Uddannelse er mere end beskæftigelse

Af Hanne Leth Andersen og Anders Siig Andersen
Hhv. prorektor på RUC og nyudnævnt rektor pr. 1. april og institutleder på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

I en artikel i Politiken fra den 15. februar 2014 opfordrer uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen de danske uddannelsesmiljøer til at bidrage til en debat om uddannelsernes relevans. Vi vil gerne tage imod denne opfordring.

Universitetsuddannelserne skal føre til beskæftigelse. Arbejdsløsheden breder sig, og vi må og skal uddanne bedre med henblik på at få flere i arbejde og sikre en mere optimal udnyttelse af de samfundsmæssige ressourcer.

Men vi vil advare mod, at kortsigtede beskæftigelsesbehov baseret på et uhensigtsmæssigt grundlag bliver afgørende for dimensioneringen af universitetsuddannelser, som der lægges op til i Produktivitetskommissionens analyserapport fra december 2013. Med kortsigtede beskæftigelseshensyn som eneste kriterium for afgørelse af universitetsuddannelsernes relevans er der overhængende risiko for, at vi tilbyder kommende studerende en forældet og dermed ubrugelig uddannelse.

Pointen er, at god uddannelse skal balancere alle hensyn. Risikoen aktuelt er, at vægten i stigende grad orienteres mod (det private) erhvervslivs kortsigtede behov. 

Hanne Leth Andersen og Anders Siig Andersen
Hhv. Prorektor på RUC og Institutleder på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

Mere end jobrelevans
Universitetsuddannelser skal afbalancere flere hensyn end beskæftigelsesrelevans, som har været i fokus den seneste tid.

Lad os se nærmere på nogle af de andre væsentlige hensyn:

Forskningsbaseret undervisning handler om, at universitetsuddannelserne må hente væsentlige dele af deres vidensgrundlag i de teorier, metoder og resultater, videnskaberne frembringer. Erhvervslivets akutte kvalifikationsbehov er styret af andre logikker, som ikke nødvendigvis inddrager den nyeste viden på feltet.

Samfundsrelevans er direkte forbundet med forskningsbaseret undervisning og handler om at lære at bruge forskningens problemstillinger og metoder til at kunne bidrage til udvikling og innovation i samfund og erhvervsliv på et internationalt konkurrencedygtigt niveau. Men samfundsrelevans er mere end beskæftigelsesrelevans. Det handler nemlig også helt grundlæggende om at forstå og medvirke til at forandre det samfund, vi lever i – en vigtig kompetence, også når man ikke er på arbejde.

Motivation for den enkelte studerende er også vigtigt, fordi de studerendes udbytte af uddannelserne står og falder med det engagement, de lægger i studiearbejdet. Motivation skaber vedholdenhed og avler kreativitet.

Pointen er, at god uddannelse skal balancere alle hensyn. Risikoen aktuelt er, at vægten i stigende grad orienteres mod (det private) erhvervslivs kortsigtede behov. Dette er f.eks. markant i forslag om at reducere universiteternes femårige kandidatuddannelser til fireårige overbygningsuddannelser med et mere snævert beskæftigelsessigte.

Kritiske og konstruktive universiteter
Universiteterne skal i dag forholde sig kritisk til videnskabens samfundsmæssige betydning og bidrage til at løse centrale samfundsmæssige problemer inden for f.eks. miljø, sundhed, social ulighed og kriminalitet.

Hvis Danmark fortsat skal være et samfund, der er placeret højt i den globale værdikæde, må den højeste viden og indsigt i, hvordan den produceres, fortsat være grundlaget for universitetsuddannelserne.

Studerende har krav på kvalitet
Det er en helt central opgave for universiteterne at skabe balance mellem de forskellige hensyn i udvikling og tilrettelæggelse af akademiske uddannelser af høj kvalitet. Det er vigtigt, at universiteterne er sig det ansvar bevidst, og at vi dermed undgår at indføre ensidige styringsmekanismer begrundet i f.eks. den aktuelle beskæftigelsessituation.

De studerende har krav på, at deres universitetsstudier fortsat baseres på den højeste viden i samfundet. De har krav på en uddannelsesplanlægning, som kan sandsynliggøre, at uddannelserne har et beskæftigelsessigte og på viden om det samfund og de jobfunktioner, de skal udvikle og fungere i.

Og så har de krav på – som uddannelses- og forskningsministeren skriver i sit indlæg – at uddannelse altid har en etisk og dannelsesmæssig dimension, hvor de studerende bliver inddraget og anerkendt som mennesker og selvstændige, kritisk tænkende borgere i et demokratisk samfund.

Det forudsætter forskelligartet relevans, og det forudsætter kvalitet i uddannelserne både fagligt og indholdsmæssigt såvel som pædagogisk og læringsmæssigt. Alle unge skal have mulighed for at få en uddannelse, der passer til deres muligheder og interesser, for kun med det udgangspunkt indfries i sidste ende den eftertragtede erhvervsrelevans.