EL: Et privatiseret DR kan ikke levere public service

Af Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Kulturordfører

Et privatiseret DR betyder, at det kun bliver forsidebaskere, som bliver vist, og vi ved, at det bliver plastret til med reklamer. 

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Kulturordfører

En masse mennesker ved godt, at DR nu har fejret sin 90 års fødselsdag.

Samtidigt handler det jo om den største institution her i Danmark, som tager sig af det, som vi kalder ”public service”.

Danmarks Radio bliver finansieret af licens, og deres budget handler om 3,6 milliarder kroner. Det, vi kalder for medielicens, hvor alle folk, som har et fjernsyn, en PC, en iPad eller en smartphone betaler det samme beløb.

Det er asocialt, at f.eks. arbejdsløse eller pensionister betaler lige så meget som direktørerne. Jeg er derfor modstander af licensfinansiering. I stedet bør vi finansiere DR gennem skatten.

DR skal fortsat være offentlig
Men i modsætning til nogle af de borgerlige, som går ind for at privatisere DR, så mener jeg, det skal være en offentlig institution.

Sagen er jo, at hvis det bliver privatiseret, kan vi ikke holde fast i, at DR skal lave public service til alle lyttere og seere. Et privatiseret DR betyder, at det kun bliver forsidebaskere, som bliver vist, og vi ved, at det bliver plastret til med reklamer. Det bliver møgirriterende for os, som skal se en film eller andet, som bliver afbrudt af en reklamepause hvert 20. minut.

Så længe vi har en licens, så er det fuldstændigt mærkværdigt, at regeringen sammen med de borgerlige har afskaffet erhvervslicens, så alle virksomheder ikke skal betale, selv om de har et fjernsyn eller PC'er.

Det koster DR næsten 80 millioner kroner hvert år. Det er en del af deres såkaldte ”vækstaftale”, men Finansministeriet har svaret på et spørgsmål fra mig, at der ikke bliver flere arbejdspladser, fordi det er et meget lille beløb for denne enkelte virksomhed (ca. 560 kr. om året).

Ikke desto mindre betyder det, at DR bliver nødt til at lave besparelser på deres budget fra og med 2015. Det har jo blandt andet betydet, at DR's ledelse har skåret UnderholdningsOrkestret væk. Det har været en katastrofe for både den rytmiske såvel som den klassiske musik.

Det betyder, at både regeringen såvel som de borgerlige partier er skurkene, når UnderholdningsOrkestret blev lukket fra 1. januar i år.

Nyheder vigtige for demokratiet
Der er mange mennesker, som synes, at DR bruger for mange penge. Jeg er uenig med dem. Jeg er også uenig med chefredaktøren på Ekstrabladet, Poul Madsen, som siger, at DR ikke skulle lave nyheder.

Han påstår, at aviserne jo i forvejen kommer med nyheder, og selvfølgeligt kæmper han for sin avis' liv. Men vi skal huske på, at stort set alle lytter eller ser på nyheder i DR – langt flere end dem, der læser Ekstrabladet. Desuden er der langt flere ressourcer til at researche nyhederne i DR. Det er meget vigtigt for den demokratiske proces.

Desuden får vi egenproducerede programmer gennem DR, ikke mindst tv-dramaerne. Disse dramaer er med til at brande danske film internationalt, så man får en del af pengene igen.

Public service til alle
Hvis vi tænker på den del af public service, som består i kultur, musik, teater osv., så er DR for eksempel en stor del af musikbranchen. Ud over, at de har en opgave med at fremvise dansk musik, primært i radioen, så har de gjort en del for, at børn fra hele landet kan komme ind og synge og spille i DR's koncerthus.

Desuden mener jeg, det er vigtigt, at DR's public service både handler om ting til det brede publikum som til et mindre publikum. I modsætning til når de borgerlige siger, at DR kun skal lave noget, som ellers kan ses eller høres på de kommercielle kanaler.

Hvis jeg skal komme med noget negativt om DR, så handler det om, at de er for lukkede. Både når det handler om deres økonomi, og om de skal servicere andre kulturinstitutioner, som f.eks. museer.

Så jeg vil godt slås for mere åbenhed i vores samarbejde med DR.