KORA: Aftale med god finansiering og ambitiøst moderniseringsprogram

Af Niels Jørgen Mau Pedersen
Projektchef, KORA

Økonomiaftalen mellem regeringen og KL blev afsluttet hurtigt i år, og lidt usædvanligt blev det KL, der først fik en aftale. Det plejer at være Danske Regioner, der er hurtigst.

Uanset det hurtige resultat er aftaleteksten lang og udførlig. Den umiddelbare interesse knytter sig nok mest til afsnittet om kommunernes 2018-økonomi, men de mere fagligt betonede afsnit om de enkelte udgiftsområder fylder meget i år.

2018-økonomien karakteriseres ved en lille realvækst for både serviceudgifter og anlæg på 0,3 milliarder kroner. Det ekstra reale råderum til service kan dog opgøres til hele 1,3 milliarder kroner, hvis de anviste effektiviseringsmuligheder på 1 milliard kroner realiseres som angivet senere i indlægget her.

Rigelig finansiering
Aftalen er karakteriseret ved forholdsvis rigelig finansiering – set i forhold til de udgifter, der kan afholdes inden for rammerne. Det følger især af, at det ekstraordinære finansieringstilskud er videreført uændret endda uden bemærkninger om fremtidig udfasning eller reduktion. Den eneste indikation af, at tilskuddet ikke skal gentages i en ubegrænset fremtid er betegnelsen ”ekstraordinær”, hvilket tilskuddet dog har heddet siden det blev indført i 2013.

Der ser i det hele taget ud til at være en god del inerti i økonomiforudsætningerne, når de betragtes over en årrække. Blandt andet springer det i øjnene, at ikke blot finansieringstilskuddet, men også lånemuligheder til ”styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner” optræder igen i år, selvom kun meget få kommuner i landet i øjeblikket har en lav likviditet.

Aftalen er karakteriseret ved forholdsvis rigelig finansiering – set i forhold til de udgifter, der kan afholdes inden for rammerne

Niels Jørgen Mau Pedersen
Projektchef, KORA

En aftale med forholdsvis mange penge kan give forhåbninger om, at kommunernes realiserede serviceudgifter kommer tættere på de budgetlagte, det vil sige uden de store mindreforbrug, som er set i tidligere år, senest for 2016.

Til gengæld øges nok risikoen for, at anlægsrammen overskrides. Anlægsudgifterne er således ikke som serviceudgifterne underlagt sanktioner i regnskabssituationen. Her skriver parterne dog i aftalen, at det er en central forudsætning, at anlægsrammen i 2018 overholdes ”i både budgetterne og regnskaberne”. Det sidste kan være en ganske udfordrende opgave.

Motivation for skattelettelser
På skattesiden er systemet med en pulje til skattenedsættelser videreført, men forøget fra en skattenedsættelses-ramme på 200 millioner kroner til nu 450 millioner kroner.

Det kan synes paradoksalt, at det skulle være nødvendigt med tilskud i flere faser – først finansieringstilskud og siden skattepulje – for at motivere kommuner med en god økonomi til skattereduktioner i et valgår, men det kan være i erkendelse af, at der også her er en slags inerti på spil – en underliggende tendens i kommunerne til tilbageholdenhed med hensyn til at røre ved skatten.

I øvrigt tilskynder aftalen også til at reducere byggesagsgebyrer, hvilket kan ses som et forsøg på noget, der ligner (små) skattelettelser for erhvervslivet. På udgiftsområderne er der også mange interessante elementer. Sammenhængstankegangen er fremtrædende i teksten. Betoningen af opgaveløsning på tværs af myndigheder skal sikkert både udlægges som på tværs af såvel faglige som geografiske myndighedsgrænser.

Endelig gives der i aftalen en konsekvent opregning af muligheder for at frigøre en milliard kroner ved modernisering og effektivisering. Der er givet en detaljeret specifikation heraf, hvor blandt andet forenkling af beskæftigelseslovgivningen spiller en betydelig rolle. I forenklingerne indgår også afskaffelse af halvårsregnskaberne, som blev indført i kølvandet på den såkaldte kvalitetsreform, men som øjensynligt ikke skønnes nødvendige eller hensigtsmæssige mere.

Det kan måske ses i lyset af succesen med styringen via de sanktionerede rammer, men nok ikke mindst på grund af manglende anvendelse i kommunerne (Jævnfør KORAs rapport om Kommunernes økonomistyring 2016).