Stor stigning i kommunale socialrådgivere

KOMMUNER: Frygt for nye børnesager og flere regler har fået kommuner til at ansætte socialrådgivere i stor stil siden kommunalreformen. Men øget bureaukrati sluger en stor del af den sociale gevinst, mener ekspert.

Det er blandt andet frygten for nye børnesager, der får kommunerne til at opruste med nye socialrådgivere, mener eksperter og fagfolk.
Det er blandt andet frygten for nye børnesager, der får kommunerne til at opruste med nye socialrådgivere, mener eksperter og fagfolk.
Kasper Frandsen

Imens antallet af medarbejdere i den offentlige sektor er faldet kraftigt de seneste år, har kommunerne øget antallet af socialrådgivere markant.

Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007, er antallet af socialrådgivere vokset med ca. 25 procent. Det svarer til i alt 2100 ekstra socialrådgivere.

Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som Altinget.dk har indhentet.

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, er "glad for, at der er kommuner, der har opdaget, at det kan betale sig at ansætte flere socialrådgivere."

De ekstra socialrådgivere fylder delvist bare et administrativt hul, som man selv har skabt på grund af øget bureaukrati og nye regler.

Frank Ebsen
Forsknings- og udviklingsleder på Professionshøjskolen Metropol

"Det er en god forretning at sikre, at socialrådgiverne har et antal sager, så de kan nå at gøre arbejdet tilfredsstillende. Ved at kunne gribe tidligt nok ind i folks liv, sparer kommunen udgifter senere hen til dyre og omsiggribende foranstaltninger eller socialydelser som sygedagpengeydelser," siger hun.

Blandt andet peger Majbrit Berlau på, at Aarhus Kommune har sparet 49 mio. kr. på budgettet, fordi kommunen siden 2009 har oprustet med yderligere socialrådgivere.

Udviklingen i antallet af nye socialrådgivere har været forholdsvis stabilt stigende siden kommunalreformen trådte i kraft, hvor kommuner overtog en række af amternes opgaver på det sociale område.

Der er meget stor variation i, hvordan udviklingen i antallet af socialrådgivere har været i hver enkelt kommune. I Hillerød Kommune er antallet af socialrådgivere faldet med ca. 16,5 procent siden 2007, mens antallet i Langeland, Billund og Odsherred kommuner er næsten fordoblet.

(Artiklen fortsætter under grafen). 

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0ArFrmmRhsmV4dDVKdmNMWFlLOEZBS1hrdlUyLUFDOUE&transpose=1&headers=0&range=C4%3AI5&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"curveType":"","animation":{"duration":0},"width":450,"lineWidth":2,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"title":"","minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"title":"Antal socialr\u00e5givere/socialformidlere","minValue":7000,"viewWindowMode":"explicit","viewWindow":{"min":7000,"max":11000},"maxValue":11000},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"booleanRole":"certainty","title":"Kommuner ans\u00e6tter flere socialr\u00e5dgivere","height":320,"domainAxis":{"direction":-1},"legend":"right","useFirstColumnAsDomain":false},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":true,"chartType":"LineChart","chartName":"Diagram1"} </script>

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

Frygt for nye børnesager
Der er bred enighed om, at ansættelserne af flere socialrådgivere skyldes kommunernes frygt for at få en ny skandalesag som f.eks. Brønderslev-sagen, hvor kommunen ikke opdagede forældrenes misrøgt, overgreb og misbrug af en stor børneflok gennem en årrække.

"Kommunerne vil ikke hænges ud i pressen. Det er en af grundene til, at socialrådgiverne er gået udenom den nedskæringslinje, der ellers har været i kommunerne," siger Frank Cloyd Ebsen, der er forsknings- og udviklingsleder ved Institut for Socialt Arbejde på Professionshøjskolen Metropol.

Han bliver bakket op af formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass.

"Der bliver ikke anbragt flere børn. Men der er kommet større fokus på de fejl, der er kommet frem i de triste enkeltsager. Og hvis man kan begrænse antallet af svigt i børnesager med flere socialrådgivere, er det jo godt," siger han og fortsætter:

Ole Pass mener, at antallet af socialrådgivere har nået et fornuftigt leje, så det bliver muligt at leve op til de nye krav, der er eller kommer med blandt andet overgrebspakken og førtids- og fleksjobreformen.

Det er ikke kun frontpersonalet blandt socialrådgiverne, der har oplevet en stigning. Således er antallet af ledere blandt socialrådgivere fordoblet siden 2007, så det samlede antal ledere er oppe på godt 600 personer.

Mere bureaukrati
Selvom antallet af socialrådgivere har været stødt stigende, stiller Frank Cloyd Ebsen spørgsmålstegn ved, hvor mange af de ekstra ressourcer der reelt er gået til bedre sagsbehandling.

"De ekstra socialrådgivere fylder delvist bare et administrativt hul, som man selv har skabt på grund af øget bureaukrati og nye regler. Når der kommer flere krav til, hvordan sagsbehandlere skal agere i bestemte sammenhænge og registrere sager i bestemte skemaer, vil man i højere grad fokusere på visitation frem for borgerinteraktion," siger han.

Omvendt er Frank Cloyd Ebsen positiv over for større krav til at underrette myndighederne, når f.eks. en skole eller daginstitution har mistanke om mistrivsel hos børn og unge.

"Stigningen i antallet af underretninger betyder selvfølgelig mere arbejde for sagsbehandlerne. De skal tage stilling til sagen meget før, men samtidig vokser chancen for tidligere at få fat i de børn, der har problemer," siger han.

Majbrit Berlau er enig i, at bureaukratiet vokser og vokser.

"Bureaukratiet kommer både fra staten og kommunerne. En sag i dag tager længere tid end for fem år siden," lyder det.

Trods langt flere socialrådgivere i kommunerne er andelen af arbejdsløse socialrådgivere ifølge Majbrit Berlau det højeste i 15-20 år..

Fra 2010 til 2012 steg andelen af arbejdsløse socialrådgivere fra 1,5 til 3,6 procent, mens dimittent-arbejdsløsheden er på omkring seks procent.

Den helt store årsag til den relativt høje arbejdsløshed er, at der er blevet uddannet flere socialrådgivere de seneste år, og der går længere før folk går på pension. Men mange af de store årgange på pension, og så falder arbejdsløsheden nok igen, mener Majbrit Berlau.

"Der er fortsat brug for flere socialrådgivere, og arbejdsløsheden blandt socialrådgivere skal tages meget seriøst," siger hun.

Dokumentation

Her kan du få et overblik over udviklingen af antallet af socialrådgivere i de enkelte kommuner: 

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00