Heunicke: Kommunerne fik afværget regeringens minusvækst

Ifølge hovedorganisationen FTF mangler kommunerne fortsat næsten en milliard kroner for at kunne sikre det samme niveau af velfærd i fremtiden

Magnus Heunicke (S)
Kommunalordfører, Socialdemokratiet

Af Magnus Heunicke,
kommunalordfører for Socialdemokratiet.

Regeringens oplæg til en ny kommuneaftale bød på både minusvækst i velfærden, fordobling af prisen for at bygge almene boliger og en centralisering af kommunale opgaver. Så galt gik det heldigvis ikke. KL fik afværget de værste konsekvenser af regeringens politik. 

Når man ser på udgangspunktet for forhandlingerne, er det lykkedes KL at få fjernet de værste tidsler i regeringens oplæg. Det har med garanti ikke været let, når man tænker på, at KL har siddet over for en regering, som slet ikke ønskede at prioritere velfærden, og som lige har fremlagt en 2025-plan, der reelt lægger op til velfærdsforringelser de næste otte år.

Med aftalen blev minusvækst erstattet af lavvækst i kommunerne. Konkret får kommunerne lov til at beholde midlerne fra effektiviseringsprogrammet i 2018. Det er kun rimeligt, at kommunerne selv får de penge, som de sparer ved at arbejde klogere, i stedet for at pengene skal afleveres til staten. 

Velfærd over skattelettelser
Selvom der lægges op til en lille vækst i kommunerne næste år, så imødekommer aftalen ikke den demografiske udvikling, hvor vi de kommende år kan se frem til flere ældre og børn. Ifølge hovedorganisationen FTF mangler kommunerne fortsat næsten en milliard kroner for at kunne sikre det samme niveau af velfærd i fremtiden.

Det er årsagen til, at vi fra Socialdemokratiets side har prioriteret, at vi kan sikre en realvækst i de offentlige udgifter på 0,6 procent, så vi kan følge med befolkningsudviklingen. Risikoen er ellers, at der kommer nedskæringer på plejen af vores ældre, en folkeskole med dårligere undervisning eller færre pædagoger i børnehaven. 

Af samme grund er det derfor også svært at se behovet for, at regeringen netop nu, hvor vi atter har råd til at prioritere velfærden, afsætter 450 millioner kroner til at sænke kommuneskatten med. Hvorfor ikke prioritere de 450 millioner i bedre velfærd? Hvordan skal skattelettelser give en stærk folkeskole, en bedre ældrepleje eller flere pædagoger i børnehaven? Det kræver i stedet, at vi investerer i vores fælles velfærd. 

Staten bør kompensere kommunerne
Endelig savner jeg også, at regeringen får adresseret det problem, at kommunerne endnu ikke er blevet kompenseret for det tab, de har lidt som følge af centraliseringen af SKAT og et kollapset IT-system. Vi mener, at staten bør kompensere kommunerne for tabet. Det er ikke kommunernes skyld, at SKAT ikke har haft været styr på skatteinddrivelsen. Der bør derfor findes en løsning hurtigst muligt. Ellers vil pengene mangle i kommunekasserne.

Udgangspunktet for forhandlingerne var svært. Det glæder mig derfor trods alt, at det lykkedes KL at få smidt noget sund fornuft ind i forhandlingerne, så regeringens krav om minusvækst i velfærden blev afværget.