt og forkert - eksemplificeret ved et begreb som falske nyheder.

Dannelsesforfaldet kan ikke behandles med et quick-fix-filosofikum. Det er som at smertebehandle en patient med et brækket ben i stedet for lave kirurgi og lægge gips.

Esben Ø. Eriksen, studenterpolitisk Ordfører i Veterinærmedicinsk Forening

Til citat slog Søren Pind fast: "Det afspejler sig blandt andet i vores måde at tale med hinanden på. Vi har diskussioner i dag, som ville være utænkelige førhen. (…) Dannelse er den intuitive fælles forståelse af ting. Jo mindre vi har af det, jo mindre forståelse, jo mindre fællesskab, jo mindre har vi."

Søren Pind fortjener ros for at italesætte dannelsesforfaldet. Hans diagnostik af aktuelle samfundstendenser er rigtig – om ikke andet som det man i fagsprog kalder en tentativ diagnose.

Søren Pinds medicin er dog mere tvivlsom: Et moderne filosofikum indført på tværs af alle videregående uddannelser.

Det vækker forundring
Endvidere har Søren Pind faktisk et godt blik for, at man er nødt til at give universiteterne arbejdsro. Det ses tidligere i samme interview, hvor han udtaler: ”Jeg bryder mig ikke om ordet styring. For at sige det rent ud. Vores fornemste opgave som politikere er at skabe nogle rammer omkring universiteterne, så de i virkeligheden helt selv kan udfylde den faglige side.”

Det er en filosofi, som Søren Pind ville kunne komme langt med som uddannelsesminister. Men desto mere vækker det en forundring, at ministeren bryder så klart med sin egen filosofi ved straks at udskrive en recept på ét styks moderne filosofikum.

For er det ikke netop styring af den faglige side, som universiteterne selv skulle udfylde?

Tilbage i børnehaveklassen evnede Helle Müller at stille sig selv spørgsmålet: Er det virkelig i mit klasselokale, at eleverne skal have sin basale opdragelse? Er det ikke sundere og mere rigtigt, at opdragelsen sker i hjemmet og ude i samfundet? 

Helle nåede den rigtige konklusion i forhold til - lad os kalde det – opdragelsesforfaldet. Endnu vigtigere tog hun handling og satte sine medmennesker i bevægelse ved at kommunikere sine forventninger klart til dem. Samme konklusion bør man også nå i forhold til universiteterne og dannelsesforfaldet.

Dannelsesforfaldet kan ikke behandles med et quick-fix-filosofikum. Det er som at smertebehandle en patient med et brækket ben i stedet for lave kirurgi og lægge gips.

Vi må gå den lange og seje vej og opildne hinanden til at føre den gode demokratiske debat. Minde hinanden om at tage kritisk stilling og huske at udfordre både andres og egne holdninger på et sagligt og oplyst grundlag.

Det kan vise sig, at det kræver, at vi hænger sedler på vores døre med forventninger til hinanden. Den intuitive fælles forståelse bliver kun ægte fællesforståelse, hvis vi skaber den i fællesskab.

Et filosofikum i gymnasiet
Selvom diagnosen er rigtig, er medicinen forkert. Et nyt filosofikum er et brud med ministerens egen filosofi. Med det sagt, så er Søren Pind som demokratisk valgt minister i sin gode ret til at lave de initiativer, som han finder nødvendige. Derfor må uddannelsessektoren lege med på idéen:

De gymnasiale uddannelser er tilrettelagt med henblik på at være den brede grunduddannelse, som alle, der ønsker adgang til det videregående uddannelsessystem, bør være indført i. Derfor bør det overvejes, om det moderne filosofikum i virkeligheden hører hjemme i slutningen af gymnasieuddannelserne i stedet for i starten af det videregående forløb.

I Berlingske 30 januar slår Søren Pind fast, at det moderne filosofikum ikke skal forlænge uddannelserne, men i stedet skal ”tages fra noget andet”. Faktisk kan nogle uddannelser sagtens sætte baren højere og udvide pensum.

Der skal hverken erstattes eller fjernes pensum – det skal bare være mere krævende at være studerende. Eksempelvis brugte de humaniorastuderende ved Københavns Universitet ifølge den årlige studiemiljøundersøgelse i 2016 blot 23 timer ugentligt på deres studier.

At det kun tager lidt over halvdelen af den forventede tid at tillære sig curriculum kunne tyde på, at nogle uddannelser ikke trænger til at lade curriculum erstatte, men blot lade curriculum udvides.

Omvendt findes der uddannelser, hvor curriculum inden for den nuværende ECTS-ramme er spændt til bristepunktet. Dette har flere debattører også påpeget. Således bør man være åben for, at visse uddannelser kan få revurderet, hvor mange ECTS de normeres til, hvis de skal gøre plads til et filosofikum.

Alternativt kan man lade læreanstalter udbyde filosofikum som enkeltfag og lade det indgå som optagelseskrav på visse uddannelser på lige fod med Matematik A-niveau.

Skal ikke stritte i den anden retning
Det er hidtil annonceret, at den kommende bevillingsreform skal påskønne, at universiteterne tilrettelægger deres uddannelser, så der skabes høj kvalitet og trænes kundskaber efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Det moderne filosofikum skal ikke samtidig stritte i en anden retning. Man må bede universiteterne sætte sig i én af to stole og ikke imellem dem; enten stolen, hvor de selv kan tilrettelægge uddannelserne efter bevillingsreformens mål; eller filosofikumstolen, hvor mulighederne for selv at tilrettelægge kvalitet i uddannelserne begrænses, og dannelsesværdier, som ikke i første omgang kan veksles på arbejdsmarkedet, også prioriteres som et mål.

Endeligt er det absolut nødvendigt for det moderne filosofikums succes, at det udmøntes i overensstemmelse med ministerens filosofi; at det udstykkes som en ramme, som de videregående uddannelsesinstitutioner selv skal forsøge at udfylde under eget fagligt ansvar.

Som andre debattører har påpeget det, skal et filosofikum være forskelligt fra uddannelse til uddannelse. Nøgleordet er her medejerskab.

Afslutningsvis er det, frem for alt, Helle Müllers eksempel og Sørens Pinds egen filosofi for god ministerførelse, der fortjener en hyldest.

Samtidig kan det ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at Søren Pind går i dialog med de folk, der tilrettelægger uddannelser, hvis det morderne filosofikum alligevel skal realiseres.

Det skal hermed stå klart, at han er mere end velkommen hertil – vi kan kalde det et forsøg på at opnå en intuitiv fælles forståelse.

Dokumentation

Temadebat: Det moderne filosofikum

Skal alle studerende på videregående uddannelser bestå et filosofikum-forløb?

Det foreslår uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind (V), at man genindfører, for at skabe “en fælles forståelse af, hvad vi er for en størrelse”.

Men er der overhovedet behov for at indføre et nyt filosofikum-forløb? Og hvordan skulle et sådant forløb i så fald se ud?

Det har Altinget spurgt en række debattører om. Mød panelet her.

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00