Opsamling på temadebat: Aktører splittede om deklarering af forskeres holdninger
Bør forskeres personlige holder deklareres? Uenigheden om svaret står klart efter Altinget Forsknings temadebat, der udsprang af professor Sune Haugbølles Israel-kritiske erklæring og den efterfølgende debat om, hvorvidt forskere bør oplyse personlige holdninger. Læs de centrale pointer fra debatten her.
Line Høvik Søby
JournalistEfter Jyllands-Postens og flere politikeres kritik af mediernes brug af professor Sune Haugbølle som ekspert i forbindelse med krigen mellem Israel og Hamas, har Altinget Forskning spurgt en række aktører:
Hvor går grænsen mellem eksperters faglige viden og politiske holdninger, og bør forskeres holdninger bør deklareres, når de bruges som eksperter?
Flere af debattørerne mener, at forskeres holdninger bør deklareres for at skabe gennemsigtighed med motivationen bag forskningen. Det er visse forskere og politikere direkte uenige i.
Andre mener, at videnskabelig metode sikrer, at personlige holdninger ikke påvirker forskningen. Her påpegede flere, at personlige værdier netop driver valget af forskningsfelt - og at det giver bedre forskning.
Debattørerne fremhævede også, at særligt unge forskere udsættes for diskrimination, når de udtaler sig om deres forskningsfelter. Nogle mener, at forskere derfor skal medietrænes, og at journalister skal give bedre nuancering i artikler.
Disse pointer kom frem fra panelets deltager, efter vi stillede dem spørgsmålene:
Ejvind Hansen, docent, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
"Ud fra et ønske om at undgå bias i forskningen giver ideen om, at forskere ikke skal lade sig guide af personlige præferencer god mening. I realiteten er det dog ikke helt så simpelt, for det er samtidig en erfaring blandt forskere, at man bliver en bedre forsker, hvis man opfatter sit emne som vigtigt og væsentligt."
"De metodiske procedurer indenfor forskerverden sikrer mig, at jeg kan regne med, at deres viden ikke er et produkt af deres holdninger – selvom de måtte have en sådan."
