Forsker: De danske kommuner er godt i gang

Af Thomas Budde Christensen
Lektor på Roskilde Universitet

Omstillingen af det danske energisystem er i fuld gang.

Det gamle energisystem med få centrale kraftværker på fossil energi er ved at blive udfaset til fordel for et distribueret energisystem baseret på vedvarende energikilder.

Rammebetingelserne for denne omstilling fastsættes via EU-direktiver og statslig regulering og planlægning, men de danske kommuner spiller også en stor og somme tider overset rolle i omstillingen.

Ambitiøse kommuner over hele linjen
Næsten alle danske kommuner har vedtaget en klimaplan med initiativer rettet mod at reducere drivhusgas-udledningen. Hovedparten af disse planer fastsætter målsætninger frem mod 2020-30. En række kommuner har underskrevet borgmesterpagten og derved forpligtet sig til at reducere udledningen fra kommunen som geografisk område med 20 procent frem mod 2020.

Sammenlignes kommuner ledet af et borgerligt flertal og kommuner ledet med et venstreorienteret flertal, er der, overraskende nok, ikke væsentlig forskel på, hvor vidtgående målsætningerne er. Der er også kun en beskeden forskel på målsætningerne i land og by kommuner.

Sammenlignes kommuner ledet af et borgerligt flertal og kommuner ledet med et venstreorienteret flertal, er der, overraskende nok, ikke væsentlig forskel på, hvor vidtgående målsætningerne er. 

Thomas Budde Christensen
Lektor på Roskilde Universitet

Der er dog en stor variation i hvor mange ressourcer de enkelte kommuner har afsat til at gennemføre disse planer. Med andre ord er det store billede, at hovedparten af de danske kommuner er godt i gang med at implementere kommunale klimaplaner.

Tre typer klimaplaner
Der findes flere forskellige typer af kommunale klimaplaner. Grundlæggende set kan man skelne mellem tre typer af klimaplaner.

For det første er der projektplaner, der omhandler planer for projekter eller aktiviteter, der resulterer i en drivhusgasudledning eller drivhusgas-fortrængning (dvs. projekter, der forhindrer drivhusgasudledning andetsteds, eksempelvis planer for biogasanlæg).

For det andet er der de planer, der dækker kommunen som virksomhed. Disse planer dækker over de bygninger, køretøjer og anlæg, som kommunen ejer. En lang række kommuner har eksempelvis indgået aftale om at reducere energiforbruget i kommunen med 2 procent årligt.

Den tredje type klimaplaner er territoriale planer, der dækker kommunen som geografisk enhed. Denne type planer inkluderer således både kommunen som virksomhed, men også alle de andre kilder til drivhusgasemissioner, der findes i kommunen – eksempelvis udledninger fra virksomheder og borgere.

Denne type af planer er selvsagt mest vidtgående og de vanskeligste at implementere, da de kræver, at kommunen agerer på mange forskellige måder.

Fire forskellige roller
Grundlæggende set har de danske kommuner fire forskellige roller, hvormed de kan påvirke drivhusgasudledningen.

Kommunerne kan som ejer af køretøjer, bygninger og anlæg direkte bidrage til reducere drivhusgasudledningen. Som virksomhed kan kommunen også indirekte bidrage til at reducere udledningen via offentlige grønne indkøb.

Derudover kan som myndighed, eksempelvis indenfor varmeområdet påvirke borgere og virksomheder til at reducere drivhusgasudledningen. Kommunen kan også som ejer eller medejer af forsyningsselskaber påvirke investeringer, der bidrager til at reducere drivhusgasudledningen.

Endelig kan kommunerne som igangsætter eller facilitator bidrage til at få igangsat projekter og initiativer og til at samle virksomheder og borgere om projekter, der reducerer drivhusgasudledningen.

Skal de overordnede målsætninger om et fossilfrit dansk energisystem nås, er det nødvendigt, at kommunerne er aktive og formår at udnytte alle fire roller til at fremme energibesparelser og indfasning af vedvarende energi.

Skal planerne omsættes er det desuden essentielt, at der tilføres de nødvendige ressourcer til området.