Sareen til Ellemann: Jeg tænkte på dig

OVERDRAGELSE: Der var lutter lovord, da Manu Sareen (R) mandag overdrog Socialministeriet til Karen Ellemann (V), der er ny minister på området.

Karen Ellemann.
Karen Ellemann.Foto: Casper Andersen/Altinget.dk
Lasse Lange

Man skulle næsten tro, at afgående minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen (R), havde stemt på Venstres Karen Ellemann ved det netop overståede folketingsvalg.

Så store var lovordene fra den afgående Sareen til Ellemann, der som ny social- og indenrigsminister overtager det meste af Sareens job.

“Karen, jeg er glad for, at du er her - af hele mit hjerte. Og jeg glæder mig virkeligt, virkeligt til at følge dit arbejde, sagde Manu Sareen.

0:000:00