KL: Klimainvesteringerne er gået i stå

Af Jørn Pedersen (V)
Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg 

Skybrudene bliver hyppigere, og ødelæggelserne fra oversvømmelser løber op i milliarder.

Kommunerne har skrevet klimatilpasningsplaner, og de er kommet godt i gang med den fysiske beskyttelse af borgerne mod oversvømmelser. Men nu ændrer staten ensidigt spillereglerne, og klimatilpasningen sættes i stå. 

Ubegrundet mistillid går ud over klimainvesteringer
Det er ikke let at få øje på logikken, og der er ikke meget forklarende hjælp at hente fra staten.

Det har længe været indskrevet i bekendtgørelser, at vandselskabernes egenfinansiering af klimaløsningerne fra 1. januar 2016 skulle falde fra 100 procent til en medfinansiering på 75 procent. Det betyder, at udførelse af de smarte klimaløsninger kræver, at kommunerne nu skal hive 25 procent af den samlede finansiering op af kommunekassen, hvis de skal realiseres.

Ordningen blev angiveligt indført, fordi staten var bekymret for, at kommunerne ville udnytte denne mulighed til at ”maskere” andre anlægsinvesteringer som klimaløsninger. 

Effekten af denne ubegrundede mistillid bliver nu et stop for de smarte og billige klimainvesteringer, der typisk integrerer vandopsamling og vandafledning i overfladen i form af fx vejeanlæg og grønne rekreative anlæg.

Nogen må snart komme til fornuft, så vi kan fortsætte succesen og sikre os mod monsterregn og oversvømmelser på den mest effektive og smarte måde.

Jørn Pedersen (V)
Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg

Kommunerne er i forvejen hårdt pressede på sine anlægsrammer og vil sjældent have plads på sine anlægsbudgetter til disse store investeringer, når skoler, børnehaver og plejecentre står i kø for at komme til. 

100 procent-ordningen er en stor succes
KL har gentagne gange efterlyst den aftalte evaluering af, hvordan 100 procent-ordningen har fungeret.  Vi og vandselskabernes forening, DANVA, har endda tilbudt at medvirke med den indsigt og faglighed, som vi hver især besidder, men der er ikke hul igennem. 

Staten sidder efter det oplyste og nørkler med den selv, og vi venter stadig på resultatet. Imens går de smarte klimainvesteringer helt i stå i en tid, hvor ingen betvivler, at det haster mere end meget at få dem i gang.

Jeg kan dog på trods af den manglende evaluering godt afsløre, at 100 procent-ordningen er blevet en stor succes.

Ifølge en opgørelse, som Altinget har bragt, blev der i 2015 søgt om godkendelse af 220 projekter, og samlet er der søgt om mere end 300 projekter i perioden, hvor ordningen har været åben. Med en gennemsnitspris på 8 millioner kroner er der samlet søgt klimaprojektinvesteringer for cirka 2,5 milliarder kroner.

Projekterne bliver kontrolleret af Forsyningssekretariatet, der sikrer, at projekterne er relevante og billigere end tilsvarende traditionelle alternativer i form af nedgravede løsninger med store rør og bassiner.   

Det ser sort og vådt ud
Klimaprojekterne gavner borgerne i de oversvømmelsestruede områder, og de er med hjælp fra kommunernes klimatilpasningsplaner prioriteret til de områder, som er mest udsatte. 

Samtidig sikrer betalingen via vandtaksterne, at det er de lokale kunder, der i fælleskab betaler for klimasikringen i deres eget område. Jeg tror ikke, der er mange borgere, der synes, at det er uretfærdigt, og det er jo til ren glæde, når klimainvesteringerne samtidig bidrager til at højne den rekreative værdi i lokalområdet.

Det ser med andre ord mere sort og vådt ud end grønt og tørt for de borgere, som bor i oversvømmelsestruede områder. 

Nogen må snart komme til fornuft, så vi kan fortsætte succesen og sikre os mod monsterregn og oversvømmelser på den mest effektive og smarte måde.