Forskere: Bandepakken skaber flere kriminelle

Af Tina Wilchen Christensen og Line Lerche Mørck
Hhv. postdoc, Center for Research on Extremism, Oslo Universitet og professor ved DPU, Aarhus Universitet

Regeringen stikker danskerne blår i øjnene, når den seneste bandepakke ’Bander bag tremmer’ lanceres med henvisning til, at ”danskerne skal kunne færdes på gaden uden frygt for at blive fanget i rocker- og bandegruppers skyderier,” som det fremgår af Justitsministeriets hjemmeside.

Bandepakkens 28 initiativer er skabt for, at banderne, som justitsminister Søren Pape (K) udtrykker det: ”Tydeligt mærker, at der er døre, der bliver lukket i, når man vælger at blive rocker eller bandemedlem.”

Argumentationen fra politikere fra hovedsagligt Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative har i årevis været den samme, som den Pape udtrykker, når han siger, at ”vi som civiliserede samfund må sige klart fra” overfor bandernes rå og hensynsløse kriminalitet.

Politikernes overbevisning synes at være, at der bag den enkeltes involvering i rocker- og bandemiljøet ligger en bevidst og reflekteret beslutning om at blive deltagere i rockergrupper og bander.

En beslutning, der er affødt af en vilje til kriminalitet og vold, der ifølge politikernes rationale kan knækkes via hårdere straffe, visitationszoner og færre muligheder under og efter endt afsoning.

Tiltagene imødekommer målet om, at der skal flere rockere og bandemedlemmer bag tremmer. Men det sikrer ikke et mere trygt samfund, tværtimod.

Tina Wilchen Christensen og Line Lerche Mørck
Hhv. postdoc, Center for Research on Extremism, Oslo Universitet og professor ved DPU, Aarhus Universitet

Dette til trods for at både international og vores forskning – bl.a. præsenteret i rapporten ’Bevægelser i og på tværs af ekstreme grupper og bande- og rockermiljøet’ (2017) – viser det modsatte.

Forskningen peger til stadighed på, at veje ind i bander og rockermiljøer hovedsagligt sker som et resultat af disse miljøers tilstedeværelse i en lokal kontekst, der igennem arrangementer, som fester og andre aktiviteter, skaber mulighed for aktiv rekruttering af potentielle deltagere.

Samtidig giver miljøerne mulighed for fællesskab, tilhørsforhold og løfter om status i en tid, hvor konkurrencestaten og vedvarende nedskæring af velfærd har medvirket til at gøre det sværere for den enkelte at skabe sig en anerkendelsesværdig position i samfundet.

Stigmatisering og frustration  
Bandepakken gør det også muligt at skærpe straf allerede ved konfliktoptrapning – men hvad betyder det? Og hvem optrapper konflikten?

Bandepakken lover for eksempel mere brug af visitationszoner og indførelse af ”opholdsforbud i særlige områder.” Begge dele lægger op til flere visitationer i allerede visiterede områder.

Erfaringer fra Paris og andre europæiske storbyer taler deres tydelige sprog om, at flere visitationer af unge skaber yderlige konflikt, fordi bestemte typer udseende unge vedvarende visiteres. Forhold, der skaber frustration, følt stigmatisering og diskrimination, der kan medvirke til at skabe eller øge modstanden mod samfundet og dets institutioner.

Er det virkelig ”befolkningens tryghed”, der sikres, som det fremgår af bandepakkens første side, når regeringen således både øger muligheden for fængsling allerede ved konfliktoptrapning og indfører de hårdere straffe kombineret med, at rocker og bandemedlemmer også fratages mulighed for prøveløsladelse?

Længere fængselsstraffe virker ikke
Tiltagene imødekommer målet om, at der skal flere rockere og bandemedlemmer bag tremmer. Men det sikrer ikke et mere trygt samfund, tværtimod.

Da deltagelse i bande og rockermiljøerne hovedsagligt sker på baggrund af en søgen efter fællesskab, tilhørsforhold og spænding – men også af årsager, som typisk gør sig gældende i netop i fængslerne – behovet for beskyttelse.

Vejene til deltagelse i rocker og bandemiljøerne er mange. Men når den enkelte først er blevet en del af en bande, får banden, som den enkelte engageres i, helt afgørende betydning for ændringen af hans refleksionsgrundlag, syn på verden og voldskapacitet.

Når flere rocker- og bandemedlemmer tilbringer mere tid i fængslerne, har de også længere tid til at deltage i et bandefællesskab, der medfører socialisering ind i en bandekultur og etableringen af en alternativ forståelses- og fortolkningsramme.

Betingelser, der bevirker, at den enkeltes opfattelse af verden med tiden forandres, og at personens loyalitet og identitet knyttes til rockergruppen eller banden. Mens det større samfund og de muligheder for positiv deltagelse, der også findes her, forsvinder i baggrunden.

Regeringens nye bandepakke skaber igennem de 28 initiativer potentielt flere hårdkogte kriminelle – frem for mere tryghed til danskerne.