Hækkerup varsler opgør med metodefrihed
Jeg ser gerne, at vi banker en tyk pæl gennem myten om metodefrihedens evige lyksaligheder. Alle 98 kommuner behøver ikke sidde på hver deres matrikel og bryde hjernerne med at finde på effektive indsatser og samarbejdsformer, hvis andre allerede har knækket koden. Det er hverken fagligt eller økonomisk hensigtsmæssigt.
Karen Hækkerup (S)
Social- og integrationsminister
Altinget | Social og Forebyggelse har sat gang i en såkaldt socialstafet med fokus på alle de gode eksempler på social- og forebyggelsesområdet, der virker og finder sted i kommuner, stat, frivillige organisationer osv.
Det gode eksempel kan spænde mellem alt fra bedre udnyttelse af plejehjælperes tid til kommuner, der hjælper folk tilbage på arbejdsmarkedet efter svære sociale problemer.
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) satte stafetten i gang med et indlæg 16. marts 2012.
Foreløbige modtagere af stafetten:
Herning Kommune
Af Karen Hækkerup
Social- og integrationsminister (S)
På det sociale område har vi en lang tradition for metodefrihed og en gammel rodfæstet filosofi om at "lade de tusind blomster blomstre". Vi har ladet indsatsviften og projektporteføljen knopskyde og håbet på det bedste. Dybest set bruger vi sindssygt mange penge på området ud fra en forventning om, at der nok er nogen, der får det bedre af det. Men vores viden om effekten af de fleste af indsatserne på det sociale område er meget begrænset.
Jeg ser gerne, at vi banker en tyk pæl gennem myten om metodefrihedens evige lyksaligheder. Alle 98 kommuner behøver ikke sidde på hver deres matrikel og bryde hjernerne med at finde på effektive indsatser og samarbejdsformer, hvis andre allerede har knækket koden. Det er hverken fagligt eller økonomisk hensigtsmæssigt. Jeg synes, at vi i stedet skal sætte fokus på det, som, vi ved, virker. Først og fremmest fordi vi skylder vores udsatte borgere, at vi sætter ind med de løsninger, som, vi ved, reelt øger deres livschancer, styrker deres selvrespekt, forbedrer deres indlæring, osv.
Jeg har det som en klar målsætning at sikre, at de gode metoder kommer alle borgere til gavn. Ansvaret for at udbrede de gode metoder skal naturligvis ikke kun placeres hos kommunerne. Fra centralt hold har vi et kæmpe ansvar for at sørge for, at der bliver indsamlet viden om relevante metoder på området, ligesom vi skal have modet til at anvende den viden til at komme med klare anbefalinger til indsatser eller samarbejds- og organiseringsformer, der virker lovende. Og så vil vi selvfølgelig også have en berettiget forventning om, at kommunerne anvender netop disse metoder!
På en række områder findes der allerede metoder, der har vist gode resultater. Og der findes spydspidskommuner, der er gået forrest med at anvende dem. Her vil jeg nævne Herning Kommune, der på mange måder har været frontløber i forhold til at bruge evidensbaserede forældreprogrammer i arbejdet med udsatte børn, unge og familier. Herning er gået offensivt til opgaven med at gøre forældreprogrammernes vidensbaserede sociale praksis til hverdag i kommunen. Samtidig har kommunen regnet på, hvor de kan få den bedste effekt for pengene, og her har de klart vist, at den endelige gevinst ved anvendelsen af de evidensbaserede forældreprogrammer både kommer børnene og kommunekassen til gode. Det er vist det, man på nudansk kalder en win-win-situation.
Social
