Venstre vil have resultater fra socialområdet frem i lyset

Tilbage i september 2009 fremlagde daværende socialminister Karen Ellemann fra Venstre tankerne bag Barnets Reform fra 2011.

Siden da har børneområdet fået en lang række nye reformer oveni som anbringelsesreformen, tilsynsreformen osv. Men den massive politiske bevågenhed har ikke ført de resultater med sig, hun havde håbet.

”Det, der frustrerer mig mest som politiker, er, at vi kan nå til enighed om en række lovinitiativer, og når det kommer til implementeringen, bliver virkeligheden ikke den, vi har forhandlet. Børneområdet formår stadig ikke tilstrækkelig grad at give resultater.”

Sådan lyder det fra Karen Ellemann, der efter fireogethalvt års pause vender tilbage til socialpolitik som Venstres nye socialordfører.

Vi kan konstatere på tal, fakta og statistikker, at vi ikke formår at lykkes med den socialfaglige indsats i bedre grad end i lande, vi normalt sammenligner os med.

Karen Ellemann (V)
Socialordfører, tidl. socialminister

”Det handler jo om børns liv, opvækstvilkår, ar på sjælen og varige skader, som vores i øvrigt ganske udmærkede velfærdssamfund ikke kan sidde overhørigt. Det er ikke mangel på gode viljer, jeg savner. Men der skal mere fokus på, at tingene gør den forskel, de skal,” fortsætter hun.

Udfordringen gælder ifølge Karen Ellemann ikke kun for børneområdet, men for hele socialområdet. Der mangler følge hende ikke penge på socialområdet, men viden om, hvordan pengene bruges bedst.

Derfor vil Venstre for ”at sikre mere systematik” i socialpolitikken afsætte fire millioner kroner til at gennemføre en analyse, der kan ligge til grund for grundlæggende benchmarking af socialområdet.

”Det er som om, man på det sociale område helst ikke vil tale om, hvad der virker og ikke virker. Der er ikke kun én metode, der virker. Men det handler om at være mere fokuseret på at påvise effekterne af indsatserne,” siger Karen Ellemann og fortsætter:

”Det er et område, hvor der bliver brugt rigtig mange penge. Derfor er det groft sagt min ambition, at resultatmåle de specialiserede indsatser. Det er et ambitiøst mål, der vil tage lang tid at gennemføre.”

Hun slår fast, at benchmarkingsystemet ikke er udviklet endnu.

”Men på eksempelvis daginstitutionsområdet kan kommuner måle sig op mod hinanden på blandt andet trivsel og tilfredshed. Vi vil ikke lave sanktioner mod kommuner, der klarer sig dårligt. Det handler om at skabe gennemsigtighed i forhold til, hvad tingene koster, og hvad der virker,” siger Karen Ellemann.

Bedre selvindsigt
Der er ifølge hende en tendens til, at kommuner og socialforvaltninger lukker sig for meget om sig selv. Og derfor kan det give større selvindsigt, som i sidste ende også vil give bedre resultater, lyder analysen.

Der er blevet mere opmærksomhed på at måle resultater. Men man er stadig ikke langt nok, mener Karen Ellemann.

Er der ikke risiko for benchmarking af socialområdet skaber mere bureaukrati på et område, der allerede bruger meget tid på indberetninger?

”En paragraf 50-undersøgelse af, hvilke indsatser man skal gøre, er jo eksempelvis ikke ligegyldigt papirarbejde. Men når papirarbejdet kan forenkles, skal vi gøre det. Hvis det skal lykkes, skal de enkelte socialforvaltninger, institutioner osv. også kunne se, at det, man måler på, giver mening. Målet er ingen jo uenige om,” siger Karen Ellemann og fortsætter:

”Vi kommer ikke til at sige, at vi ikke skal have 14.000 børn til at være anbragt uden for hjemmet. Det kan man ikke sætte tal på. Men vi kan konstatere på tal, fakta og statistikker, at vi ikke formår at lykkes med den socialfaglige indsats i bedre grad end i lande, vi normalt sammenligner os med.”

