Lulle Zahle, Lejre forlader Alternativet

Byrådsmedlem i Lejre Kommune Lulle Zahle kommer ikke til at repræsentere Alternativet, men forsætter som løsgænger.

Mikkel Bødker Olesen

Lulle Zahle kommer alligevel ikke til at repræsentere Alternativet i Lejre Kommune, men forsætter som løsgænger, skriver Lejre Lokalavis.

Lulle Zahle forlod i sommeren 2016 SF og meldte sig ind i Alternativet, men grundet partiets karantæneregel, hvor politikere fra andre partier skal vente seks måneder, før de kan repræsentere Alternativet, har hun været løsgænger de sidste seks måneder. 

Karantæneperioden er nu slut, men Lulle Zahle kommer ikke til at repræsentere Alternativet, og det skyldes, at hun og Alternativet ikke er enige om, hvad Alternativet skal arbejde for i fremtiden. Blandt andet var Lulle Zahle og resten af partiafdelingen i Alternativet ikke enige om, hvilken borgmester der skulle peges på. 

"Jeg er nok lidt mere rød end de andre i bestyrelsen, der er mere blå," siger Lulle Zahle til Lejre Lokalavis.

Lulle Zahle er dog forsat medlem af Alternativet. Hun forsætter som løsgænger i kommunalbestyrelsen i Lejre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00