Pårørendeforening: Politiske stramninger i retssystemet spænder ben for resocialiseringen

På fem år er en gennemsnitlig varetægtsfængsling i Danmark steget fra 99 dage til 174.

Dennis blev flyttet til et fængsel langt væk fra familiens bopæl på Sjælland. Det gjorde det svært at opretholde den kontakt, der er vigtig for den fængsledes resocialisering efter løsladelsen.

Dennis fik undervejs flere disciplinærstraffe og blev placeret i en såkaldt strafcelle, hvor han var alene i 23 timer i døgnet. Hanna kunne se, hvordan fængselstilværelsen tærede på Dennis.

Fængselstilværelsen tærede på Dennis, der begyndte at udvise tegn på depression og opgivenhed.

Elisabeth Toft Rasmussen
Sekretariatsleder, Savn

Han begyndte at udvise tegn på depression og opgivenhed.

Hun valgte at skåne børnene, der nu kun sjældent kom med på fængselsbesøg.

Alligevel var det med store forventninger, at familien stod klar til at tage imod Dennis, da han skulle løslades. Men han var ikke gearet til at klare overgangen fra fængselsindsat til familiefar. Livet i fængslet stod i skarp kontrast til den nye hverdag med tre små børn.

Selvom Dennis sad i fængsel i adskillige år, så fik han ikke en uddannelse eller faglige kvalifikationer, der kunne hjælpe ham ind på arbejdsmarkedet. Dennis, der blev løsladt med en kæmpegæld til staten, fik afslag på afslag i sin efterfølgende jobjagt.

Dårligt klædt på til livet udenfor fængslet

Håbet om en stabil familiefar blev erstattet af bekymring hos børnene, da de oplevede, hvor skrøbelig Dennis var i hverdagen. Fængselsopholdet havde heller ikke gjort ham fri af sit stofmisbrug, og efter seks måneder i friheden blev han igen varetægtsfængslet.

Selvfølgelig er Dennis ansvarlig for, at han nu sidder i fængsel igen. Men det er også værd at se på, hvordan et presset fængselssystem ikke formåede at klæde Dennis på til at genoptage sit liv med familien og få en tilværelse uden kriminalitet.

Set i et resocialiseringsperspektiv er det afgørende, at der ved løsladelsen er nogen – og noget – at komme ud til. Betydningen af kontakten mellem den indsatte og de pårørende er altafgørende.

Set i et resocialiseringsperspektiv er det afgørende, at der ved løsladelsen er nogen – og noget – at komme ud til.

Elisabeth Toft Rasmussen
Sekretariatsleder, Savn

Kontakten er med til at mindske risikoen for, at den dømte begår ny kriminalitet.

En styrket resocialisering kræver, at man fra politisk side dropper den interne konkurrence på Christiansborg om at være “tough on crime”. I stedet skal der fokuseres på, hvad der fremmer de indsattes muligheder for et liv uden kriminalitet.

Det drejer sig blandt andet om at skabe bedre rammer for kontakten mellem indsat og pårørende på tværs af fængselsmuren. Således at den dømte bliver løsladt med ressourcer og kvalifikationer, der er brugbare i rollen som samfundsborger og forælder.

Mit håb er, at Hanna og børnene kan tage imod Dennis i en bedre forfatning, end da han sidste gang kom ud i af fængslet, når han løslades på ny.

Det har familien fortjent, og det er vi som samfund bedre tjent med.

Dennis og Hanna er opdigtede navne, da vi i Savn ønsker, at de kan forblive anonyme.