Debat: Fradrag skal gøre op med uansvarligt elektronikspild

Af Christel Schaldemose (S) og Henrik Egede
Hhv. medlem af Europa-Parlamentet og direktør for APPLiA Danmark*

Når bilen går i stykker, ryger den til automekanikeren. Når cyklen går i stykker, ryger den til cykelmekanikeren. Men når de elektriske apparater i husholdningen går i stykker, så ryger det ofte oven i den voksende bunke af skrald på skraldepladsen. Og det er et problem.

Vi danskere har i dag i gennemsnit mere end 60 elektriske apparater i hjemmet.

Lad os indrømme det: Vi er glade for både vores smartphone, vores tablet, vores opvaskemaskine og vores kaffemaskine. Vi vil så nødig leve uden. Vi kan ikke leve uden.

Og lad os også bare erkende: Vi har meget mere, der kræver oplader- og elstik i dag. Faktisk har vi cirka fire gange så meget elektronik i hjemmet i dag som for 25 år siden.

Vores elektronik kommer ikke ud af den blå luft. Forbruget trækker på klodens ressourcer – herunder en række kritiske råstoffer. Og vores forbrug medfører voksende globale bjerge af elektronikskrot.

I EU er der regler på vej for længere levetid og bedre mulighed for reparationer af nogle af vores husholdningsprodukter. Det har taget for lang tid, men nu er det heldigvis på vej.

Christel Schaldemose (S) og Henrik Egede

Problem og løsning
Der er ingen vej tilbage. Vi kan ikke leve i et stenaldersamfund, og det er sikkert, at elektronikken er kommet for at blive. I Danmark, i Europa og i verden. Ja, selv egne af verden, hvor elektronik i dag er knap så udbredt, vil elektronik være en del af fremtiden. Vi er derfor nødt til at finde en måde, hvorpå vi omgås forbrugerelektronikken mere intelligent. Og miljømæssigt nænsomt.

Elektronik er i forhold til den globale kamp om klimaet både en del af problemet og en del af løsningen.

I dag produceres vores hvidevarer mere miljøvenligt, og energiforbruget er i dag cirka en fjerdedel af, hvad det var, da det fælleseuropæiske energimærke blev introduceret i midten af 1990’erne. Produkterne vejer mindre. Mindre jern, strøm og vand bruges i dag til at producere vore produkter. En stor del af materialerne er i øvrigt indvundet ved genanvendelse, men vi bruger stadig enorme mængder af ressourcer

Elektronik sparer også på ressourcer som vand og fødevarer. Korrekt opvask i opvaskemaskinen bruger 11 gange mindre vand end opvask i hånden, mens korrekt opbevaring af fødevarer mindsker madspild. Vores it-udstyr og tablets bruger energi. Men sparer også penge og miljø til rejser og kommunikation.

Reparation frem for nyt
Med omtanke hos den enkelte forbruger kommer vi langt, men endnu længere kommer vi med politiske tiltag.

Først og fremmest må det stå klart, at elektronik er en værdifuld ressource – og at vi skal væk fra køb-og-smid-væk-kulturen. Vi skal aktivt – både som borgere og politikere – være med til at give vore produkter en længere levetid. 

Det handler om kultur. Men det handler ikke mindst om politik.

Vi har levet i en sorgløs tid, hvor vi har brugt ressourcer uden at tænke på, hvor den næste ressource kom fra. Vi skal derfor blive mere ansvarlige.

Når et produkt er defekt, handler det om ansvarlig adfærd. Det er ikke altid bedst og billigst at købe nyt.

77 procent af EU-borgerne vil hellere reparere end købe nyt. Og 81 procent af påtænkte reparationer i EU bliver rent faktisk udført.

Det er et mysterium, hvorfor danskerne i det Herrens år 2019 ikke får mere politisk hjælp til at gå mere ned ad reparationsvejen. Ikke at det skal være et krav, men en reel mulighed, der hvor reparationer er den bedste løsning. Et 20 år gammelt køleskab skal ikke nødvendigvis repareres. Her vil det oftest være mere miljørigtigt rent faktisk at købe nyt.

Lær af Sverige og Østrig
I EU er der regler på vej for længere levetid og bedre mulighed for reparationer af nogle af vores husholdningsprodukter. Det har taget for lang tid, men nu er det heldigvis på vej.

Men ikke alle EU-lande står med de præcis samme udfordringer. Derfor skriger det til himlen, at den danske Boligjobordning ikke giver borgerne mulighed for at trække udgifter til vedligehold og reparation af hjemmets elektronik fra.

Vi kan få klippet hæk og vasket gulv med fradrag. Næste revision af ordningen skal indeholde fradrag for reparation af elektronik. Et sådant fradrag vil være cirkulær økonomi i øjenhøjde og sætte gang i reparationsbølgen. Det kan man se i både Sverige og Østrig.

I Sverige kan man få et reparationsfradrag på arbejdslønnen, når man får repareret sine hårde hvidevarer. Og man kan i øvrigt få halveret momsen på reparationer af tøj og cykler. Og i Østrig bliver levetidsforlængende reparationer af elektriske produkter støttet med op til 100 euro, ligesom man kan få økonomisk støtte til at etablere nye reparationsværksteder.

I Danmark har lovgivningen indtil videre været sådan, at borgeren er forpligtet til at aflevere det udtjente produkt til skrot hos kommunen. Det lægger op til en smid-væk-holdning og vil stadig være tilfældet for de fleste produkter.

Er produktet – for eksempel vaskemaskinen – funktionsdueligt, så skal det være muligt at sælge det videre via en certificeret partner på markedsvilkår med ordentlig tryghed for næste bruger. Denne lovændring er der heldigvis nu lagt op til i Danmark.

Fokus på elektronikspild
Når det gælder de udtjente produkter, så ved vi, at der er så store værdier i affaldet, at op mod 40 procent af danskernes udtjente elektronik forsvinder.

Noget af dette elektronikspild er efter alt at dømme ulovligt. Det vil være på sin plads, at myndighederne statuerer et par eksempler – og viser, at Danmark og Europa har respekt for de værdier, der findes i elektronikken.

Vi har set, hvordan en aktiv indsats – fra NGO-side – har gjort mirakler for at få sat fokus på madspild. Vi behøver en tilsvarende forandring for at gøre noget ved elektronikspild – og sikre, at en verden, som har brug for elektronik – også behandler elektronikken intelligent og med respekt.

Elektronik skal ikke være køb-og-smid-væk. Elektronik bør være et venskab, der varer så længe som muligt. Fremtidens kultur bør være køb-og-vedligehold. Støttet af forbrugere og politikere.

....

*APPLiA Danmark har 23 medlemsvirksomheder, der markedsfører mere end 40 mærker inden for store og små husholdningsapparater til el og gas.