Redaktør: Sådan vil regeringen hente milliarder på forsyning

EFFEKTIVISERING: Regeringens nye forsyningsstrategi skal øge en dansk husstands rådighedsbeløb med 3.000 kroner i 2025, men modtager hård kritik fra brancheorganisationerne. Altingets forsyningsredaktør forklarer her, hvad strategien indebærer.

Forsyningsstrategien indebærer effektiviseringer på vand, varme, affald, el og gas.
Forsyningsstrategien indebærer effektiviseringer på vand, varme, affald, el og gas.Foto: Mathias Bojesen/Scanpix
Frederik Tillitz

Forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt præsenterede torsdag danmarkshistoriens første samlede forsyningsstrategi.

Målet med strategien er at give de danske husstande et øget rådighedsbeløb på 2.800 kroner årligt i 2025. Det skal ske gennem billigere forsyningsydelser som vand, varme, affald, el og gas.

Brancheorganisationerne siger, at de umuligt kan effektivisere mere, men bedre styring, lofter over priserne og øget konkurrence skal ifølge regeringen effektivisere forsyningssektorerne for 5,9 milliarder kroner.

Klaus Ulrik Mortensen, portalredaktør på Altinget: forsyning, forklarer her, hvad en effektivisering af forsyningssektorerne vil betyde.

Hvad er baggrunden for ministerens strategi?

"Grundlæggende så laver man et opgør med "hvile i sig selv-princippet". Det går ud på, at de penge, det koster at producere fjernvarme til forbrugerne, kan man opkræve hos de samme forbrugere. Det betyder, at selskaber, der leverer forsyningen, aldrig vil kunne gå fallit eller i underskud, men har samtidig været med til at øge forsyningssikkerheden. Det har dog også betydet, at der ikke har været incitamenter for effektivitet, da overskuddet i så fald skulle betales tilbage til forbrugerne."

"Der eksisterer et naturligt monopol på en række forsyningsområder, der har eksisteret i mere end 25 år. De første mange år har det været grunden til, at for eksempel fjernvarme er blevet rullet ud til hovedparten af de danske husstande."

Hvordan har ministeren helt konkret tænkt sig at effektivisere forsyningssektoren?

"Nu er det markedslogikken, der skal overtage. På varmeområdet siger ministeren, at der skal være et effektiviseringskrav, der skal strammes fra år til år. Pisken bliver, at der kommer et krav, der siger, at de skal gøre det billigere, og guleroden bliver, at ejerne kan trække overskud ud af selskaberne frem for som tidligere at skulle betale pengene tilbage til forbrugerne."

"På affaldsforbrænding er der ikke et naturligt monopol, og derfor skal affaldet udbydes. Så her har vi tale om en reel liberalisering. Regeringen har dog ikke helt løsningen på de problemer, det indebærer endnu. Herunder hvad man stiller op med de kommunalt ejede forbrændingsanlæg, som uværgerligt vil gå konkurs som følge af liberaliseringen."

Regeringen siger, at man i 2025 vil have besparet 5,9 milliarder. Hvordan vil man nå op på det beløb?

"Effektiviseringen går i gang så snart som muligt. Målet er, at når vi når 2025, vil de store prisforskelle under den eksisterende ramme være udlignet. Det er vigtigt at slå fast, at de 5,9 milliarder ikke er 5,9 nye milliarder. Det er et samlet beløb for en række effektiviseringer på alle forsyningsområderne, og dermed et arbejde, der går flere år tilbage. Allerede i 2009 besluttede man, at vandsektoren skulle effektiviseres for cirka en milliard kroner, og i 2014 vedtog man effektiviseringer på tværs af forsyningssektoren for 3,3 milliarder, som skulle hentes i 2020. Et slag på tasken lyder, at man i dag har indkasseret en milliard af disse effektiviseringer."

Hvornår vil en dansk husstand så mærke besparelserne?

"De 2.800 kroner, som regeringen har annonceret, vil komme de danske hustande i hænderne i 2025, når effektiviseringen anses for at være fuldt indfaset."

Er det overhovedet muligt at effektivisere sektorerne yderligere?

"Brancheorganisationerne har haft travlt med at fortælle, at de allerede gør arbejdet mere effektivt. Men der er ikke noget entydigt svar på det spørgsmål. Fra regeringens side bruger man eksemplet med, at el-sektoren allerede har gennemgået tilsvarende effektiviseringer, og derfor bør de andre også kunne gøre det."

Hvordan kan effektiviseringen give bagslag?

"Man kan ikke udelukke noget, men da man lavede vandsektor-forliget i 2009, lovede man, at det skulle blive billigere at være forbruger. Det skete aldrig, og argumentet fra regeringens side lød, at det uden ændringerne ville være blevet endnu dyrere. Den mulighed eksisterer ikke her, da man kræver, at de samlede udgifter skal falde fra år til år. Men der er ikke noget, der udelukker fremtidige ekstraudgifter."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00