Bent Hansen glad for sundheds-finanslov

FORLIG: Sundhedsområdet får den største økonomiske indsprøjtning i mere end seks år med finanslovsforliget for 2016, konstaterer en tilfreds formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S). Sundhedsøkonom anser det for usandsynligt, at regeringen kan holde niveauet de kommende år.  

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, erklærede sig tilfreds med finanslovforliget, også på sundhedsområdet. Blandt andet fordi, der på sundhedsområdet  i 2016 bliver afsat ekstra 2,4 milliarder i forhold til året før. Partiet krævede netop 2,4 milliarder på partiets sommergruppemøde.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, erklærede sig tilfreds med finanslovforliget, også på sundhedsområdet. Blandt andet fordi, der på sundhedsområdet  i 2016 bliver afsat ekstra 2,4 milliarder i forhold til året før. Partiet krævede netop 2,4 milliarder på partiets sommergruppemøde.Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Kommunerne ømmer sig over det samlede finansforlig. Omvendt er Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), meget tilfreds med V-regeringens finanslovs-forlig på sundhedsområdet.

Sådan er status, efter finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) torsdag kunne præsentere et forlig om finansloven for 2016 sammen med partilederne fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

Tilsvarende ikke set siden nullerne
2,4 milliarder kroner bliver tilført sundhedsområdet i 2016 til øgede medicinudgifter, kortere ventetidsgarantier, bekæmpelse af overbelægning på sygehusene og bedre behandling af svage medicinske patienter.
Beløbene er i et omfang, så patienterne og sundhedsvæsenets medarbejdere vil kunne mærke det, vurderer Bent Hansen.

Dokumentation

Finansloven på sundhedsområdet i tal:

  • 2,4 milliarder til sundhedsområdet.
  • 1 milliard til ældrepleje, der kan have sundhedsrelaterede tiltag.


National handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder akutpakke mod overbelægning:
320 mio. kr. i 2016, 300 mio. kr. årligt fra 2017.

Hurtig udredning og behandling i somatikken og psykiatrien:
300 mio. kr. i 2016, 450 mio. kr. årligt fra 2017.

Løft af kvaliteten på fødeafdelinger:
50 mio. kr. årligt i 2016-2019.

Styrket regional akutindsats i yderområder:
20 mio. kr. i 2016 til bl.a. akutlægebiler.

Bekæmpelse af infektioner og resistente bakterier i sundhedsvæsenet:
20 mio. kr. i 2016.

Dansk satsning på personlig medicin:
5 mio. kr. til en foranalyse i 2016.

Styrket formidling og partnerskaber inden for alternativ behandling:
5 mio. kr. i 2016.

Satspulje:
Demente og ældre medicinske patienter: Der afsættes samlet godt 2 mia. kr. over de næste fire år.


0:000:00