Talkrig om ikke-vestlige indvandrere i job

Trods en stor vækst i antallet af ikke-veslige indvandrere og efterkommere på overførselsindkomst har regeringens politik skabt fremskridt for denne gruppes muligheder på arbejdsmarkedet.

Sådan lød det fra den nye beskæftigelsesminister, Henrik Dam Kristensen (S), der var kaldt i samråd af Venstre, efter nye tal viste en markant stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på overførselsindkomster.

”Vi ser så småt, at regeringens reformer er begyndt at virke, også over for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere,” sagde ministeren under samrådet den 27. oktober 2014.

Henrik Dam Kristensen peger blandt andet på, at førtidspensions- og flexjobreformen fra 1. januar 2012 har standset tilgangen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på overførselsindkomst. Således har næsten 1000 færre personer fra denne gruppe fået førtidspension i 2013 i forhold til 2012, hvor 2200 fik tilkendt førtidspension.

Små ydelser er ikke et mål i sig selv. Men når starthjælpen og kontanthjælpsloftet har vist sig at sende flere indvandrere på arbejdsmarkedet, er det dårligt for integrationen at droppe dem.

Jakob Engel-Schmidt (V)
...

Samtidig er antallet af indvandrere, der som følge af kontanthjælpsreformen får et såkaldt ressourceforløb, steget fra 98 i første halvår 2013 til 550 personer i første halvår 2014.

”Det illustrerer, at vores beskæftigelsesreformer også fungerer som integrationsreformer. Med reformen sikrer vi, at ingen overlades til sig selv. Folk skal arbejde for kontanthjælpen, og unge skal i gang med en uddannelse. Samtidig skal alle uanset herkomst have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre ,” lød det fra ministeren.

Samtidig redegjorde ministeren for, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på overførselsindkomst var steget med ca. 14.000 personer fra 2010 til 2013, hvor gruppen i alt var på ca. 98.000 personer. Kun i perioden 2006-2008 under højkonjunkturen faldt antallet i gruppen fra 78.000 til 71.000 personer.

Udgifter på himmelflugt
Den udvikling stemmer dog ifølge Venstre meget dårligt overens med regeringens målsætning fra regeringsgrundlaget, der handler om at få 10.000 flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i job.

”Udgifterne er på himmelflugt, og det er trist i en periode, hvor vi sammen med regeringen har brugt meget krudt på at få Danmark på ret køl med blå reformer vedtaget med røde stemmer,” sagde Venstres Jakob Engel-Schmidt.

Han pegede blandt andet på, at de samlede udgifter til kontanthjælp er på ca. 19 milliarder kroner, hvoraf 25 procent går til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Ifølge Henrik Dam Kristensen har man valgt den såkaldte strukturelle ledighed blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i stedet for det samlede antal som tal for regeringens målsætning, fordi man derved korrigerer for konjunkturudsving og et stigende antal indvandrere.

”Vi har et ambitiøst mål. Vi er lykkedes med at reducere den strukturelle ledighed med 2.500 mennesker. Vi vil ikke lade tilfældigheder være afgørende. Det er en mere fair og ordentligt måde at måle det på,” sagde Henrik Dam Kristensen, der påpegede, at især indvandrere står til at miste jobbet under en lavkonjunktur.

”Det kan blandt andet handle om uddannelsesniveau,” lød det fra ministeren.

Men det argument afviste Jakob Engel-Schmidt, der savnede et klart svar fra ministeren:

”I stedet burde ministeren svare på, hvordan det går med målsætningen, og hvad den konkrete beskæftigelsesfrekvens er. Den indikator er svær for helt almindelige mennesker at forstå og svær for Folketinget at arbejde med. Og der står jo ikke noget om strukturel ledighed i regeringsgrundlaget,” sagde han.

Ifølge en analyse fra september, som LG Insight har foretaget for Mandag Morgen, har det stigende antal indvandrere på overførselsindkomst betydet øgede udgifter for 1,9 milliarder kroner, mens udgifterne til etnisk danskere på overførselsindkomster er raslet ned med 8,4 milliarder kr. siden 2010.

Incitament forsvundet
Selvom Jakob Engel-Schmidt påpegede, at regeringen med kontant- og førtidspensionsreformen var gået et skridt frem i forhold til at få indvandrere tættere på arbejdsmarkedet, gik venstremanden til angreb på regeringen for at afskaffe kontanthjælpsloftet og starthjælpen, der ifølge ham var som at gå to skridt tilbage.

Det har nemlig ifølge Venstre betydet, at incitamentet til at komme i arbejde er faldet, hvilket dermed er hovedårsag til det stigende antal ledige blandt indvandrere og efterkommere.

”Små ydelser er ikke et mål i sig selv. Men når starthjælpen og kontanthjælpsloftet har vist sig at sende flere indvandrere på arbejdsmarkedet, er det dårligt for integrationen at droppe dem,” sagde Jakob Engel-Schmidt.

Henrik Dam Kristensen anerkender, at afskaffelsen af fattigdomsydelserne har haft en negativ betydning på antallet af ledige indvandrere.

”Men det er et valg, regeringen har truffet, fordi vi ikke ønskede at leve med konsekvenserne af de ordninger. Og det handler først og fremmest om, at de skabte fattigdom hos børn. Derfor skilles vejene for regeringen og Venstre her,” sagde han.

Henrik Dam Kristensen så desuden frem til, at udvalget under tidligere skatteminister Carsten Koch kommer med sine anbefalinger, hvordan man bedre kan hjælpe de såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate i job. Resultaterne herfra forventes at være klar i slutningen af 2014.