Manu Sareen: Stop klapjagten på muslimer

Af Manu Sareen (R)
Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Tak for mange gode indlæg her på Altinget om udfordringerne med radikaliseringen og kampen mod terrorisme. En debat, jeg i høj grad synes støtter op om regeringens strategi om at gå på to ben - det tidligt forebyggende og det operative.

Men ét indlæg kunne ikke undgå at gøre mig trist. Selvom Peter Skaarup (DF) tydeligvis havde gjort sig umage for at være nuanceret i sin tilgang til radikalisering, sad jeg alligevel tilbage med fornemmelsen af et budskab om, at der bag enhver muslim gemmer sig en potentiel terrorist.

Ikke alene blæser Skaarup islamismen op til at være en ”politisk trend, der går over verden i disse år på samme måde, som det var rasende populært blandt unge danskere at være kommunist i tresserne og begyndelsen af 70’erne”. Et billede, der nærmest giver os indtryk af en fremvoksende folkebevægelse for omstyrtning af samfundet blandt unge muslimer.

Han udpeger også løsningen på radikaliseringsproblemet til at være kulturel isolation i form af en ”begrænsning af indvandringen til vores land fra områder af verden, hvis borgere vi erfaringsmæssigt ved, at det er vanskeligt at integrere i det danske samfund”.

Forenklet billede af radikalisering
Hvad er det i virkeligheden, der ligger bag Skaarups ord? Det er idéen om, at radikalisering er kulturbåren. En indgroet del af den muslimske kultur, der bare venter på at blive vækket til live. Og at vi derfor kan forebygge risikoen for endnu et angreb ved at lukke vores grænser ned for flygtninge og indvandrere fra de ”forkerte” pletter på landkortet.

Selvom Peter Skaarup (DF) tydeligvis havde gjort sig umage for at være nuanceret i sin tilgang til radikalisering, sad jeg alligevel tilbage med fornemmelsen af et budskab om, at der bag enhver muslim gemmer sig en potentiel terrorist.

Manu Sareen (R)
Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Med sin forenklede analyse overser Peter Skaarup en helt afgørende pointe, når det gælder radikalisering og terrorisme. Tiden har vist, at der i ethvert samfund findes fanatikere, der ønsker at gøre deres medmennesker fortræd. Også lyshårede af slagsen fostret at vores egne vestlige samfund, som vi for eksempel så det på Utøya.

En udfordring, når det gælder radikalisering i Danmark og på europæisk plan, er dermed også at forebygge og bekæmpe både venstre- og højreradikale grupperinger. En udfordring, som ikke kan bekæmpes ved at lukke portene, og en udfordring, som regeringen naturligvis har fokus på i sin indsats på området.

Ord skaber virkelighed
Men Skaarups indlæg forenkler ikke kun fjendebilledet. Det er også del af en tone, som er dybt skadelig for vores samfund på længere sigt. En tone, der synes at blive skruet op for i denne tid før valget – og ikke kun fra DF.

For ord skaber virkelighed. Og puster vi problemet med radikalisering op til en generel trend blandt unge muslimer, bidrager vi til yderligere klapjagt på muslimer og til at skabe yderligere splittelse i samfundet. Og så har ekstremisterne vundet.

Den kortsigtede politiske gevinst, der ligger i at gå hårdt mod muslimer, har en alt for høj pris på den lange bane: Vi kommer til at leve i et fællesskab, der ikke er fælles.

Tværtimod bør beskeden til vores muslimske venner og medborgere være denne: Vi ved, at handlinger som dén i februar tager jeres tro som gidsel. Lad os sammen og med respekt for hinanden forebygge indflydelsen fra den forvredne og syge ideologiske propaganda, som foregiver at være religion.

Vi skal gå fremad sammen – ikke hver for sig.