Cepos: Kommunal ineffektivitet

25. december sidste år offentliggjorde det offentlige sektorforskningsinstitut, KORA, i Politiken en analyse af økonomien for kommunerne i ordningen med frit valg af hjemmehjælp. Hovedkonklusionen lyder: ”Jo flere ældre, der vælger en privat leverandør til praktisk hjælp, jo dyrere bliver det for kommunen selv at levere denne ydelse.”

KORA’s budskab bliver følgelig: ”Det frie valg har været en politisk målsætning i sig selv. Opgjort i antallet af ældre, som vælger en privat leverandør til praktisk hjemmehjælp, er den målsætning indfriet. Den nye undersøgelse viser samtidig, at det frie valg ikke har været gratis. Hvorvidt politikerne i fremtiden vil udvide det frie valg til flere velfærdsområder, er i sagens natur en politisk afvejning, hvor den økonomiske omkostning kan indgå som et af flere parametre.”

Kommunal ineffektivitet
KORA’s analyse er af en hel række grunde uacceptabel. Den viser overhovedet ikke, at det bliver dyrere for kommunerne, når borgerne foretrækker andre løsninger.

Hvad KORA’s tal viser, er, at kommunerne stort set er upåvirkede af, om borgerne anvender deres tilbud eller ej. Når borgerne falder fra de kommunale løsninger, bliver kommunerne ved med at køre med et næsten lige så stort produktionsapparat. Det er et ekstremt stærkt udtryk for kommunal ineffektivitet.

KORA’s analyse er af en hel række grunde uacceptabel. Den viser overhovedet ikke, at det bliver dyrere for kommunerne, når borgerne foretrækker andre løsninger.

Henrik Christoffersen
Forskningschef, Cepos

Ingen privat virksomhed ville blive ved med at bruge lige så mange penge på produktionsomkostninger, når kunderne holder op med at efterspørge virksomhedens produkter. Men kommunerne finder sig ikke i, at borgerne kan få et bedre tilbud hos anden leverandør. Så hvad KORA har påvist er, at kommunernes udgifter forbliver næsten upåvirkede af frafaldet af brugere. KORA’s tal siger noget om afholdte udgifter, men ikke om hvad omkostningerne ved fortsat effektiv produktion i kommunerne er.

Skidt for skatteyderne
Indirekte fortæller KORA’s tal dog lidt om, hvad det koster at producere effektivt. De private leverandører får adgang til markedet, når de opfylder visse krav til godkendelse. Herefter honoreres de private leverandører med samme beløb, som det koster kommunen at producere ydelsen.

Ingen privat virksomhed ville blive ved med at bruge lige så mange penge på produktionsomkostninger, når kunderne holder op med at efterspørge virksomhedens produkter. 

Henrik Christoffersen
Forskningschef, Cepos

Når en kommunes udgifter derfor går i vejret, så øges betalingen til de private leverandører, som borgerne vælger, i samme takt. Men de private leverandører har jo oprindeligt indvilget i at påtage sig opgaven for et lavere beløb. De pågældende kommuner presser så efterfølgende de private leverandører til at modtage en højere betaling, end hvad de var villige til at levere til.

Det er rendyrket ineffektivitet, og det er en absurditet. Fritvalgsordningen er i det hele taget udformet, så det er gjort umuligt at få afsløret, når kommuner har højere produktionsomkostninger end de private virksomheder. Godt for kommunerne at leve med sådan en udformning, men skidt for skatteyderne.

KORA peger på, at udgiftsøgningen i kommunerne, når borgerne vælger private løsninger, kan hænge sammen med tab af stordriftsfordele. Det er også et nonsens-argument. KORA viser nemlig også, at kommunerne gennemgående er den største leverandør med over halvdelen af markedet i deres kommune, så kommunen burde være bedre til at opnå stordriftsfordele end private leverandører, medmindre de private leverandører giver sig til at operere i flere kommuner.

Ren ideologi
Er det tilfældet, og er det ikke lønsomt at producere hjemmehjælpsydelser i en skala, som er begrænset af kommunegrænserne, så skal kommunerne slet ikke gå ind i denne opgave, som da er fejlplaceret på kommunalt niveau. 

KORA slår i deres analyse fast, at ”Det frie valg har været en politisk målsætning i sig selv.” Det er altså ren ideologi, vi taler om.

Det er ufatteligt, at økonomer kan fremkomme med sådan et udsagn. KORA siger i virkeligheden, at kvalitet ikke har nogen økonomisk værdi, eller at det er lige meget, hvad gamle mennesker bliver udsat for. Nu skal man jo vare sig for motivtolkning, men man kunne få den tanke, at det er det kommunale sektorinstitut, som drives af ren ideologi. 

Ugler i mosen
Jeg har selv siddet i en lederstilling i det kommunale sektorforskningsinstitut. Jeg afleverede min opsigelse den dag for otte år siden, hvor jeg fra chefside modtog en skriftlig tjenstlig ordre med følgende ordlyd: ”Vi tror gerne, at der ikke er ”ugler i mosen” nu. Men samtidig forudser vi, at projektet sagtens kan komme til at producere umiddelbare ”uskyldige resultater”, som vil skabe irritation i KL, eller det der kan være værre. Derfor forestiller vi os, at du …”.

Efter jeg forlod instituttet, er det blevet omordnet, så bestyrelsen ikke længere stort set udelukkende består af personer fra de kommunale interesseorganisationer og fra de relevante ministerier.

KORA er dog nu stærkt beroende på, at instituttet kan tiltrække ordrer fra ministerier, interesseorganisationer og kommuner. Eksemplet med frit valg peger ikke i retning af, at KORA nu er kommet til at holde sig til at producere uhildede analyser.

---
Henrik Christoffersen er forskningschef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Han forsker bl.a. i den offentlige sektors økonomi og det kommunale område. Han har tidligere været forskningsleder hos AKF samt vicekontorchef hos KL og har siden 1976 været ekstern lektor i offentlig udgiftspolitik og boligøkonomi på Københavns Universitet. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.