Videnskabernes Selskab: Forskere skal deklarere, når de giver deres personlige holdning til kende

God forskning giver faktuel viden, men forskere har også værdisæt og holdninger. Derfor bør forskere deklarere deres rolle og udgangspunktet for deres forskning tydeligt.

Et nyligt studie med over 32.000 respondenter fra 28 lande viser, at der generelt er en meget stor tillid til forskere.

Men der er også en bekymring om, at politikere blander sig i forskningen.

Videnskabernes Selskabs formål er at styrke videnskabens stilling i Danmark. Vi er derfor opmærksomme på trusler mod forskningsfriheden.

Vi har i de senere år jævnligt drøftet sager, hvor der er rejst kritik af den måde, forskere udtaler sig på, og vi har inviteret medier og politiske partier ind for at diskutere forskernes rolle i den offentlige debat.

Videnskab kan ikke renses for værdier

Sagen har to sider: Forholdet mellem fakta og holdninger, og hvad forskere må sige og ikke sige.

Begge sider giver ofte anledning til skadelige misforståelser. En central misforståelse skyldes, at vi endnu ikke har fået ryddet op efter positivismen med dens naive tro på videnskabens værdifrihed.

Man kan ikke forlange, at videnskab er renset for værdier. Men man kan kræve, at videnskaben er åben omkring, hvilke værdier, der spiller ind på de spørgsmål, man stiller.

Susanne Ditlevsen, Morten Bennedsen og Peter Harder
Videnskabernes Selskab

Værdier og dermed holdninger kommer ind på mange måder i videnskaben. Mest indlysende, når forskere vælger deres forskningsemner.

Det er der ikke noget suspekt i, for man kan ikke undersøge alting på én gang.

Økonomisk forskning, der undersøger, hvordan man kan få øget vækst, afspejler en værdi om, at vækst er godt. Sundhedsvidenskabelig forskning, der vil kurere kræft, afspejler en værdi om, at kræft er dårligt. De fleste klimaforskere er drevet af en værdi om, at det er godt at undgå løbsk global opvarmning.

Samfundets samlede viden afspejler hele det spraglede sæt af værdier, der inspirerer til den eksisterende forskning. 

Man kan ikke forlange, at videnskab er renset for værdier. Men man kan kræve, at videnskaben er åben omkring, hvilke værdier, der spiller ind på de spørgsmål, man stiller, og de metoder, man bruger – og hvilke begrænsninger resultaterne har.

Hvis man som migrationsforsker spørger om de problemer, migranter oplever, når man frem til andre resultater, end hvis man spørger om, hvilke problemer de modtagende samfund oplever.

Ingen af delene er den værdifri objektive sandhed, men begge dele er (forhåbentlig) faktuel viden.

Husk at tage forsker-kasketten på

Der er to sæt af principper på spil med hensyn til, hvad forskerne må sige.

Princippet om ytringsfrihed betyder, at forskere lige som alle andre må sige, hvad der passer dem inden for straffelovens rammer.

Hvis man bliver spurgt om, hvad videnskaben siger om et problem, har man forsker-kasketten på og skal ikke give sin egen personlige mening.

Susanne Ditlevsen, Morten Bennedsen og Peter Harder
Videnskabernes Selskab

Men der er et andet centralt princip: Hvilke rimelige forventninger kan man have til udtalelser, hvor forskere bliver spurgt som eksperter, der stiller deres viden til rådighed for offentligheden?

Her gælder et alment princip for menneskelig kommunikation: Man skal ikke udgive sine udtalelser for noget andet, end de er. Hvis man bliver spurgt om, hvad videnskaben siger om et problem, har man forsker-kasketten på og skal ikke give sin egen personlige mening.

Det betyder ikke, at det er forbudt at komme med sin egen mening. Tværtimod er det vigtigt og ønskværdigt også at få synspunkter fra forskere ind i den offentlige debat.

Men man bør deklarere, hvad ens udgangspunkt er.

Der bør også skelnes mellem, hvad ens egne forskningsresultater peger på, og den samlede forskningsbaserede viden, der foreligger. Det styrker videnskabens stilling i Danmark, hvis disse forskelle markeres klart både af forskere, medier og politikere.