Kulturfolk har ikke råd til at deltage i årsmøde
ÅRSMØDE: Små teatre og musikinstitutioner har ikke råd til at deltage, når Kulturstyrelsen indkalder til årsmøde i Nyborg for at drøfte den stigende konkurrence om kulturbrugernes tid og penge.
Erik Bjørn Møller
JournalistVi forstår udmærket, at det her kan være en økonomisk udfordring for nogen, og vi gør vores yderste for at tilbyde deltagelse i årsmødet så billigt som overhovedet muligt.
Anette Østerby
Kontorchef i Kulturstyrelsen
Programmet er spændende, og temaet aktuelt, for hvordan skal landets vidt forskellige udbydere af kultur forholde sig til den støt stigende konkurrence om brugernes tid, penge og opmærksomhed, samtidig med at bevidste brugere søger nuancerede oplevelser gennem ”interaktion og sanselig stimulering” – og hvordan forholder man sig i øvrigt til, at andre borgere fuldstændig fravælger kunst og kultur?
Det bliver en del af dagsordenen og diskussionen, når Kulturstyrelsen den 8.-9. oktober indbyder kulturinstitutioner og samarbejdspartnere til årsmøde i Nyborg. Men ikke alle har mulighed for at deltage i den relevante diskussion.
Også for en del af kulturinstitutionerne bliver der tale om et fravalg, og derfor må Kulturstyrelsen indtil videre spejde langt efter tilmeldinger fra nogle af kulturinstitutionerne, der ellers gerne ville deltage.