Ud over evidens og børneområdet er en tredje mærkesag for Karen Ellemann og Venstre at nedbringe antallet af ufrivillige hjemløse, der er steget under den nuværende regering – her vil hun især sætte ind med flere såkaldte skæve boliger til hjemløse.

Ingen fattige – i udgangspunktet
Ét er, hvad man gerne vil. Noget andet er, hvad man ikke vil. F.eks. har regeringen indført en økonomisk fattigdomsgrænse, som Venstre harcelerede imod.

”Fattigdom er et grotekst og forfejlet parameter. Vi er nødt til at se bredere på det end i kroner og ører. Jeg vil stadig sige, at der i udgangspunktet ikke findes familier i Danmark, der er fattige i den forstand, at de er så økonomisk forarmede, at der ikke er økonomi til at sørge for, at børnene får en ordentlig kost,” siger hun.

Men der er vel ingen tvivl om, at der findes børn, der ikke får det, de skal have, fordi deres forældre mangler penge f.eks. sidst på måneden?

”Der er familier i Danmark, som har det rigtigt svært.  Det er jeg ikke i tvivl om. Men når man graver ind i de ulykkelige enkeltsager, finder man også mange svar på, hvorfor det er, som det er. Det handler om f.eks. for dyre boliger, gamle forbrugslån, arbejdsløshed mm. Ydelser i Danmark er stadig gode, og jeg har det godt med, at vi har et fintmasket sikkerhedsnet i Danmark,” lyder det.

Men man kan vel ikke være i tvivl om, at inden for de grupper med de allerlaveste indkomster er risikoen for, at man lider sociale afsavn på grund af økonomien større end i andre grupper, og derfor kan fattigdomsgrænsen være et godt redskab til at se, hvordan udviklingen går?

”Men så er to studerende med et barn jo også fattige,” siger Karen Elleman.

Men de bliver heller ikke talt med…

”Men de er også økonomisk udfordrede. Og så er det ikke et retvisende billede kun at tale om kroner og ører. Man kan ikke bare skrue på ydelserne. Man skal kunne tage vare på egen livssituation. Det er ligesom med udviklingsbistand: Man kommer ikke til en fattig familie og giver dem en fisk, men giver dem en fiskestang og lærer dem, hvordan de bruger den,” siger hun.

Liberal Alliance foreslår at sætte folk under økonomisk administration, hvis de ikke selv kan håndtere deres økonomi. Hvad siger I til det?

”Den frivillige gældsrådgivning har haft stor succes. Familier med store problemer har ofte også udfordringer med deres økonomi. Og med loven kan man trække folks husleje allerede fra starten af måneden. Og det er på en måde at sætte folk under administration,” siger hun og fortsætter:

”For mig betyder retorikken også noget. Og det her er sådan set en hjælp til selvhjælp. At blive sat direkte under økonomisk administration er lidt en umyndiggørelse."

Behov for ændring af satspulje
Sidste års stærkt omdiskuterede Zornig-sag har fået socialminister Manu Sareen (S) til at annoncere, at han vil ændre, hvordan satspuljens midler bliver fordelt. Politikerne skal ikke uddele penge til enkeltprojekter og i stedet fokusere på den overordnede prioritering.

Det er et skridt i den rigtige retning, mener Karen Ellemann, som blandt andet kritiserer puljen for at bruge unødvendigt mange ressourcer på administration.

”Jeg er bekymret for, om maskineriet omkring satspuljer står mål med indsatsen. Der ryger i den måde at håndtere projektmidler på mange midler væk fra kerneopgaver på grund af administration. Derfor skal vi turde gøre op med for meget fokus på projektmageri og puljerytteri,” siger hun og påpeger, at det er en god idé flytte udmøntningen af de enkelte projekter længere væk fra Christiansborg:

”Jeg synes, vi har nogle gode eksempler fra højteknologifonden, hvor man faktisk har en professionel bestyrelse til at holde styr på midlerne og øje med, at det sker efter hensigten. Samtidig giver det en armslængde fra ministeren.”

Forhandlingerne om årets finanslov er allerede i fuld gang, og i løbet af efteråret skal der forhandles en ny ordning for uddeling af satspuljemidler på plads.