Debat

Fastlægger økonomiske hensyn serviceniveauet?

PRÆSENTATION: Da den tidligere regering for fire år siden "præciserede", at økonomiske hensyn kunne inddrages i fastsættelsen af borgernes hjælp, lovede de at vurdere effekterne. Magten er skiftet - derfor samler Socialdebatten tråden op. Læs mere og mød panelet.

Foto: Colourbox
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er fire år siden, at SRSF-regeringen – efter selv at have stemt imod i sin oppositionstid – alligevel valgte at præcisere i loven, at økonomiske hensyn skulle inddrages, når kommuner skulle fastsætte hjælpen til en borger.

Siden da er kommunernes økonomi ikke blevet bedre, og fremadrettet ligger et nyt omprioriteringsbidrag, der ifølge kritikere presser kommunerne til at spare yderligere. Og så har den såkaldte Køge-sag vist, at kommuner med henvisning til økonomien kan sænke serviceniveauet for borgere, der allerede er visiteret til en bestemt ydelse.

Socialdebatten vil gerne samle tråden fra dengang op, hvor de røde partier lovede at vurdere effekterne af lovændringen.

Derfor er spørgsmålet: Hvordan har ’præciseringen’ påvirket måden, kommuner fastsætter ydelsesniveauer på? Har den udvandet hjælpen til borgere med særlige behov? Eller har loven været fuldstændigt uundværlig til at sikre økonomien i kommunerne?

Deltagerne er:

Thorkild OlesenThorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
Thorkild Olesen er uddannet cand.mag. i historie og religionsvidenskab. Siden 2009 har han været landsformand for Dansk Blindesamfund, og efter knap tre år som næstformand i Danske Handicaporganisationer blev han udnævnt som formand for organisationen. Han har arbejdet med kommunalreformen som konsulent for Dansk Blindesamfund og DH. Thorkild Olesen skriver, at han arbejder for, at blinde og stærkt svagsynede kan bidrage til og være inkluderet i samfundet. Han har som synshandicappet selv oplevet nødvendigheden af støtte i folkeskolen, ungdomsuddannelse og på videregående uddannelse samt arbejdsmarkedet.

Karina AdsbølKarina Adsbøl (DF), handicapordfører
Karina Adsbøl er uddannet social- og sundhedsassistent og har siden suppleret op med en uddannelse som advokatsekretær. Hun har siddet i Folketinget siden 2011, og er Dansk Folkepartis boligordfører samt handicapordfører. Hun er endvidere formand for tilsynet i henhold til Grundlovens §71.

Jakob SølvhøjJakob Sølvhøj (EL), handicapordfører
Jakob Sølvhøj har i det meste af sit arbejdsliv arbejdet i fagbevægelsen. Han har særligt beskæftiget sig med børnene og pædagogpolitiske områder. Han har været en del af Enhedslisten siden grundlæggelsen og er også medlem af partiets hovedbestyrelse. Han blev valgt ind i Folketinget for partiet i 2015 og er bl.a. partiets børneordfører og handicapordfører.

Kirsten KetscherKirsten Ketscher, professor, Center for Retlige Studier i Velfærd og Marked, Københavns Universitet
Kirsten Ketscher er professor i socialret. Hun blev cand.jur. i 1976 og dr.jur. i 1990. Hun beskæftiger sig bl.a. med social sikring og sociale rettigheder i Danmark og i EU. Udover at undervise i flere fag om området er hun også forfatter, og ved det juridiske fakultet på Oslo Universitet.

Nadia BuchardNadia Buchard, ledende socialrådgiver, Scleroseforeningen
Nadia Buchard har siden 2012 været leder af Scleroseforeningens socialrådgivning. Hun har mange års erfaring med socialrådgivning og borgerkontakt fra den kommunale verden, blandt andet som jobcenterchef i Greve Kommune. Via jobbet som leder for Scleroseforeningens socialrådgivere arbejder hun med at sikre rettighederne for mennesker med sclerose.

Bjarne HastrupBjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen
Bjarne Hastrup er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet. Han var frem til 1984 direktør i erhvervsorganisationen Håndværksrådet, men var som direktør i EGV med til i 1986 at stifte Ældre Sagen, hvor han i alle 27 år har været administrerende direktør. Bjarne Hastrup skriver, at han er meget aktiv i den offentlige debat om social velfærd i Danmark og har skrevet en hel række bøger og artikler om emnet. Han er, sideløbende med sit arbejde i Ældre Sagen, ekstern lektor ved Københavns Universitet og underviser i socialpolitik, ældrepolitik samt den danske velfærdsmodel.

Bettina PostBettina Post, chefkonsulent ved Institut for socialt arbejde, Metropol
Bettina Post er uddannet socialrådgiver i 1988 og har praktiseret faget i bredeste forstand i 17 år, indtil hun i perioden fra 2004-2012 var valgt til frontfigur i Dansk Socialrådgiverforening. Hun lagde i 2013 grunden til headspace, som er en landsdækkende frivilligbaseret anonym rådgivning for unge i alderen 12-25 år. Hun er nu ansat som chefkonsulent på Institut for socialt arbejde, hvor hun har fokus på vidensbaseringen af beskæftigelsesindsatsen over for dem, som ikke er lige klar til arbejdsmarkedet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00