PhD-forening: Unge forskere skal medietrænes

Risiko for diskrimination

Alle disse grunde taler for at dele ens dugfriske viden.

Til trods for disse argumenter for åbenhed, udtrykker næsten hver tredje unge forsker—særligt kvinder—bekymring for at deltage i den offentlige debat af frygt for negativ modreaktion.

Der er et utal af emner, som afføder hadefulde kommentarer såsom køns- og klimaforskning, epidemiologi og integration.

Kasper Hjort Berthelsen og Salim Hanna
Bestyrelsesmedlemmer, PAND

Det viser en undersøgelse, som PAND og DM har lavet både i 2021 og 2023. 

Det er en skam.

Det er forståeligt at være skræmt i nutidens forbundne verden, hvor alt der, er mellem dig og en uforskammet fremmed, er en internetforbindelse.

Der er et utal af emner, som afføder hadefulde kommentarer såsom køns- og klimaforskning, epidemiologi og integration.

Det er felter, hvor den nyeste forskning kan være med til at informere og påvirke den offentlige debat, men ligeledes også skabe en masse stress og nervøsitet for formidleren.

Et minefelt at navigere i

Problemet er ikke bare begrænset til almindelige internetkrigere, men kan også komme fra etablerede medier, institutioner eller meningsdannere.

Især hvis dine resultater udfordrer dagens politiske klima.

Og hvis du er så uheldig at tiltrække dig en offentlig mediestorm, kan det også påvirke dine muligheder for job og midler til forskning.

Du kan miste muligheder, du ellers ville have haft, hvis du ikke havde udtalt dig, da mange universiteter ligesom andre virksomheder vil undgå unødig negativ omtale.

Men hovedgrunden er nok, at som forsker er du fuldt bevidst om, at forskning er en kontinuerlig debat mellem fagfæller, hvor forskning hele tiden udfordres og erstattes af bedre forskning.

Det strider mod mediernes og offentlighedens hunger efter fast fakta. Dét er et minefelt, der er svært at navigere i. 

Unge forskere skal medietrænes

Nu efterspørges der også en klar opdeling mellem holdninger og forskning.

Bør unge forskere så undgå debatten helt? Nej.De skal trænes i at snakke med medier.

Kasper Hjort Berthelsen og Salim Hanna
Bestyrelsesmedlemmer, PAND

Den opdeling kan være svært at mestre, hvis ikke man er vant til at snakke med journalister. Og hvis man træder ved siden af, lurer modreaktionen lige om hjørnet.

Bør unge forskere så undgå debatten helt? Nej.

De skal trænes i at snakke med medier.

Universiteterne bør udruste deres unge forskere med evnerne til at navigere den offentlige debat og beskytte dem mod de negative konsekvenser. Nogle universiteter gør gudskelov allerede dette.

Derudover har medierne også et ansvar for korrekt at repræsentere den videnskabelige proces og måden, den udvikler og tilretter sig på.

Så længe forskningen er ærlig, og medierne ligeså, så vil offentligheden også acceptere den med alle sine forbehold.