19. marts 2012 kl. 23.49
Uni-undervisere: Gymnasiereformen har ikke skabt dygtigere studerende
STUDERENDE: Med gymnasiereformen fra 2005 skulle de studerendes faglighed styrkes. Den effekt kan underviserne på universiteterne ikke mærke, viser en rundspørge foretaget af Altinget.dk. Men hvad er faglig kvalitet overhovedet, spørger ekspert på området.
Julie Lundbek
Tv-redaktionsassistent
Tyson W. Lyall
RedaktørUddannelsernes studieforberedende funktion skal styrkes. Derfor skal der lægges større vægt på fagligheden i uddannelserne og på studenternes reelle studiekompetence, dvs. på deres muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse.
Fra den oprindelige aftaletekst om gymnasiereformen
28. maj 2003.
Fakta
Altinget.dk bad i alt ca. 200 undervisere på landets universiteter om at svare på i alt fire spørgsmål om de studerendes færdigheder.
Undervisere fra alle overordnede fagretninger på alle landets universiteter er blevet opfordret til at deltage. I alt har 109 respondenter valgt at afgive et svar.
Undervisere fra alle overordnede fagretninger på alle landets universiteter er blevet opfordret til at deltage. I alt har 109 respondenter valgt at afgive et svar.
Men modsat hensigten med reformen lader det ikke til at være mere fagligt kvalificerede studenter, der har luftet studenterhuen de seneste fire somre.
Altinget.dk har således spurgt en række undervisere på landets universiteter, om de kan mærke en faglig forskel på de nye og de "gamle" studerende.
48 procent svarer, at de har oplevet et lidt eller meget lavere fagligt niveau hos de nye studerende, mens 40 procent ikke har kunnet mærke hverken en positiv eller negativ udvikling.
ForskningVil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
