Forskere: Det er paradoksalt, at rocker- og bandemedlemmer har dårligst adgang til resocialisering

Men de har ikke pligt til at deltage og kan derfor ikke straffes disciplinært for at værge sig mod at deltage i eksempelvis behandlingsprogrammer og/eller uddannelsesprogrammer.

En undtagelse til hovedreglen om ret til resocialisering gælder indsatte, der er udvist af landet ved dom.

Som præciseret i paragraf 38 i straffuldbyrdelsesloven kan denne gruppe ikke være beskæftiget ved uddannelse, undervisning eller programvirksomhed.

Mindre plads til resocialisering

Over de senere år er balancen mellem sikkerhedshensyn og resocialiseringshensyn tippet i retning af sikkerhedshensyn.

Trods det retlige udgangspunkt om sidestilling er der mindre plads til resocialisering.

Resocialisering er et afgørende hensyn bag straffuldbyrdelsen – et hensyn der gælder for alle indsatte.

Linda Kjær Minke og Peter Vedel Kessing
Hhv. sociolog og professor på Syddansk Universitet og Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder

Det skyldes især to ting.

For det første har regering og Folketing vedtaget lovgivning, der generelt kan underminere muligheden for resocialisering.

Med de nye disciplinærstraffe, der blev indført i 2023, kan den indsatte, der begår disciplinære forseelser, miste retten til udgang og besøg, imens brevveksling og telefoni kan begrænses.

Kontakten til samfundet indskrænkes dermed, som kan have negative konsekvenser for resocialiseringen.

Tilsvarende mistede livstidsdømte i 2022 ved en ændring af straffuldbyrdelsesloven retten til udgang, besøg, telefoni og brevveksling de første 10 år af deres afsoning.

Ligeledes får rocker- og bandedømte nærmest rutinemæssigt afslag på udgang.

Fængslerne er underlagt massivt pres

For det andet har der de seneste 10 år været en udvikling, hvor strafskærpelser samt stadig færre prøveløsladelser har medført, at fængslerne er underlagt et massivt pres.

Ifølge Fængselsforbundet har vi i 2022 det højeste antal indsatte i dette århundrede og uden, at pladsen er fulgt med.

Celler er omlagt til dobbeltbelæg, fængslets besøgsrum og aktivitetsrum er taget i brug som opholdsrum til indsatte.

Dertil er antallet af fængselsbetjente historisk lavt. Ifølge Fængselsforbundet var antallet af fængselsbetjente faldet til 1.877 i 2023 – mod et politisk mål på 2.600 i 2021.

Manglen på personale betyder desuden, at indsatte ufrivilligt låses inde i cellen i flere af døgnets timer.

Det er derfor blevet sværere for personalet at motivere og støtte indsatte til resocialisering og der er større risiko for, at indsatte udsættes for overgreb fra medindsatte og frivilligt vælger at gå i isolation.

Flere gengangere i fængslerne 

De nævnte lovændringer, presset på de fysiske forhold i fængslerne, det lave antal fængselsbetjente samt den udbredte isolation og mere begrænsede kontakt med omverden medfører tvivl om, hvorvidt Kriminalforsorgen kan leve op til pligten om at forbedre indsattes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.  

Eller om forholdene ligefrem forværrer muligheden? Fører et ophold i fængsel til mere kriminalitet?

Recidivprocenten for fængselsdømte har de seneste cirka 10-15 år ligget nogenlunde stabilt på omkring 30 procent. Det vil sige, at godt en tredjedel af alle fængselsdømte kommer i fængsel igen.

Men man kan være bekymret for, at de nævnte forhold i værste fald vil betyde større recidiv i de kommende år.

Styrke udslusning fra fængsler

Derfor er det positivt, at der som en modvægt hertil, i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen for 2022-2025 lægges op til at styrke udslusning fra fængsler via fodlænke og udslusningsfængsler.

For at understøtte en bedre overgang til det omkringliggende samfund og et liv uden kriminalitet efter endt afsoning skal reglerne for udstationering justeres.

Man skal gøre sig fortjent til resocialisering. Det er kun for indsatte, som kan opføre sig ordentligt og ikke skaber problemer.

Linda Kjær Minke og Peter Vedel Kessing
Hhv. sociolog og professor på Syddansk Universitet og Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder

Således at flere indsatte afsoner den sidste del af deres straf i kriminalforsorgens udslusningsfængsler eller med fodlænke. I den forbindelse oprettes der fire nye udslusningsfængsler.

Det vil samtidigt kunne medvirke til at mindske belægget i de lukkede fængsler.

Udslusningsfængslerne er imidlertid kun for indsatte som kan opføre sig ordentligt, og som kriminalforsorgen efter en ”grundig screening vurderer vil overholde retningslinjerne for udstationering.”

Det er udtryk for en mere generel tendens.

Resocialisering er ikke – som forudsat i paragraf 3 i straffuldbyrdelsesloven – for alle. Man skal gøre sig fortjent til resocialisering.

Det er kun for indsatte, som kan opføre sig ordentligt og ikke skaber problemer.

Indsatte, som ikke kan det, og som ikendes disciplinærstraf, eller tilhører en særlig uønsket gruppe som eksempelvis udvisningsdømte, livstidsdømte eller rocker- og bandemedlemmer, efterlades på perronen uden mulighed for resocialisering.