Ældre Sagen: For mange ældre presses til rehabilitering

Af Bjarne Hastrup
Adm. direktør i Ældre Sagen

”Det var deres forslag – de skulle komme og hjælpe mig med at gå en tur. I starten gik vi jo ikke ud, der gik vi kun op og ned ad trappen … Men nu får jeg en rollator i morgen, og så sagde hjemmehjælperen: ’Det næste, vi skal, er at gå over i Rema og handle ind’. Så det er jeg meget spændt på, hvordan det går”.

Sådan siger Magda på 76 år, der er i gang med et rehabiliteringsforløb. Magda søgte om hjemmehjælp, fordi hun havde brækket sin skulder og havde problemer med balancen. Hun turde ikke gå i bad og havde svært ved at komme rundt i lejligheden. Kommunen vurderede, at Magda kunne trænes op til at genvinde sine færdigheder gennem et rehabiliteringsforløb. Nu, et stykke inde i træningsforløbet, kan Magda selv tage bad, og hun kan bevæge sig rundt i sin lejlighed. Hun kan dog ikke komme på gaden på egen hånd, og det er det, hun nu – med personalets og en rollators hjælp – skal forsøge at træne sig op til.

Magdas historie stammer fra en ny rapport om ældre borgeres oplevelser af hverdagsrehabilitering, udarbejdet af KORA, for Ældre Sagen. At blive hverdagsrehabiliteret betyder, at du igen kan blive i stand til at klare hverdagens gøremål. Ved årsskiftet kom der nye regler for hjemmehjælp, som betyder, at alle, der søger hjemmehjælp, skal tilbydes et rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes, at du ved at træne kan reducere eller helt fjerne behovet for hjælp. De nye regler gælder også for de ca. 150.000 ’gamle’ hjemmehjælpsmodtagere, som alle skal revurderes inden udgangen af 2016.

Hensyn til den enkeltes ønsker
I Ældre Sagen tror vi på hverdagsrehabilitering, når den giver mening. Vi tror på initiativer, der fokuserer på at bruge og styrke menneskers egne ressourcer, og som vil kunne forbedre mulighederne for et aktivt og uafhængigt liv. Og vi ved fra vores egne undersøgelser, at ældre mennesker næst efter sygdom i den grad frygter at blive afhængige af hjælp fra andre mennesker. Så der er masser af gode grunde til at erstatte passiv hjemmehjælp med aktiv hjælp til selvhjælp, der gør ældre mennesker i stand til at klare sig selv bedre.

Men når det er sagt, stiller de nye regler hjemmehjælpsmodtagere og ansatte over for store udfordringer. Der er en række forudsætninger, der skal være til stede, for at et rehabiliteringsforløb giver resultat. Da loven på hjemmehjælpsområdet blev vedtaget, var politikerne enige om nogle principper for, hvordan et rehabiliteringsforløb skal skrues sammen. Ældre Sagen bidrog til at forbedre disse principper.

For Ældre Sagen er det helt afgørende, at der i det danske velfærdssamfund skal være hjemmehjælp til alle, der har behov for det.

Bjarne Hastrup
Adm. direktør i Ældre Sagen

En helt grundlæggende betingelse er, at ’borgerens egne mål og behov står i centrum’. Der skal tages hensyn til, hvad den enkelte selv ønsker, for at han eller hun bliver motiveret og engageret i sit rehabiliteringsforløb. Det er også vigtigt, at der er tale om ’en helhedsorienteret og tværfaglig indsats’, så der ikke kun fokuseres på det fysiske, men at der også fokuseres på at forbedre ældres sociale og psykiske situation.

Endelig skal det sikres, at der både er ’proportionalitet og realisme i rehabiliteringsforløbet’, forstået sådan, at barren ikke bliver sat for højt. Der må ikke forventes, at det ældre menneske kan klare mere, end han eller hun vitterligt kan. For Ældre Sagen er disse betingelser vigtige. Lovens intentioner om, at flere ældre borgere kan klare sig selv i længere tid, er gode, og de kan blive til virkelighed, hvis kommunerne efterlever disse betingelser og principper.

Succes og godt samarbejde hænger sammen
I Ældre Sagens undersøgelse om borgernes oplevelser med hverdagsrehabilitering viser det sig, at et succesfuldt forløb hænger tæt sammen med et godt og vedvarende samarbejde mellem social- og sundhedspersonalet og ældre borgere. At forholdet mellem den ældre borger og personalet er gensidigt og præget af tillid og respekt er helt centralt for at opnå et meningsfuldt forløb.

Vi vil gerne opfordre til, at social- og sundhedspersonalet viser indlevelse og empati, anerkender hjemmehjælpsmodtagerens aktuelle situation og støtter og opmuntrer undervejs. Disse faktorer skal til, for at borgerne føler sig trygge i forløbet – og ikke føler sig kontrolleret og overvåget eller bliver usikre og mister troen på et godt resultat.

Vi må erkende, at uafhængighed af hjemmehjælp ikke er og aldrig vil blive en mulighed. For Ældre Sagen er det helt afgørende, at der i det danske velfærdssamfund skal være hjemmehjælp til alle, der har behov for det.

Nøglen til god rehabilitering er motivation
I en situation med alvorlig sygdom, er der ikke kræfter til, at man kan træne sig op. Derfor kæmpede Ældre Sagen hårdt for, at der i den nye lov blev mulighed for at afbryde et rehabiliteringsforløb og få hjemmehjælp. Vi er bekymrede for, at demente og ældre med komplicerede lidelser ignoreres. Vi var glade for, at denne mulighed blev skrevet ind i loven. Det er en kunst at sikre, at ingen oplever rehabilitering som pres eller tvang. Desværre oplever nogle hjemmehjælpsmodtagere netop det.

I en helt ny hjemmehjælpsundersøgelse fra Ældre Sagen fortæller 18 procent af hjemmehjælpsmodtagerne, at de følte sig presset til at træne i forbindelse med deres hjemmehjælp. Det er for mange! I samme undersøgelse fortæller hver femte hjemmehjælpsmodtager, at de får mindre hjælp, end de føler, de har behov for. Derfor vil vi i Ældre Sagen fortsat holde skarpt øje med, at alle med behov får den nødvendige hjælp.

For en god ordens skyld skal det også nævnes, at 57 procent af hjemmehjælpsmodtagerne følte, at træningen havde været en god oplevelse. Og at næsten halvdelen følte, at de kan klare det samme som før efter træningen. Nøglen til god rehabilitering er motivation. Kan du se en mening med forløbet, giver det mod, engagement og energi. Derfor er det helt afgørende, at hvert enkelt menneske bliver set, hørt og respekteret.