Debat

DSR: Politikerne gambler med sundhedsvæsenet

DEBAT: Vi sætter kvaliteten af vores sundhedsvæsen over styr, mener kredsformænd for Dansk Sygeplejeråd. Det nytter ikke noget, at politikerne fremlægger udspil uden at prioritere midlerne, der kan gøre målene realistiske. Det er skidt for både borgere og for samfundsøkonomien.

En række kredsformænd for Dansk Sygeplejeråd opfordrer politikerne til at stoppe op og tage ansvaret på sig: Grænsen er nået.
En række kredsformænd for Dansk Sygeplejeråd opfordrer politikerne til at stoppe op og tage ansvaret på sig: Grænsen er nået.Foto: Colourbox
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Vibeke West (Hovedstaden), Helle Roland Dirksen (Sjælland), John Christensen (Syd), Jytte Wester (Nord) og Anja Laursen (Midt)
Kredsformænd i Dansk Sygeplejeråd

Danmark har i mange år brystet sig af at have et godt og velfungerende sundhedsvæsen. 

Med høj kvalitet og attraktive arbejdspladser.

Samtidig er det et effektivt sundhedsvæsen, hvor vi forsøger at få mest mulig sundhed for pengene. Det er sådan, vi sygeplejersker ønsker, at det skal være.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send et indlæg til [email protected]

Vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor de ansatte kan give behandling og pleje med høj faglig kvalitet til gavn for patienter og borgere og naturligvis til gavn for samfundsøkonomien generelt i Danmark. 

Desværre er vi ved at sætte kvaliteten i sundhedsvæsenet over styr.

Konsekvenserne af fortsatte besparelser er, at vi sætter kvaliteten og patientsikkerheden på spil. Vi vil opleve en dårligere kvalitet og flere fejl.

Kredsformænd i Dansk Sygeplejeråd

Medarbejdere i sundhedsvæsenet slides op
Hospitalerne er kontinuerligt udsat for nye krav om besparelser og øget produktivitet.

Sygeplejerskerne og de øvrige ansatte løber hurtigere end nogensinde før.

Tiden til at være i dialog med patienterne om deres pleje og behandling, og herunder også tiden til at inddrage patienter i egen behandling, er skåret ned til et absolut minimum.

Vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem den kvalitet, som sygeplejerskerne yder og deres eget arbejdsmiljø.
Varetagelse af opgaver på et højt fagligt niveau giver sig udslag i godt psykisk arbejdsmiljø.

En alvorlig konsekvens er derfor, at medarbejderne i sundhedsvæsenet bliver slidt op. For nylig har Arbejdstilsynet dokumenteret, at det psykiske arbejdsmiljø er stærkt kritisabelt på mange hospitalsafdelinger rundt omkring i landet.

Og det er kun toppen af isbjerget, som Arbejdstilsynet ser.

Skidt for både borgere og samfundsøkonomi
Vi ved desuden fra store internationale forskningsundersøgelser, at der en tydelig sammenhæng mellem antal af sygeplejersker og patientsikkerhed.

Hvis der ikke er tilstrækkeligt med sygeplejersker, stiger dødeligheden og antallet af komplikationer i form af infektioner, tryksår, faldulykker med videre.

Alligevel kan vi se frem mod endnu skrappere økonomiske vilkår.

Flere regioner er netop i gang med nye sparerunder, og det ser desværre ikke ud til, at der tilflyder flere penge de kommende år. 

Vi er nødt til at sige stop!

Konsekvenserne af fortsatte besparelser er, at vi sætter kvaliteten og patientsikkerheden på spil. Vi vil opleve en dårligere kvalitet og flere fejl.

Det er forfærdeligt for de borgere, det går ud over, men det er også rigtigt skidt for samfundsøkonomien. 

Regeringen har for nylig fremlagt udspillet Jo før – jo bedre. Der er rigtig mange gode tiltag, der handler om bedre kvalitet, eksempelvis ved at inddrage patienter og pårørende.

Problemet er bare, at hvis politikerne ikke prioriterer flere midler, så finder vi det ikke realistisk at gennemføre.

Der vil ganske enkelt ikke være tid til det. 

Kvalitet, sammenhæng og patientsikkerhed
Vi opfordrer politikerne i regering og regioner til at tage ansvaret på sig og erkende, at grænsen er nået. Der er behov for flere ressourcer, hvis de ambitiøse mål for sundhedsvæsenet skal nås, og der er behov for en mere bevidst og synlig prioritering. 

Vi opfordrer politikere i regering og regioner til at tage de fem nye sundhedsaftaler, som sætter rammerne for bedre sammenhæng på tværs af regioner og kommuner, alvorligt. 

Det er derfor vores forventning, at parterne ved de igangværende forhandlinger om regionernes og kommunernes økonomi indgår en aftale, som sikrer kvalitet, sammenhæng og patientsikkerhed og afhjælper det massive arbejdspres.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00