Om  
Erik Kongsvik-Ibsen

Nordisk Film Biografer får ny topchef

Erik Kongsvik-Ibsen forlader sin stilling som direktør for Corporate Strategy & Development i Egmont og bliver nu COO i Nordisk Film Biografer.

1. oktober tiltræder Erik Kongsvik-Ibsen stillingen som COO i Nordisk Film Biografer, der er landets største biografkæde. 

Det oplyser Nordisk Film Biografer i en pressemeddelelse. 

Han kommer fra en stilling som direktør for Corporate Strategy & Development i mediekoncernen Egmont, der ejer Nordisk Film.

"Med sit store strategiske fokus, sin omfattende viden om teknologi og medieforretning samt sit indgående kendskab til Egmont og Nordisk Film er Erik den helt rette til at sikre, at vi er i front, når det gælder om at skabe fremtidens biografoplevelser og nye services til vores mange kunder," siger Asger Flygare Bech-Thomsen, CEO i Nordisk Film Biografer.

Som COO får Erik Kongsvik-Ibsen blandt andet ansvaret for videreudviklingen af medieforretningen i form af biografreklame. Desuden skal han sætte fokus på konceptudvikling og teknologi i biograferne.

Erik Kongsvik-Ibsen er uddannet cand.merc. og har en bachelor i Business Administration fra Pacific Lutheran University i Seattle. Han kom til Egmont i 2014.

0:000:00