16 års status: Sundhedsvæsenet slugte over halvdelen af ny velfærd 

ØKONOMI: Sundhedsområdet har lagt beslag på næsten 60 procent af de 83 milliarder, som det offentlige årligt bruger mere på velfærd og andre offentlige udgifter end i år 2000. Det understreger behovet for reformer, som kan finansiere det stadig dyrere sundhedsvæsen, mener både V og R.

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, er langt fra overbevist om, at politikerne har fået nok sundhed for pengene ved at indføre en stribe patientrettigheder og handlingsplaner på sundhedsområdet.
Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, er langt fra overbevist om, at politikerne har fået nok sundhed for pengene ved at indføre en stribe patientrettigheder og handlingsplaner på sundhedsområdet.Foto: /ritzau/Joachim Rode
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Der går næsten ikke en måned, uden at medierne skriver om ansatte i sundhedsvæsnet, der advarer om mangel på hænder og penge. Samtidig står det klart, at sundhedsområdet har fået tildelt lidt mere end hver anden krone af de sidste 16 års stigning i det offentlige forbrug. Det viser en ny opgørelse fra Finansministeriet.

I kroner svarer det til, at hele 49 af de 83 milliarder, der i 2016 var mere til offentlige forbrug i forhold til 2000, landede på sundhedsområdet.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00