Dødsfald: Fhv. tysk præsident Roman Herzog (82)

Tidligere tysk præsident Roman Herzog er død i en alder af 82 år efter lang tids sygdom.

Tysklands tidligere præsident Roman Herzog er død i en alder af 82 år.

Den jurauddannede Roman Herzog var den syvende forbundspræsident i Tyskland i perioden 1994 til 1999. Han var præsident i årene efter, at Vesttyskland og Østtyskland forenedes til ét samlet Tyskland. Det var år præget af økonomisk stilstand og stor arbejdsløshed, hvor Herzog særlig blev kendt for at gøre sin præsidentrolle politisk og ikke blot ceremoniel. Han advarede bl.a. mod reformtræthed i datidens Tyskland.

Roman Herzog afløste i 1994 Richard von Weizsäcker som præsident i Tyskland. Herzog var forinden som politiker medlem af partiet Den Kristelige Demokratiske Union (CDU). Han var bl.a. minister i delstaten Baden-Württemberg, og i årene 1983 til 1994 dommer ved den føderale forfatningsdomstol i Karlsruhe. Her var han fra 1987 til 1994 præsident for domstolen.

tolboell@altinget.dk

Tilbage til navnenyt »

Prøv sundhed gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement