Dansk Erhverv: Nej, vi skal ikke differentiere i patientrettighederne

Det betyder ikke, at alle skal behandles ens – forskellige mennesker har naturligvis forskellige behov. Men de lige rettigheder betyder, at alle danskere har de samme muligheder.

Den private kapacitet kan hjælpe

Argumentet om, at differentierede patientrettigheder er en nødvendighed, køber vi ikke i Dansk Erhverv.

Det bygger nemlig på et modsætningsforhold, hvor mindre alvorligt syge patienter må vente på behandling for at tilgodese mere akutte patienter. Og heldigvis behøver det ikke at være sådan.

De lige rettigheder betyder, at alle danskere har de samme muligheder

Katrina Feilberg Schouenborg
Branchedirektør for Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv

Sundhedsvæsenet er presset, og vi kan og skal naturligvis gøre flere ting bedre. Men patientrettighederne muliggør en vigtig udnyttelse af den gode private kapacitet, der kan afhjælpe et presset offentligt sundhedsvæsen.

I dag har alle patienter ret til at blive udredt indenfor 30 dage. Den 1. juni i år blev retten til at blive behandlet ændret til 60 dage, fremfor 30 dage.

Det betyder, at hvis ventetiden på de offentlige afdelinger overskrider 30 henholdsvis 60 dage, kan patienten komme til hos en privat leverandør.

Og det er utrolig vigtigt for patienterne, da lange ventetider både kan skabe usikkerhed hos den enkelte, hvis de venter i uvished, men også samtidig kan føre til, at patienterne bliver mere syge, imens de står på de lange ventelister. Det er hverken godt for den enkelte eller for samfundet.

Flere og digitale rettigheder

Danskerne bakker på tværs af alder og landsdele op om udrednings- og behandlingsgarantien.

En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at mere end to ud af tre danskere finder det nødvendigt at udnytte privathospitaler for at sænke ventetiderne i sundhedsvæsenet. Så patientrettighederne forkorter, og danskerne er glade for dem.

Vi skal naturligvis imødekomme de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor, og der er flere gode takter i Robusthedskommissionens anbefalinger. Men at forringe patienternes rettigheder og forlænge ventelisterne er ikke en del af løsningen.

Vi bør snarere udbrede patientrettigheder til andre områder, hvor de i dag ikke er gældende

Katrina Feilberg Schouenborg
Branchedirektør for Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv

Derfor mener vi i Dansk Erhverv, at vi snarere bør udbrede patientrettigheder til andre områder, hvor de i dag ikke er gældende.

Dette kunne for eksempel være fertilitetsområdet, eller når vi taler kronisk sygdom, hvor forløbspakker og forløbsprogrammer også bør indeholde en række garantier for patienterne, så de er sikre på at få den rette forebyggende og tidlige indsats i tide uanset, hvor de bor.

Ikke mindst bør man også overveje en digital patientrettighed, så borgere altid har mulighed for at vælge en konsultation, kontrol eller lignende digitalt, hvis det er lægefagligt forsvarligt. Dette vil også kunne spare ressourcer både for patienter og sundhedspersonale.

Vores sundhedsvæsen skal være til for borgerne og ikke omvendt, og en af vejene hertil går gennem rettigheder. Derfor opfordrer vi også til at styrke det rettighedsbaserede sundhedsvæsen og dermed sikre kortere ventelister og lighed i sundhedsvæsenet.