Forsker: Ny vidensbaseret socialpolitik med perspektiv

Af Leif Olsen
Programleder, KORA

Socialministeren har sat sig i spidsen for en mere vidensbaseret socialpolitik og praksis. Der er fokus på at overføre og implementere evidensbaserede metoder i praksis. Men der er også fokus på, at fagfolk og frivillige, der arbejder med de sociale indsatser i praksis, besidder vigtig viden og lokale ressourcer.

Denne nye vision for vidensbaseret socialpolitik er for mig at se en vision om at skabe det, man kan kalde vidensspiraler. Ideen med vidensspiraler er at forbinde de forskellige typer af relevant viden og de forskellige aktører, der spiller en rolle for de sociale indsatser i praksis.

Det er ikke let at skabe sådanne vidensspiraler mellem aktører i forskning og aktører i praksis. Men der er brug for at komme væk fra gentagne pendulbevægelser. Pendulet vil gerne svinge mellem yderpunkter, hvor der enten er ensidigt fokus på kvaliteterne i viden fra praksis eller ensidigt fokus på kvaliteterne i viden fra forskning, særligt kontrollerede forsøg. Det betyder, at de to yderpositioner, som pendulet svinger imellem, har det godt på hver deres tidspunkter, men ikke er i dialog med hinanden.

Jeg ser nybrud og perspektiver i at skabe dialoger og samarbejde mellem de forskellige aktører og herigennem skabe grundlag for vidensspiraler.

Leif Olsen
Programleder, KORA

Perspektivrigt, men også udfordrende
Jeg ser nybrud og perspektiver i at skabe dialoger og samarbejde mellem de forskellige aktører og herigennem skabe grundlag for vidensspiraler. Det kræver på den ene side, at der skabes gensidig anerkendelse af kvaliteterne i de forskellige typer af viden og de aktører, der besidder dem.

På den anden side er det afgørende at erkende positionernes respektive begrænsninger og fastholde konstant kritisk dialog om de forskellige typer af viden og de metoder, de omsættes til. Herigennem bliver det muligt at forstå, at de forskellige vidensformer og aktører har brug for hinanden i kritiske dialoger og praktisk samarbejde.

Det er perspektivrigt, men også udfordrende, og det er derfor vigtigt, at man fra ministeriets side sætter sig i spidsen og indbyder til samarbejde med fagfolk, frivillige, forskere med flere.

Der er heldigvis gode eksempler på, at der kan etableres konstruktive samarbejder om at udvikle metoder, der bygger på både viden fra praksis og viden fra forskning. Det gælder for eksempel i igangværende satspuljeprojekter, hvor kommuner, frivillige organisationer, Socialstyrelsen og KORA samarbejder om at udvikle og dokumentere indsatser, der forsøger at skal skabe rum for, at udsatte borgere bliver aktive deltagere i sociale aktiviteter og fællesskaber.

En ny videnskultur
Der er heldigvis også gode eksempler på, at sociale indsatser og metoder er blevet evalueret og med stor sikkerhed kan siges at have effekt i forhold til givne sociale problemer, hvorefter de er blevet implementeret i praksis.

Ja-hatten må dog ikke skygge for at se de mange udfordringer, der gør det svært at realisere potentialerne i sådanne vidensspiraler, og som derfor skal overvindes. Der er udfordringer på mange niveauer, når viden skal udvikles, evalueres, udforskes, implementeres og anvendes i praksis.

For eksempel kan det være svært at beskrive komplekse sociale problemer og komplekse indsatser og finde frem til de evalueringsformer, der både understøtter indsatserne og forskernes behov for dokumentation.

Derfor er der brug for anerkendelse af, at der er brug for vilje og lyst til at dele viden om både succeser og fejlslagne forsøg med hinanden, ellers går spiralbevægelsen i stå og bliver erstattet af nye pendulbevægelser.

Jeg håber, at ministeren bliver bekræftet i sin optimisme i forhold til, at de mange relevante aktører vil gå sammen om at skabe en videnskultur, der kan skabe grundlag for en langsigtet vidensbaseret socialpolitik og –praksis gennem vidensspiraler.