Det gode liv handler ikke kun om høj levealder

Debat: På Altinget d. 3. oktober skrev sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen at forebyggelse ikke kun er et spørgsmål om penge – og deri har han helt ret.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Chresten Anderson,
direktør, Copenhagen Institute

På samme måde handler det gode liv ikke kun om høj levealder. Blandt Altingets mange indlæg synes der alligevel at blive sat et lighedstegn mellem høj levealder og det gode liv. Sundhedsministeren skriver for eksempel:

”Der er endda risiko for, at fremtidens generationer kommer til at leve kortere end voksengenerationen i dag på grund af usund livsstil. Desværre kan jeg som sundhedsminister ikke bare forbyde sodavand og slik og tvinge den inaktive del af befolkningen til motion.”

Betyder det, at sundhedsministeren gerne ville kunne forbyde sodavand og slik og tvinge folk til mere motion?

Åbenbart!
Det gode liv handler i høj grad om, at man som borger kan træffe egne valg. Få indflydelse på eget liv. Derfor er det et heldigvis, at sundhedsministeren ikke har magt, som han har agt! Naturligvis er det ikke behageligt at være 100 kilo for tung. Og det er ikke sjovt, når nogen dør for tidligt – hverken for en selv eller for de efterladte.
Men livsstil er ikke en politisk opgave at kontrollere. Det er ikke politikernes opgave at kontrollere og regulere folk, der træffer egne valg. Heller ikke selvom disse valg med rette kan antages at være farlige.

Selv ansvalig
Politikere skal ikke beskytte voksne og ansvarlige mennesker mod dem selv, men derimod sikre et samfund, hvor folk har mulighed for at handle ansvarligt, og hvor uansvarlig handling har konsekvenser for den enkelte selv. Desværre er koblingen mellem den enkeltes ansvar og den enkeltes sundhed fuldstændig afkoblet i det danske samfund. Denne afkobling er den egentlige hindring for en effektiv forebyggelse af livsstilssygdomme i Danmark – og forhindre hensigtsmæssig lovgivning på sundhedsområdet. Sundhedsministeren vil eksempelvis forbyde rygning på offentlige steder til trods for, at der her ikke er en eneste person, som bliver tvunget til at være udsat for røg. Kunderne vælger selv at være kunder. De ansatte har selv valgt deres job – og hvis deres arbejdsplads har en uhensigtsmæssig rygepolitik, så er det op til fagforeningerne at få ordnet vilkårene, evt. med et større risikotillæg. Dertil kommer at de passive rygere er udsat for røg fordi europæiske politikere har forbudt et af alternativerne til rygning, nemlig røgfri tobak. Det er til trods for, at videnskabelig forskning tyder på, at man kan nedsætte risikoen for følgesygdomme med op mod 99 procent, hvis man skifter fra cigaretter til eks. snus. Det har den nydannede brugerforening for røgfri tobak gjort opmærksom på. Dermed ville folk, der har svært ved at holde op, kunne få et længere liv og fortsat have den ekstra livskvalitet og nydelse, som tobakken giver dem.

Vil ikke
Det vil sundhedsministeren og Kræftens Bekæmpelse sikkert ikke være med til. Men det ville nok gavne en lang række astmatikere, hvis rygere kunne vælge et alternativt produkt. Det gode liv handler om at kunne træffe egne valg og at have ansvaret for disse valg!

Politik har aldrig været vigtigere