Om  
Klaus Knudsen Pedersen
Lone Sunesen

TV/Midt-Vest udnævner sin første politiske redaktør

TV 2's regionale station i Holstebro ansætter sin første politiske redaktør i form af stationens mangeårige medarbejder Klaus Knudsen Pedersen.

Redaktionen

TV/Midt-Vest får for første gang i sin mere end 30 årige historie sin egen politiske redaktør. Det oplyser tv-stationen i en pressemeddelelse. 

Klaus Knudsen Pedersen, der har været 25 år på den regionale tv-station og er vært på det politiske magasin ”Krydsfelt”, skal være politisk redaktør og vært for et nyt koncept om regional politik. Han skal samtidig stå for at udvikle nye politiske koncepter til tv, streaming og TV/Midt-Vests digitale platforme.

Desuden skal han som politisk redaktør løbende levere indhold i form af analyser og kommentarer til ”den løbende politiske udvikling,” oplyser den regionale TV-station i det midt- og vestjyske.

”TV/Midt-Vest ser det som en både hjerte- og kerneopgave, at vi som public service-medie sikrer midt- og vestjyderne den bedst mulige dækning af det politiske landskab i Midt- og Vestjylland,” forklarer stationens direktør, Lone Sunesen.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Knudsen Pedersen

Politisk redaktør, TV/Midt-Vest i Holstebro

Lone Sunesen

Direktør, TV MIDT/VEST
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1998)

0:000:00