EL: Alle har ret til kulturelle oplevelser

Af Jørgen Arbo-Bæhr
Kulturordfører, Enhedslisten

Kunst kan godt være værdifuld, selv om den ikke kan sælges dyrt eller til mange. Også derfor er den offentlige støtte afgørende.

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Kulturordfører

Alle mennesker skal have adgang til at nyde og deltage i mange forskellige slags kulturelle aktiviteter af høj kvalitet, og kunstnerne skal have ordentlige levevilkår.

Enhedslisten støtter fællesskab, humanisme og menneskets muligheder for selv at gøre noget og påvirke sine omgivelser. Vi bekæmper fremmedgørelse og menneskelig isolation.

En særlig indsats er nødvendig for at sikre tilgængelig kultur, kulturdeltagelse og ytringsfrihed for mindrebemidlede, blinde, døve og andre handicappede, der står uden for etablerede kredse.

Kulturen har en vigtig rolle for den enkeltes og fællesskabets/samfundets udvikling og som det område, hvor provokationen blomstrer, hvor der stilles ubehagelige spørgsmål, og hvor vi udfordres på vante forestillinger og fordomme og søger styrke til forandringer.

Men dette aspekt ved kulturen kan den kommercielle kultur ikke sikre. Derfor er offentlig støtte nødvendig. Enhedslisten støtter kooperativer, kunstnerejede og egentlige samfundsejede selskaber som med- og modspil til de private virksomheder, der producerer kultur: filmselskaber, bogforlag og -klubber, musikselskaber, tv-streaming-selskaber og museer.

Danmark er blevet et multikulturelt samfund, hvor åbenhed, samarbejde, menneskerettigheder og demokrati er vigtige begreber for en mangfoldig og integreret udvikling. Det er derfor vigtigt, at inddragelse og tilgængelighed øges på arbejdspladser, i boligområder og i kulturområdet. Det er vigtigt, at der er løbende dialog mellem de forskellige grupper, og at rammerne for aktiviteter og møder øges.

Danmark må fremme mellemfolkelig kommunikation og forståelse via kulturmøder, film, litteratur, udstillinger etc. fra hele verden, sprogkurser etc. og udvekslingsprogrammer, der ikke kun tilgodeser eliten. Dette er en forudsætning for social forandring, kulturudvikling og dynamisk fred i verden.

Folkelig aktivitet
Samtidig med den professionelle kunst bør der eksistere mangfoldige udtryk baseret på menneskenes egen aktivitet. Alle skal have mange forskellige muligheder for at indgå i kulturelle aktiviteter. Foreningslivet og idrætten er en væsentlig del af det danske kulturliv. Derfor skal der sikres gode vilkår for dette.

Amatørteater, børnekultur, kunsthåndværk, grafik og musiksteder m.v. skal være tilbud, der uafhængigt af kommercielle interesser og brugerbetaling er til stede i lokalområdet. I flere byer er der en underskov af folkelig aktivitet. Det kan være med udgangspunkt i foreninger, grupper, arbejdsløshedsprojekter, et socialt netværk, fagforeninger, ungdomsklubber, idrætsklubber eller initiativer, der inddrager multikulturelle elementer. Disse miljøer skal støttes.

Medborgerhuse (beboerhuse og forsamlingshuse) i lokalområdet er – ved siden af folkeskolen – vigtige lokale kulturcentre. Beboerstyrede kulturhuse med værksteder og øvelokaler med mulighed for kulturel udfoldelse og oplevelse er en vigtig del af det lokale kulturmøde. Der skal blandt andet satses på tilbud, der retter sig mod børn og unge.

Private fonde støtter kulturen med store penge, som de har grundet firmaskattefradrag på 125 procent og lav skat. Fondene skal beskattes mere, og beskatningen skal gå til brugerstyrede fællesråd, som kan sikre armslængdeprincipperne ved fordelingen af midlerne (ungeråd, musikråd, integrationsråd, kulturråd etc.).

Folkeoplysning
Folkeoplysningen er en af hjørnestenene i kulturpolitikken. Højskoler, oplysningsforbund, foreninger, biblioteker og museer spiller en vigtig rolle i dansk kulturliv. De er vigtige for såvel den enkeltes som forskellige gruppers personlige udvikling og fri udfoldelse – og dermed for en demokratisk udvikling. Enhedslisten vil derfor arbejde for at lette adgangen til deltagelse i folkeoplysende aktiviteter – praktisk og økonomisk.

Folkebibliotekerne skal tilbage til nærområderne for at styrke hele befolkningens lige, frie og gratis adgang til uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet. Udvidede digitale tilbud bør være en central forpligtelse for nutidens biblioteker og bør findes i alle kommuner og filialer. Betjeningsløse biblioteker er ikke fremtidens bibliotek, da et veluddannet personale er centralt for opretholdelsen af den gode formidling af viden og kultur. For at styrke det lokale sammenhold bør folkebibliotekerne have mulighed for andre lokale aktiviteter såsom byttecenter og samspil med medborgerhuse.

Museerne spiller en central rolle både for formidling og forskning.

De elektroniske medier
Den teknologiske udvikling har givet de elektroniske massemedier en fremtrædende rolle i kulturlivet. Det er ikke kun et spørgsmål om radio og tv, men hele it-udviklingen er afgørende for vores kulturelle udvikling. Den teknologiske udvikling giver mulighed for et højere informationsniveau, viden og global formidling, men den kan også føre til isolation og fremmedgørelse. Udviklingen afgøres af det offentlige modspil, der kan skabes mod kommercialiseringen og de store mediemonopoler.

Samfundet skal finansiere kvalitetsbaserede public-servicekanaler og således sikre en effektiv tv- og radiomodvægt til markedskræfterne.

De offentligt ejede medier skal:

– Finansieres over skatterne – den asociale licens skal afskaffes

– Være alsidige med såvel brede som smalle tilbud

– Sikre grundige og alsidige informationer fra hele verden

– Bidrage til et folkeligt og demokratisk engagement

– Understøtte dansk kunst, kultur og sprog

– Give etniske minoriteter mulighed for at få tilfredsstillet deres kulturelle behov og indgå i en gensidig berigelse og inspiration mellem de forskellige kulturer

– Sikre de lokale og regionale ikke-kommercielle tv- og radiostationer.

Kunsten og kunstnerne
Kunst kan godt være værdifuld, selv om den ikke kan sælges dyrt eller til mange. Også derfor er den offentlige støtte afgørende. Kunstnere skifter ofte mellem en status som selvstændig producent og en status som lønarbejder. Systemet med arbejdsløshedsforsikring fungerer dårligt i forhold til denne særlige økonomiske situation for kunstnere.

I praksis bliver det tit svært at klare sig økonomisk. Derfor skal der være økonomiske støtteordninger for kunstnere i perioder, hvor de ikke producerer særligt meget, har få og løse ansættelsesforhold, eller har svært ved at afsætte det, de producerer, samt gode forhold for produktion og salg af kunsternes produkter.

Det er vigtigt at nedbryde de barrierer, der kan være mellem kunstnere og befolkning i formidling af kunsten. Det kan blandt andet ske ved at pålægge bygherrer at afsætte et beløb til såvel den arkitektoniske kvalitet som til udsmykning.